Tog teten

Dominans: Styrede løjerne fra start til slut

Hjemmeholdet kom til mange gode chancer i kampen. Foto: JJØ
Hjemmeholdet kom til mange gode chancer i kampen. Foto: JJØ

Tune Skole og Strandskolens piger mødtes også på førstnævntes hjemmebane. I denne kamp var det værterne, der bestemte. Det var dog ikke fodbold på samme høje niveau som i drengenes kamp.

Begge hold gjorde det,de kom for. De spillede fodbold med både krop og sjæl.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Forrygende flot fodbold

Hjemmeholdet dominerede
Det var Tune, der styrede løjerne. De havde det bedste spil, og Strandskolens spillere havde ikke rigtig evnen til at få sat de rigtige afleveringer sammen. Til gengæld kæmpede de med alt ,hvad de havde i sig, og i målet havde de Clara Amalie, som tog godt fra sig.

Efter bare fem minutter kunne Tune med rette føle sig snydt for et mål. Maria-Louise Gaarsvig tog chancen udefra. Den tog stolpen og trillede lige akkurat over stregen, mens en vaks keeper fik bolden ud på den rigtige side. Kampens dommer havde ikke en chance for at se, om bolden var over stregen, og han valgte at lade spillet fortsætte. 

Det må have irriteret Maria-Louise. For efter ni minutter var det hende, der bragte hjemmeholdet foran med 1-0. En fuldt ud fortjent føring. 

Resten af første halvleg blev et pres mod gæsternes mål. Presset blev af anført af Maria-Louise og Laura Jespersen, som begge drev bolden frem mod Strandskolens mål. Gæsternes besøg på hjemmeholdets banehalvdel var sjælden.

Både Merle Søndergård og Camilla Fugl kæmpede en brav kamp oppe foran. Men begge blev holdt i et jerngreb af Tunes velspillende forsvar. Der kom ikke flere mål i første halvleg, og derfor var stillingen 1-0 til hjemmeholdet ved pausen.

Hjemmeholdet var det stærkeste mandskab på banen. Foto: JJØ
Hjemmeholdet var det stærkeste mandskab på banen. Foto: JJØ

Se også: Da munken gik i engen og sejrede

Taktiske ord i pausen
Begge hold fik gode råd i pausen. Hjemmeholdet fik denne svada af deres træner Jonas.

- Lad være med at give løse chancer væk. Denne kamp skal I vinde. Færdig. Det er ikke til diskussion, lød det fra Tune-træneren.

 Tune-spillerne havde tydeligvis hørt efter, for allerede efter kun et minut lukkede Malou Arbo endegyldigt kampen med en scoring til 2-0. Det fik nu ikke Strandskolen til at give op. De havde bare ikke evnerne til at lirke hjemmeholdets forsvar op.

Hjemmeholdets første målscorer, Maria-Louse stemplede herefter ud og sagde tak for i dag. 

- Jeg har en vigtig pokalkamp i aften i Køge, så jeg vil gerne spares lidt, lød hendes forklaring på det lange ophold på sidelinjen. 

Angrebene rullede ned mod udeholdets mål. Stolpen blev ramt et par gange, inden Marie Kristensen gjorde det til 3-0.

Med kun fem minutter tilbage var alle undtagen Annabell Grenz tilfredse med resultatet. Annabell nåede lige at bombe to kasser ind, før dommeren piftede kampen af med resultatet 5-0 til Tune. Den sejr var ikke et mål for stor, for hjemmeholdet var i dagens kamp et niveau bedre end de godt kæmpende gæster fra Strandskolen.

Det væltede med chancer i opgøret til hjemmeholdet. Foto: JJØ
Det væltede med chancer i opgøret til hjemmeholdet. Foto: JJØ

Se også: Munkenes målfest

Surt at tabe
En af kampens yngste spillere var Clara Worsøe fra Strandskolen. Hun går kun i 6. klasse, og hun var blevet hentet ind i sidste øjeblik.

- Jeg spiller ikke fodbold mere, men har gjort, og jeg ville da gerne være med, da de spurgte mig. Det er selvfølgelig lidt surt at tabe. Men jeg synes, det var en sjov kamp at spille, sagde Clara, inden hun tilføjede:

- Og når vi taber i dag, så er det jo fordi, de andre var meget bedre og større end os.

Clara Worsøe sammen med sin uheldige bror Rasmus, der bar rundt på krykker. Foto: JJØ
Clara Worsøe sammen med sin uheldige bror Rasmus, der bar rundt på krykker. Foto: JJØ