Større end normalt

Pigerne var vant til 7-mands: Det kunne ses på banen, at det ene hold var vant til en mindre bane

Der blev disket op med en del lækkerier i kampen. Her er det Johnna Specht, som er klar med et indlæg. (Foto: Bodil Zuschlag)
Der blev disket op med en del lækkerier i kampen. Her er det Johnna Specht, som er klar med et indlæg. (Foto: Bodil Zuschlag)

Pigerne lagde for i dobbeltarrangementet imellem Fladså Skole og Lille Næstved Skole.

Vi fangede Fladsås målmand Oline inden kampen.

— Jeg og de fleste andre på holdet er kun vant til at spille 8–mands på en noget mindre bane. Vi spiller med en 4-bold og ikke 5-bold som her. Jeg synes godt nok også et 11-mandsmål er stort, når jeg plejer at stå i et 7-mandsmål. Men vi vil gøre vores bedste og er rigtig spændte. Det er dejligt, at mange af os går i 7. klasse, så vi har to år endnu, hvor vi kan være med i turneringen, udtalte målmanden før kampstart.

I den anden ende af banen stod en pige med noget mere erfaring, nemlig Emilia Møller-Larsen.

— Jeg har været med siden 6. klasse, så det er mit 4. år med Ekstra Bladet Skolefodbold. Selvom der er en del piger, som har forladt holdet fra sidste år, synes jeg stadig, at vi har et godt hold. Jeg håber, at vi kan komme længere end 4. runde, som det blev til i sidste turnering, lød det fra målmanden fra den anden ende.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Frem og tilbage

Der var gode dueller i kampen. (Foto: Bodil Zuschlag)
Der var gode dueller i kampen. (Foto: Bodil Zuschlag)
 

Nervøs start
Kampen startede nervøst fra begge sider, men det var Lille Næstved, som først fik styr på spillet. Der blev lagt et tungt pres på Fladsås midtbane, som havde svært ved at få gang i organiseret sammenspil. Efter at havde brændt en stor chance lykkedes det efter 10 minutters spil for Mathilde Brenø at bringe sit hold foran med 1–0.

Et par minutter senere blev hun oven i købet dobbelt målscorer. Da Clara Dahlberg senere i halvlegen gjorde det til 3-0 lignede det en alvorlig afklapsning, men Fladså Skole fightede godt tilbage og holdt buret rent resten af halvlegen. 3-0 til Lille Næstved ved halvleg.

I pausen havde træner Hans megen ros til sine unge spillere.

— I gør det rigtig godt og bortset fra de 10 minutter midt i halvlegen har det været en fornøjelse at se, hvordan I kæmper. I er gode til at komme i vejen. Bliv ved med det og husk, at I spiller på en større bane, end I er vant til, så prøv at spille mere ud på fløjene, var trænerens ord ved pausen.

Se også: Imponerende indstilling

Fladså-pigerne kæmpede igennem. (Foto: Bodil Zuschlag)
Fladså-pigerne kæmpede igennem. (Foto: Bodil Zuschlag)
 

Uafgjort i anden halvleg
I anden halvleg fortsatte det samme billede. Lille Næstved sad på spillet, men Fladså fightede og kæmpede. De holdt derved Lille Næstved fra de oplagte målchancer. Et straffespark kunne de dog ikke stille noget op imod, og Julia Hjørlunde Hansen bragte sit hold på 4-0. Det lykkedes dog Fladså at få reduceret. Emma Sørensen flotte langskudsmål sørgede for en reducering og et slutfacit på 4–1 til Lille Næstved.

Lille Næstved har et godt hold, som det bliver spændende at følge i turneringen. Fladså kan være stolte af deres indsats og glæde sig til næste år, hvor næsten hele holdet kan være med igen.

Michelle Bendtsen må kapitulere over for Julia H. Hansens sikre straffespark. Foto: Bodil Zuschlag)
Michelle Bendtsen må kapitulere over for Julia H. Hansens sikre straffespark. Foto: Bodil Zuschlag)
 

1 af 2 Fladså udviser flot sparketeknik. (Foto: Bodil Zuschlag)
2 af 2 Der blev disket op med en del lækkerier i kampen. Her er det Johnna Specht, som er klar med et indlæg. (Foto: Bodil Zuschlag)