TV: Angrebsduo afgjorde kampen

Dominerede spillet: Spillet foregik kun i den ene ende af banen

Begge hold kæmpede flot hele kampen. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb
Begge hold kæmpede flot hele kampen. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb

Inden kampen mellem pigerne fra Nordskovskolen fra Haslev og Østskolen fra Fakse talte vores udsendte kort med Norskovskolens Jeannina Giselsson om forventningerne til mandagens kamp. Hun mente, at hendes hold havde en stor chance for vinde kampen.

Østskolens Melanie Petersen var en smule betænkelig før kampen, idet hun havde lidt kendskab til modstanderholdet.

Se kampfakta her.

Se også: Ensidig affære

Dominerede spillet
Nordskovskolen var sine modstandere langt overlegne i spillet. Faktisk var det nærmest konstant spil til et mål - nemlig mod udeholdet.

Det var tydeligt fra kampens start, at hjemmeholdet var langt bedre sammenspillet og for de flestes vedkommende var inde i mange af spillets finesser.

Udover dette var en del Nordskovskolens piger holdkammerater til daglig og dermed vant til at spille sammen.

Især Cecilie Hansen faldt i øjnene med sit eminente blik for spillet, hendes driblinger og ikke mindst hendes placeringsevner, når det gjaldt forudseenhed i spillets udvikling.

Derudover havde de blandt mange andre også Jeannina Giselsson, som havde samme evner som Cecilie. Disse to spillere lavede da også tilsammen ni af holdets 11 mål i kampen.

Værterne dominerede spillet fra start. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb
Værterne dominerede spillet fra start. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb

Se også: TV: Kæmpede sig tilbage

Flot målmandsspil
Hos udeholdet Østskolen var det især målmanden Plamedie Kabango, man lagde mærke til. Hun havde aldrig stået i et fodboldmål før i en kamp. På trods af dette reddede hun faktisk sit hold ved at hive den ene superredning ud af ærmet efter den anden.

Uden hendes indsats ville nederlaget have været på over 20 mål. De mål, der gik ind, ville mange rutinerede målmænd også måtte lade gå ind. For de var rimelig godt sat ind. Der var ingen tvivl om, at Plamedie med den rette træning ville blive en super god målmand.

Pauseresultatet var en 4-0 til Nordskovskolen.

Kampens prisvindere. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb
Kampens prisvindere. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb

Se også: Stærke omstillinger gav pote

Kørte sejren hjem
Anden halvleg var en gentagelse af første halvleg. Nemlig et stort pres mod Østskolens mål.

Gæsterne skal dog have stor ros for deres indsats. De gav på ingen måde op, men forsvarede sig det bedste, de kunne. Flot at de bevarede humøret kampen igennem.

Hjemmeholdet var bare fodboldmæssigt et meget bedre hold. Det skal blive interessant at følge dem i næste runde, hvor de formentlig vil blive udsat for mere modstand.

Kampen endte 11-0 til Norskovskolen.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Nordskovskolen - Østskolen, 11-0

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Cecilie Hansen, Nordskovskolen
Plamedie Kabango, Østskolen

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Leorah-Jai Olsen, Østskolen

Hør fra femmålsskytten Jeannina Giselsson før kampen her:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere