Tæt affære

Få chancer: Det var svært for spillerne at skabe chancer på den våde bane

Maja Rasmussen, der kun er kun ti år og går i 4. klasse, spillede en flot kamp. Foto: Søren Møller
Maja Rasmussen, der kun er kun ti år og går i 4. klasse, spillede en flot kamp. Foto: Søren Møller

Pigerne fra Asgård Skole kunne fredag med en 2–0-sejr over Borup Skole gå videre i Ekstra Bladet Skolefodbold. Efter de 60 minutter at dømme var det ikke ufortjent.

Se kampfakta her.

Se også: Trængt op i en Krogh

Stod solidt i forsvaret
I første halvleg vekslede spillet frem og tilbage. Ingen af holdene blev rigtig farlige foran mål.

Der var rigtig mange nærkampe på den tunge og våde bane. Pigerne havde lidt svært ved at få spillet til at glide, så det var nok meget retfærdigt, at det stod 0–0 ved pausen.

Bedst fra start i anden halvleg kom så hjemmeholdet, da Shanja Rahman med et fladt skud fik bragt Asgård Skole foran 1-0.

Så skulle gæsterne presse på for at få skabt chancer til en udligning.

De prøvede også det bedste, de havde lært. Men i den bagerste forsvarskæde havde Asgård Skole så lige Jennifer Trotter. Alene gjorde hun den forskel, der betød, at udeholdet stort set ikke kom til bare én chance, der kunne ligne noget.

Begge hold havde svært ved at spille på den våde bane. Foto: Søren Møller
Begge hold havde svært ved at spille på den våde bane. Foto: Søren Møller

Se også: TV: Tilbage på rette kurs

Helt fortjent
Men gæsterne blev ved med at føre spillet op, indtil de ramte Jennifer. Men som det så ofte går, når et hold presser, så kommer der også chancer i den anden ende.

Med 11 minutter tilbage at spille i blev Camille Larsen spillet fri i venstre side. Hun tog et par fikse driblinger uden om et par forsvarsspillere fra Borup Skole. Herefter havde hun frit løb mod målet. Fra kort afstand skød Camille på mål. Borup Skoles dygtige målmand Donita Sørensen fik halvklaret, og bolden trillede på tværs af målet. Her ville Donita kaste sig for at redde det forsøg, der kom fra Clara Larsen, som kom først på bolden. Clara fik scoret til 2–0, men løb uheldigt sammen med Donita, så hun længe lå i græsset og ømmede sig. 

Men efter lidt tid til at få pustet ud, så rejste Clara sig heldigvis op og var klar til at spille videre.

De sidste ti minutter skulle nu bare gå for Asgård Skole. Flot ført an af Jennifer Trotter klarede de frisag for at få en scoring imod sig. Det må siges at være fortjent, at Asgård Skole er videre.

Der blev gået til stålet. Foto: Søren Møller
Der blev gået til stålet. Foto: Søren Møller

KAMPFAKTA:

Resultat:
Asgård Skole - Borup Skole, 2-0

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Jennifer Trotter, Asgård Skole
Donita Sørensen, Borup Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Johanne Heitmann, Borup Skole

Se også: TV: Dominerede spillet

Spiller fra 4. klasse
Jennifer Trotter fortalte efter kampen:

- Det bedste ved at gå til fodbold er, at vi bliver mere sammentømret. Både her på skoleholdet og i min klub.

Jennifer spiller selv i HB Køge, og hun havde forventet en meget lige kamp .

- Nu bliver det nok svært fremadrettet, mente Jennifer.

- Vi har jo spillere med fra rigtig mange forskellige klasser. Blandt andet har vi Maja Rasmussen med fra 4. klasse. Hun er kun ti år, men jeg vidste, at hun var dygtig, så vi sagde det til vores lærer, og nu er hun fast mand på holdet.

Maja Rasmussen er vel den yngste, som dagens referent har set spille i de 15 år, han har været med omkring Ekstra Bladet Skolefodbold. Flot af Maja at turde begå sig på skoleholdet.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere