Så sig aldrig tilbage

Dominans: Modstanderen havde ingen chance

Tre af kampens profiler fra et opgør, hvor gæsterne ikke så sig tilbage og udraderede sin modstander. Foto: Niels Sørensen
Tre af kampens profiler fra et opgør, hvor gæsterne ikke så sig tilbage og udraderede sin modstander. Foto: Niels Sørensen

Inden kampen fortalte Vemmedrups ene træner, Mille Søgaard, at Sct. Nicolai fra Køge nok var favoritter samt, at hendes lillesøster Anna Nørgaard (til daglig elitehåndboldspiller) spillede for Sct. Nicolai, så søstre-kærligheden var sat lidt på standbye.

Trods det faktum at Vemmedrup havde yderligere en træner Rune Clasen var det ikke nok til at hamle op med Sct. Nicolais enlige træner, Daniel Bærenholdt, der er tidligere Superliga-spiller for Køge og Herfølge.

Meteorologerne havde lovet regn fra vest, og var kampen spillet en halv time senere, var pigerne druknet eller havde fået frostskader. Selve kampen blev afviklet under vanskelige forhold med en kraftig sidevind men dog kun med støvregn. Præmieuddelingen foregik derfor indendørs, hvilket ingen havde noget imod.

Se kampfakta her.

Se også: Effektivitet til forskel

Startede som lyn og torden
Sct. Nicolai indledte som lyn og torden, og allerede efter 15 sekunders spil stod der 1-0 til gæsterne. Anfører Nicoline Hansen tog nemlig sagen i egen hånd og spadserede efter startfløjtet alene igennem Vemmedrup-forsvaret og scorede sikkert.

Tak for en start. Man kunne næsten se, hvad de tænkte på hjemmeholdets bænk, hvor man kunne frygte et kæmpe nederlag. Så galt gik det dog ikke, og der skulle da også gå ti minutter, før næste scoring kom. Målet til 2-0 stod Freja Vetlov for, da hun fra tæt hold nemt scorede hos den sagesløse Vemmedrup-målmand Emma Thøgersen.

Emma havde i øvrigt taget målmandstjansen, da ingen andre ville. Vi fik kun et yderligere mål i en første halvleg, hvor Sct. Nicolai målmand Frederikke Holbek kun rørte bolden en gang og derfor havde en stille dag på kontoret. Målet til 3-0 blev scoret af anfører Nicoline Hansen efter en god et-to kombination med teknikeren Agnes Sørensen.

Hjemmeholdet forsøgte at lave om på taktikken i pausen, men gæsterne var stadigvæk for stærke. Foto: Niels Sørensen
Hjemmeholdet forsøgte at lave om på taktikken i pausen, men gæsterne var stadigvæk for stærke. Foto: Niels Sørensen

Se også: TV: Aldrig nogen tvivl

Taktikken finpudset
Taktikken blev finpudset i pausen, men lige lidt hjalp det desværre for Vemmedrup-pigerne, da Sct. Nicolai igen chokstartede med en hurtig scoring. Denne gang gik der dog 30 sekunder, før bolden lå i målet, og endnu en gang var det anfører Nicoline, der scorede efter endnu en et-to kombination. Denne gang med Anna Nørgaard.

Kampen blev nu endeligt lukket med målet til 4-0, men hjemmeholdet skal have stor ros for, at de kæmpede i samtlige 60 minutter. Det blev 5-0 efter en god redning af Emma Thøgersen, men riposten endte hos Selma Nissen, der scorede fra tæt hold. Der gik nu hele ti minutter uden scoring, men det var kun sort uheld, at Laura Thunøs afslutning ikke gik ind. Trekantssammenføjningen rystede i flere minutter efter hendes langskud.

6-0-målet blev scoret på et flot langskud af Amanda Rubenhagen, mens de to sidste scoringer blev sat ind af fidusbamsemodtageren Line Simonsen. Vemmedrup havde bolden i mål i kampens døende minutter, men desværre for dem blev der korrekt dømt offside, og kampen endte således 8-0 til Sct. Nicolai Skole.

Sct. Nikolai Skole er således sikkert videre til næste runde.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere