Trak det længste strå

Comeback uden held: Kæmpede sig tilbage men forgæves

Andrea Østerbye sparker den ud af kommunen. Foto: Kenneth Frohmé
Andrea Østerbye sparker den ud af kommunen. Foto: Kenneth Frohmé

Opgøret mellem Nordbyskolen og Maribo Skole var en meget jævnbyrdig affære, som i sidste ende måtte afgøres på straffespark.

Se kampfakta her.

Det var en hård tur til Falster for Maribo Skole, idet spillerne blev sat af bussen tre kilometer fra spillestedet. Derfra blev de hentet af hjemmeholdets forældre og lærere, men da de først kom på banen, var der ingen slinger i valsen.

Hurtig i front
Der skulle blot gå tre minutter, før Maribo Skole havde bragt sig foran på et flot langskud af Tanja Knudsen. Hun scorede yderligere tre flotte langskudsmål til stor tilfredshed for træner Marie Drustrup, som havde annonceret mange skud på mål.

Nordbyskolen fulgte dog godt med, og selvom Maribo Skole fik nettet fem gange, bed Nordbyskolen også fra sig med tre scoringer.

Intens situation i feltet. Foto: Kenneth Frohmé
Intens situation i feltet. Foto: Kenneth Frohmé

Se også: Gyser fra pletten

Kæmpede til det sidste
Dermed stod den 5-3 til udeholdet kort før slutfløjt, men Nordbyskolen gav ikke op. Det lykkedes dem nemlig at score to kasser til stillingen 5-5, og derfor måtte kampen afgøres på straffespark.

I straffesparkskonkurrencen trak Maribo Skole det længste strå og kom dermed videre til femte runde.

Se også: Lavede comeback og vandt

Profilerne
Kampens to store spillere var hos hjemmeholdet Louise Kirkhammer og Maribos Tanja Knudsen, som i øvrigt spiller på klubhold sammen.

Også stor ros til hjemmeholdets Laura Søgaard Romme og Christine Jensen.

Hos udeholdet stod målmand Andrea Østerbye en god kamp, men også Dahlia Israel gjorde en god figur på midtbanen.

Efter kampen udtalte hjemmeholdets anfører Louise Kirkhammer følgende:

- Selvom vi måtte undvære vores topscorer, Ida Andersen, så kunne vi godt have fortjent et bedre resultat.

Hjemmeholdet sparker bolden i kassen. Foto: Kenneth Frohmé
Hjemmeholdet sparker bolden i kassen. Foto: Kenneth Frohmé

KAMPFAKTA:

Resultat:
Nordbyskolen - Maribo Skole, 7-9

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Laura Søgaard, Nordbyskolen
Dahlia Israél, Maribo Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Andrea Østerbye, Maribo Skole

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere