Sendt på Gøngende grund

Hård modstander: Stubbekøbing kunne intet gøre mod veloplagte Svend Gønge-drenge

Svend Gønge spiller bolden afsted over venstrekanten. Foto: Ole Nielsen
Svend Gønge spiller bolden afsted over venstrekanten. Foto: Ole Nielsen

Pigerne fra Svend Gønge Skolen havde lige tabt 4-0 til Stubbekøbing Skoles piger. Sådan skulle det ikke gå i drengekampen. De ville have revanche - og det fik de.

Se kampfakta her

Styrede kampen
Svend Gønge satte sig på kampen lige fra starten. med god organisation, nogle dygtige individuelle spillere og en vilje til at presset spillet frem, hvor alle rørte bolden.

TV: Aral målhelt trods brændt straffe

Det betød, at Stubbekøbings spillere brugte en masse kræfter for at få fat i bolden og få etableret et angreb.

Tobias Boysen fra Svend Gønge lagde et højt pres i venstre side og var en evig uro for modstanderne med sine raids til baglinjen og knivskarpe indlæg til blandt andre Daniel. Daniel var superfarlig inde i det lille felt, selvom han ikke fik scoret i denne kamp.

Hos Stubbekøbing lagde man især mærke til anføreren Jack Jørgensen, som fik ryddet godt op og presset spillet fremad.

TV: Elin afgjorde sagen

Et smukt mål
Men efter 20 minutter trak Nicolaj fra Svend Gønge ind i banen fra kanten og sparkede med venstrebenet bolden helt op i yderste højre hjørne for målmanden til 1-0 til Svend Gynge. Et meget smukt mål.

Herefter kom der et meget stort pres fra Svend Gønge, som ofte havde hele fem mand med helt fremme, så presset var enormt. Spillet var bredt over kanterne med dybe stikninger og skud udefra. Det blev også til en del frispark til Svend Gønge, som blev omsat til farlige skud på mål.

Hos Stubbekøbing Skole lagde man især mærke til Rasmus med 7-tallet på ryggen. Han spillede en stor kamp og tog kampen op i de vanskeligste situationer.

TV: Pilen pegede opad

Gang i anden halvleg
I starten af anden halvleg havde Aksel fra Stubbekøbing et godt forsøg.

På grund af det høje pres fra Svend Gønge havde Stubbekøbing svært ved at etablere ordentlige angreb, men var nødsaget til at sparke lange bolde, som anføreren hos Svend Gønge havde nemt ved at revle op.

Gennem hele anden halvleg var det et stort pres fra Svend Gønges side, hvor også Mikkel Jacobsen gjorde sig fint bemærket ved hele tiden at være hurtig og målsøgende. Han fik også scoret to mål.

Hattrick plus én sikrede sejren

En storsejr
Og havde det ikke været for målmanden i Stubbekøbings mål kunne det være gået meget værre. 9-0 til Svend Gønge endte det. Et retfærdigt resultat. Men ros til Stubbekøbing Skoles drenge for en god fight og for aldrig slå op i banen.

Rasmus Andersen fra Stubbekøbing modtog fidusbamsen for sin fine teknik og spilforståelse.

Jack, anfører for Stubbekøbing, modtog fairplay-håndklædet for en god fight og sin måde at hjælpe sine medspillere på.

Fra Svend Gønge modtog Viktor fidusbamsen for sin arbejdsiver, spilforståelse og målfarlighed.

Taktikken på plads - kørte med lange bolde