Rodet affære

Lige løjer: Drengene delte i porten og måtte afgøre det hele i en straffesparkskonkurrence

Drengene gik til den i det flotte efterårsvejr. (Foto: Søren Schmidt)
Drengene gik til den i det flotte efterårsvejr. (Foto: Søren Schmidt)

Man skulle næsten tro, at vi har fået sommer version to i Danmark.

I flot solskinsvejr og høje varmegrader havde Nordskovskolen fra Haslev og Holmebækskolen fra Herfølge sat hinanden stævne på Haslev Stadion.

Se kampfakta her.

Se også: Herligt heppekor

Drengene gik til stålet. (Foto: Søren Schmidt)
Drengene gik til stålet. (Foto: Søren Schmidt)
 

Rodet opgør
Det blev en meget tæt og til tider en lidt rodet kamp, hvor der blev givet og taget fra begge mandskaber.

Efter 10 minutter fik vi kampens første chance, som tilfaldt Lion Havenkvist fra Holmebækskolen. Han tog chancen et godt stykke udefra, men bolden gik lige over Nordskovskolens mål.

Vi skulle så helt hen til tre minutter før pausen, hvor kampens udmærkede dommer dømte et straffespark til Holmebækskolen.

Her sparkede en af banens bedste spillere Lasse Munkholm bolden sikkert i kassen til 0–1.

Denne scoring ville Nordskovskolens Lukas Arrocha, også en af kampens store spillere, ikke stå tilbage for.

Minuttet efter satte han så bolden ind til pauseresultatet 1–1 efter en herlig dribletur.

Spillet bølgede frem og tilbage. (Foto: Søren Schmidt)
Spillet bølgede frem og tilbage. (Foto: Søren Schmidt)
 

Dramatisk afslutning
Anden halvleg blev lidt tam uden de helt store chancer til nogle af holdene, så da slutfløjtet lød, var resultatet stadig lige

Kampen skulle dermed afgøres fra 11-meterpletten.

Her trak Holmebækskolen det længste strå og vandt kampen med 5–4.

I øvrigt med en lille genistreg fra trænersiden, idet man byttede Phillip Randers ud med Philip Lind. Det viste sig, at sidstnævnte faktisk er fast målmand på klubplan.

Efter kampen fangede vi Lasse Munkholm. Hans farbror var en udmærket forsvarsspiller ved navn Claus Munkholm, som var med til at støbe fundamentet til det noget af den store tid for Herfølge Boldklub:

— Kampen var en lidt rodet affære, hvor sejren kunne være gået til begge sider, lød det fra Lasse efter kampen.