Stærke omstillinger gav pote

Smal sejr: Gæsternes målmand leverede en stærk præstation

Arkivfoto: Henrik Schou
Arkivfoto: Henrik Schou

Forsvarsspillerne hos Hotherskolen i Haarlev burde have påbudt høreværn, når de spiller Ekstra Bladet Skolefodbold. Bag sig har de en målmand ved navn Armel Karahasen, som råber og skriger. Hans forsvarskæde får verbale tæsk, hvis de ikke makker ret. Armel har i foråret stået på U16 Elite Øst i AIK 65 Strøby. Hans talent er stort. Faktisk råber han lige så meget, som Peter Schmeichel gjorde.

Se kampfakta her.

Se også: Greven var stærkest

Dobbeltopgør blev sløjfet
Østskolen fra Fakse og Hotherskolen fra Stevns skulle have afviklet et dobbeltopgør, men Hotherskolens piger måtte melde afbud i 11. time. Derfor tog Østskolens piger en træningskamp imod de drenge, som ikke var blevet udtaget til matchen imod Hotherskolens drenge. Østskolen har som sædvanligt et fint hold med mange dygtige spillere.

Her skal i flæng nævnes Isak Littlewood på højre kanten, Mikkel Melgaard som midterste angriber, Jonathan Mindegaard, Knud Jacobsen i centerforsvaret samt Nicolaj Koldby.

Se også: Chancerig affære

Levede på omstillinger
Kampen, der blev afviklet i Fakse Ladeplads, blev præget af hjemmeholdets gode omstillinger samt mange dødboldssituationer, mens gæsterne levede på kontraangreb, som dog kun i de færreste gav de helt store chancer.

I et enkelt tilfælde var hjemmeholdets keeper fuldstændigt rundbarberet, men gæsternes angriber misbrugte på det skammeligste. Udover gode omstillinger fra værternes side så var det de to målmand, som stjal billedet, hvor især Armel i udeholdets mål tog selvtilliden ud af hjemmeholdets ellers kompetente angribere.

Dette var vel også grunden til, at Østskolens målscore blev holdt nede på to kasser, selvom de havde chancer til det tredobbelte. En fortjent sejr til værterne på 2-0.