Tredje gang var ikke lykkens gang

Hård skæbne: Drengene fra Lille Næstved Skole røg på ny ud efter kredsfinalen

Det startede ikke godt for holdet i kredsfinalen og endte da også med endnu et nederlag. Foto: Henrik Schou
Det startede ikke godt for holdet i kredsfinalen og endte da også med endnu et nederlag. Foto: Henrik Schou

Der begynder efterhånden at tegne sig et kedeligt mønster for drengeholdet på Lille Næstved Skole. De har kæmpet sig vej til kredsfinalen de seneste tre sæsoner af Ekstra Bladet Skolefodbold, men de har lidt nederlag i hver eneste af de tre kredsfinaler.

Se også: Skovboskolen klar til kvartfinalen

Tætte kampe
Tirsdag blev det til et nyt nederlag, da holdet tabte med 3-1 til Skovboskolen efter en hård kamp. I sidste sæson røg drengene ud til Uglegårdsskolen efter et nederlag på 1-0, mens Strandskolen sejrede over mandskabet for to sæsoner siden i forlænget spilletid.

Tredje gang blev dermed ikke lykkens gang for holdet.

Se også: Anfører: 'Jeg har altid været stjernen'

Anderledes for pigerne
Mens drengene har haft svært ved at komme videre fra kredsfinalen, ser det anderledes lyst ud hos pigerne på skolen. De har nu været i kredsfinalen i to sæsoner i træk og begge gange med succes. De kvalificerede sig til forårets kvartfinaler mandag og skal dermed forsøge at komme længere end i sidste sæson, hvor holdet netop røg ud i kvartfinalen

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen