Stærke Strøby

Videre: Strøbyskolen er historisk set stærke i Ekstra Bladet Skolefodbold - det ser de også ud til at være i år

Fire af de stærke Strøby-piger. Fra venstre Lærke Raahauge, tvillingerne Cecilie og Sandra Pedersen, samt Rosa Bryde. (Foto: Johnny Thorsen)
Fire af de stærke Strøby-piger. Fra venstre Lærke Raahauge, tvillingerne Cecilie og Sandra Pedersen, samt Rosa Bryde. (Foto: Johnny Thorsen)

Søndag eftermiddag spillede et meget amputeret hold fra den lokale klub AIK 65 Strøby en kamp i U17 piger. 10 af disse piger skulle 24 timer senere spille deres første kamp i verdens største skolefodboldturnering. Dagens modstander var Midtskolen, som i deres første kamp slog Nordskovskolen. De måtte alt at dømme, påtage sig favoritværdigheden.

Se kampfakta her

Men en ting er at spille U-17 piger under DBU Sjælland. Noget helt andet er, at repræsentere sin skole i denne turnering.

Fire spillere var skiftet ud inden tredje-runde-kampen på Strøby Idrætscenter og de skulle komme til, at spille en afgørende rolle.

Der blev hygget på lægtene. (Foto: Johnny Thorsen)
Der blev hygget på lægtene. (Foto: Johnny Thorsen)
 

Tvillingerne, Sandra og Cecilie Pedersen, som til dagligt spiller på Greves bedste U-15 hold, Rosa Bryde, som søndag landede i København efter en ferie tur til New Yor,k og endelig Lærke Raahauge, som til dagligt spiller i den lokale klub.

Se også: Mål efter 10 sekunder

Se også: Kanon-konger

Cecilies festfyrværkeri
Lige fra start lagde hjemmeholdet et højt præs på Midtskolen og efter fem minutter kom det første forsøg fra venstre side, hvor Cecilie Pedersen bankede bolden lige over overliggeren på Midtskolens mål.

Nu startede Cecilie sit helt eget festfyrværkeri med fire scoringer inden for20 minutter. Der var to assists fra Rosa Bryde og Emma Wille, og selvom Cecilie er udpræget venstrebenet, så kan hun også afslutte med højrefoden. Hos gæsterne så man ikke meget til Hilde Agergaard, som scorede to gange i sin første kamp og havde det ikke været for en utroligt godt spillende Livia Rasmussen i Midtskolens mål, havde det nok set værre ud. Inden første halvleg løb ud fik Emma Wille gjort det til 5-0.

Pres på. (Foto: Johnny Thorsen)
Pres på. (Foto: Johnny Thorsen)

Den snupper keeperen. (Foto: Johnny Thorsen)
Den snupper keeperen. (Foto: Johnny Thorsen)
 

Se også: Lynmål rystede

Flot fight
I anden havde Midtskolen et par enkelte friløbere og de fik da også tilkendt et frispark, da Signe Bjørnlund i Strøbyskolens mål samlede bolden op efter at have lagt den. De kom der dog ikke noget ud af. Til gengæld skabte Amalie Østergaard en masse ravage i gæsternes højre side og hun sluttede også en flot halvleg af med at score en enkelt gang.

Selvom det var en ensidig affære, så fortjener nogle af Midtskolens piger stor ros for deres fight. Især midterstopperen Mille Andersen og den offensive midtbanespiller Jasmin Houssou bør have stor ros for deres evne til at forsvare, uden at tage ufine metoder i brug og samtidig hele tiden forsøge, at skabe noget frem ad banen.

Kommer hun forbi? (Foto: Johnny Thorsen)
Kommer hun forbi? (Foto: Johnny Thorsen)
 

Men ret skal være ret. Det var fuldt fortjent, at skolen men de fire tabte semifinaler i træk, kunne trække sig sejrrigt ud af kampen med en 8-0-sejr.

Se også: Enmandshær var ikke nok

Emma Wille bed smerterne i sig
Emma Wille er et af de største talenter på Strøbyskolens hold. Hun er også, ligesom mange andre dygtige piger, inde over DBU's talenttræninger.

Man må bare håbe, at hun snart bliver skadesfri, for man kan se, at hun ikke er på hundrede procent endnu, selvom hun scorede to gange og stod for en række assists. 

1 af 2 Keeper bruger fødderne. (Foto: Johnny Thorsen)
2 af 2 Fire af de stærke Strøby-piger. Fra venstre Lærke Raahauge, tvillingerne Cecilie og Sandra Pedersen, samt Rosa Bryde. (Foto: Johnny Thorsen)