Satte tempoet op

Hattrick: Milosz Cichocki scorede tre mål i 8-1-sejren

Der var masser af intensitet i kampen. Foto: Stig Sinius Nielsen
Der var masser af intensitet i kampen. Foto: Stig Sinius Nielsen

Efter at have oplevet Arenaskolen i en rodet og meget uskøn første kamp var det en god oplevelse at se dem i tirsdagens kamp på Greve Stadion mod Damagerskolen. En af årsagerne kunne være, at flere af spillerne kender hinanden fra fodboldklubben i Hundige. Her spiller de enten sammen nu eller har gjort det tidligere.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Hjemmeholdet satte tempoet

Defensiven i fokus
Kampen var fra start en intens affære, hvor begge hold satsede på forsvaret. Damagerskolen med Daniel Tornbo, Anders Hobeichi, Rasmus Blume og lille Mikkel Svendsen havde ikke det store besvær med Arenaskolens angreb. De holdt kun Julian fremme i begyndelsen.

Hos Arenaskolen havde de den stærke Diego nede i midterforsvaret sammen med Mohammed og Saan. De havde lidt mere besvær med Damagerskolen, der godt nok kun havde Amir Sarwary på toppen. Men han fik hurtigt støtte fremme af anfører Nicklas Sørensen og Nikolaj Ravn.

Midt i halvlegen fik Amir Sarwary en ny stor chance. Men han brændte. Kort efter var det Nikolaj Ravns tur, hvor Hassan i gæsternes mål klarede ærterne. Nikolaj Ravn gjorde dog hurtigt skaden god igen ved at score kort efter til 1-0.

Diego fra Arenaskolen havde muligheden for at udligne lige inden pausen, men han sparkede langt over mål.

Værterne kørte udeholdet over i anden halvleg. Foto: Stig Sinius Nielsen
Værterne kørte udeholdet over i anden halvleg. Foto: Stig Sinius Nielsen

Se også: Drama i uskøn affære

Så gik det stærkt
Straks fra anden halvlegs begyndelse var Damagerskolen opsatte på at lukke kampen. Men Amir Sarwary startede igen med at brænde en stor chance på et flot indlæg fra Nicklas Boldt. Men minuttet efter viste anfører Nicklas Sørensen sine medspillere, hvordan man scorer. Det hjalp på Amir Sarwary, og så gik det stærkt.

I i løbet af ti minutter scorede Damagerskolen fire mål. To til Amir Sarwary og to til Milosz Cichocki, der blandt andet lobbede bolden over målmand Hassan.

Resten af kampen dalede nu noget i kvalitet. Men den lille kantspiller Mikkel Svendsen og Frederik Nielsen fra hjemmeholdet fortsatte med at servere fine indlæg. Først til Nicklas Sørensen og siden kunne Milosz Cichocki fuldende sit hattrick til en føring på 8-0.

I slutminutterne syntes Arenaskolens Mohammed, at der skulle pyntes lidt på resultatet. Han sendte et drømmehug ind bag Mathias Hansen i målet til slutresultatet 8-1 til Damagerskolen over Arenaskolen

1 af 9 Fotos: Stig Sinius Nielsen
2 af 9 
3 af 9 
4 af 9 
5 af 9 
6 af 9 
7 af 9 
8 af 9 
9 af 9 Der var masser af intensitet i kampen. Foto: Stig Sinius Nielsen