Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

TV: Anførernes kamp

Startede lige: Kirsten Madsen sendte bolden over stregen hele fire gange

Gæsterne har hjørnespark. Foto: Erik Larsen
Gæsterne har hjørnespark. Foto: Erik Larsen

Det var et meget trist vejr til Ekstra Bladet Skolefodbold, da det øsregnede, men pigerne i denne kamp gav den bare gas.

Vibeholmskolen fra Ishøj tog imod Strandskolen fra Karlslunde, og der var fuld fart på fra starten.

Se kampfakta her.

Se også: TV: De små dominerede

Chancer fra starten
Det så ud til, at udeholdet havde et lille overtag. Deres nummer otte Melanie Bak havde et drøn af et skud på venstre stolpe efter bare to minutter.

Men pludselig så det ud til, at hjemmeholdet også ville lege med. Angelina Holme havde et godt ryk på højrekanten, men det løb ud i sandet.

Derefter blev hjemmeholdet endnu mere farlige, og efter tretten minutter bragte deres anfører Sinem Sönmez dem i front. Hun tilkæmpede sig bolden midt foran mål og placerede den koldt i højre side.

Begge hold kæmpede virkelig flot, også når man tog den vanskelige bane i betragtning. Det var virkeligt svære betingelser.

Se også: Sejren var velfortjent

Skulle stramme op
Nu begyndte også udeholdets anfører Kirsten Madsen at vise tænder. Hun havde hele tiden været farlig, men det mundede ikke rigtig ud i noget.

I tyvende minut fik hun stukket en bold frem, og den behandlede hun efter fortjeneste, da hun satte den ind i det lange hjørne. 1-1 og lidt efter fløjtede dommeren til pause.

Udeholdets træner Patrick prøvede at puste lidt mere gejst i sine piger:

- I startede så godt, men så lukkede I Vibeholmskolen ind i kampen. Nu skal vi stramme os lidt mere op og samtidig score på vores chancer.

- Men jeg er super tilfredse med jeres indsats, så kom nu, piger.

Hør hjemmeholdets pausesnak her:

Se også: TV: Mosede moste

Tog sagen i egen hånd
Straks i anden halvleg viste føromtalte Kirsten Madsen, at hun er en stjerne i svøb, da hun på femten minutter scorede tre mål, så hun nu var oppe på fire mål i kampen.

Nu har vi nævnt de to holds anførere, og det var virkelig godt at se, at de løb forrest, da der skulle kæmpes.

Men der var andre gode spillere på banen, og det fik vi set i de sidste ti minutter, hvor Melanie Bak også viste, at hun kan score mål.

Ved det sidste mål tog hun en lille dribletur i venstre side, hvorefter hun søgte ind mod midten og satte bolden sikkert i nettet til 6-1.

Sidste mål faldt ganske få sekunder før slutfløjtet, og det var Ayse Yüksel, der smukt dirigerede bolden i mål til slutresultatet 6-2.

Vi fangede Kirsten Madsen efter kampen:

1 af 2 De to hold hilser på hinanden. Foto: Erik Larsen
2 af 2 Gæsterne har hjørnespark. Foto: Erik Larsen
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen