TV: Aldrig nogen tvivl

I kontrol: Dominerede fra start til slut

Der var aldrig nogen tvivl om udfaldet i opgøret, hvor hjemmeholdet var klart bedst. Foto: Michael Nordkvist
Der var aldrig nogen tvivl om udfaldet i opgøret, hvor hjemmeholdet var klart bedst. Foto: Michael Nordkvist

Hastrupskolen tog denne formiddag imod gæsterne fra Køge Private Realskole på kunstbanen ved Herfølge Stadion.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Kæmpede forgæves

Selvtillid hos begge mandskaber
Begge hold var kommet videre fra første runde med stensikre sejre i bagagen. Hastrup-pigerne havde vundet 4-0 over Campusskolen i Ringsted, mens dagens gæster fra Køge havde smadret Hindholm Skole med hele 13-0.

I Køges seneste kamp scorede angriber Anna Grønborg hele fem mål, og hun var da også stor optimist før dagens kamp:

- Jeg tror det bliver en lige kamp, men jeg tror bestemt også at vi vinder. Vi har en taktik der hedder, hurtige angreb og skud udefra. Det tror jeg er løsningen, og så glæder jeg mig til at spille sammen med Liv Bruun, kom det fra den selvtillidsfulde angriber.

Roskilde U14-Øst spilleren Katrine Pedersen på Hastrup-holdet var naturligvis ikke helt enig med Anna Grønborg:

- Jeg kender udmærket Stine-målmand, og jeg ved præcis, hvordan jeg og mine holdkammerater skal score på hende. Og det gør vi idag. Men det kræver, at vi spiller godt sammen og løber for hinanden. Vi vinder 3-0, lød det fra Katrine.

Hastrupskolen måtte idag undvære deres centrale forsvarer Sofja Maigaard, som ikke var blevet klar til dagens kamp, så i stedet var Fiona Helenius med anførerbindet på armen, og hun blev sendt fra sin vanlige plads på den offensive midt og ned i forsvaret.

Se også: TV: Makkerpar tryllede

Hurtig skade gav uro.
Præcis kl 10.00 fløjtede dommer Jørgen Mikkelsen kampen i gang, og der blev straks blæst til angreb hos begge hold. Allerede efter to minutter, fik man første fingerpeg om, hvilken vej vinden ville blæse. Køges Liv Bruun måtte udgå med en skade, hvilket ikke passede topscorer Anna Grønborg særlig godt, da taktikken var lagt efter, at netop de to skulle kombinere sig gennem hjemmeholdets forsvar.

Køge-spillerne virkede fysisk overlegne mod et Hastrup-hold som for det meste bestod af små og hurtige teknikkere.

Men som tiden gik, fik hjemmeholdet mere og mere fat. Især Mira Chehade og den lille snurretop Nur Balkash gjorde lige, hvad der passede dem, og det virkede ikke som om, at Køge-spillerne kunne følge med i deres hurtige driblinger og lige så hurtige afleveringer. Hastrup var klart mest på bolden, men det kneb med den sidste og afgørende fod. De gange, hvor gæsterne bevægede sig op på modstanderens banehalvdel, så stod kaptajn Fiona og pillede pynten af de gulklædte gæster.

Der var meget spil midt på banen i starten af kampen. Foto: Michael Nordkvist
Der var meget spil midt på banen i starten af kampen. Foto: Michael Nordkvist

Se også: Fra skurk til helt

Uheldig målmand
Netop som uret rundede det første kvarter, fik hjemmeholdet et hjørnespark. Det tog Katrine Pedersen sig af og smed bolden lidt for kort og alt for blødt ind i straffesparksfeltet. Målmand Caroline Vidø kom godt ud af sit mål, men forsøget på at holde fast i bolden kiksede, og så stod Mira Chehade klar og kunne prikke bolden i kassen mellem venner og fjender. 1-0 til Hastrupskolen.

De næste minutter havde Køge-holdet meget travlt med at få bolden væk fra eget felt, og i to situationer kunne føringen sagtens være udbygget, Først var Katrine Pedersen tæt på en friløber leveret med præcision af af Mira Chehade, men Liva Hesselborg i Køge-forsvaret spillede klogt og sikkert. Derefter var det endnu engang Katrine Pedersen som var tæt på med et frispark direkte på mål, men Caroline i gæsternes mål revancherede sig flot og reddede det eller udmærkede frispark.

Resten af halvlegen var der kun ét hold på banen. Hastrup spillede hurtigt og sikkert. Nur Balkash dryssede om sig med lækre afleveringer og Fiona eliminerede alle trusler fra Køge. Så uden tillægstid kunne dommeren efter 30 minutter fløjte til pause.

Se også: Måtte afgøres fra pletten

Taktikken blev lagt
Hastrup-træner Sune Hansen tog omgående ordet til pausesnakken:

- Jeg kan godt lide, det jeg ser piger. Vi er klart bedst. De har luret, at Mira er hurtig, så vi skal have sat Katrine mere i spil. Der er masser af plads til os. Også skal vi huske at presse op, når deres målmand har bolden. For bolden kommer ikke langt ud af deres felt, kom det fra den meget engagerede træner.

Køge-træner Jesper Rasmussen var ikke tilfreds med sit hold og konkluderede kort:

- Vi er bagud, fordi vi slet ikke kommunikerer. Der er stille som en kirkegård derinde. Med den stilhed kan i jo lige så godt spille skak, lød det fra gæsternes træner.

Gæsternes uheldige keeper Caroline havde en meget travl dag på kontoret. Foto: Michael Nordkvist
Gæsternes uheldige keeper Caroline havde en meget travl dag på kontoret. Foto: Michael Nordkvist

Se også: TV: Fik skidt velkomst

Lukkede kampen
I anden halvlegs første aktion var man tilbøjelig til at tro, at gæsterne havde fået en vitaminindsprøjtning i pausen, for topscorer Anna Grønborg fik nu sin første chance i kampen. Anna fik lov til at løbe ind i hjemmeholdets felt med bolden, men netop som hun skulle til at afslutte kom Fiona til og fik taklet bolden fra hende.

Hvis man troede, at det nu var starten til en Køge-offensiv, så troede man forkert. For gæsternes ene angreb var en enlig svale, og der stod nu Hastrupskolen på resten af kampen. Og der skulle da heller ikke gå mange minutter, før bolden igen lå i Køge-målet. Og hvilken perle.

En Køge-spiller foran eget straffesparksfelt kunne ikke rigtigt finde en medspiller at aflevere til, så i stedet vendte hun rundt og returnerede bolden til Caroline Vidø i målet. Men afleveringen blev for kort, og så dukkede Katrine Pedersen op som en trold af en æske og lobbede bolden frækt op i en flot bude over den stakkels Caroline i gæsternes mål. Et super mål og en meget svær detalje.

Køges topscorer Anna spillede en god kamp, men hun kæmpede forgæves. Foto: Michael Nordkvist
Køges topscorer Anna spillede en god kamp, men hun kæmpede forgæves. Foto: Michael Nordkvist

Se også: TV: Angrebsduo afgjorde kampen

Gav ingen chancer væk
Nu var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse. Mira Chehade og Nur Balkash havde i to situationer chancen for at sømme kisten til, men en stor præstation af fidusbamse-modtager Liva Hesselborg forhindrede dette. I banens modsatte ende åd hjemmeholdets anfører Fiona stadig alt, hvad der kom indenfor hendes rækkevidde. Sikke en præstation som fortjent også gav en fidusbamse.

Katrine Pedersen havde i kampens sidste otte minutter hele fem chancer for at score til 3-0, som var hendes gæt på et slutresultat før kampen. Det tætteste hun kom var endnu et lob som denne gang desværre ramte overlæggeren. Derfor sluttede kampen 2-0 til Hastrupskolen som er videre til tredje runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Fiona Helenius sagde efter kampen:

- Det var en svær modstander i dag, men vi spillede en god kamp og lavede nogle flotte mål. Det er min første fidusbamse, men sidste år fik jeg fairplay-håndklædet, lød det blandt andet fra anføreren.

Se også: Keeper stjal showet

Hør hele interviewet med Fiona Helenius her:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere