TV: Bredden vandt over profilerne

Spilovertag ikke alt: Drengene fra Munkekærskolen sad på spillet, men Uglegårdsskolen løb med sejren med et mål syv minutter før tid

Munkekærskolen var lykkelige efter sejren, som var den vigtigste i hele sæsonen ifølge dem. (Foto: Henrik Schou)
Munkekærskolen var lykkelige efter sejren, som var den vigtigste i hele sæsonen ifølge dem. (Foto: Henrik Schou)

Der var hundredevis af tilskuere til 'Årets kamp i Solrød', og det var selvfølgelig en skolefodboldkamp. Vi var nu nået til femte runde, hvor Uglegårdsskolen skulle møde Munkekærskolen i et rigtigt lokalderby.

Det var en kamp, hvor man ikke behøvede at sætte spillerne op. Drengene på de to skoler vidste nøjagtigt, hvad det gjaldt: Håneretten det næste år, for de kender jo hinanden, spiller måske ovenikøbet i samme klub, så der skal drilles.

Som skrevet var der mange tilskuere rundt om banen, og det var lidt underligt, at der ikke var sat nogle lærere til at holde kridtstregerne fri for skoleelever. Der kan hurtigt opstå situationer, hvor en bold forfølges, og så kan én af de små elever komme grueligt til skade.

Inden kampen fik Bo fra Munkekærskolen lige sagt til sine drenge:

Holmstrøm skal ikke være bange for Simon 'Tårnet' Rossil i Uglegårdsskolens mål, så forsøg hele tiden.

Vi fangede Munkekærskolens Peter-August inden kampstart. Hør hans tanker om kampen her:

Se alle de fede fotos fra kampen her.

Se kampfakta her.

Se også: Galleri: Uglegårdsskolen - Munkekærskolen

Se også: TV: 'Tårnet' væltede til den rigtige side

Var bolden inde?
Kampen blev afviklet på rigtigt græs, og der var ikke spillet mere end tre minutter, da Nikolaj Holmstrøm fik en løs chance, hvor han prøvede at firsttime bolden mod mål, men den strøg lige over overliggeren.

Ellers kom der ikke de store scoringschancer i første halvleg. Man skulle hen i det tyvende minut, før der sket noget, der satte sindene i kog.

Uglegårdsskolen fik frispark udenfor straffesparkfeltet, og Jeppe Krogh løb til bolden og løftede den over forsvarene. Benjamin Bylund i målet prøvede at gribe den lige under overliggeren i stedet for at fiste den over.

Jeppe Krogh havde en stor chance, hvor det blev diskuteret, om bolden var inde eller ej. (Foto: Henrik Schou)
Jeppe Krogh havde en stor chance, hvor det blev diskuteret, om bolden var inde eller ej. (Foto: Henrik Schou)

Bolden smuttede gennem hænderne på ham og ned i målet. Var den over stregen eller på stregen? Der blev ikke dømt mål, men Uglegårdsskolens tilhængere mente nok, at hele bolden var over stregen.

I pausen var der aktivitet i begge lejre, og Uglegårdsskolens træner, Henrik, sagde til sit hold:

— Vi har været tættest på at score. Vores defensive spillere skal være mere konsekvente, så spark bolden væk i stedet for at drible.

— Set fra sidelinjen er vores bredde bedre end deres profiler. Og så har vi måske procenterne på vores side, hvis vi når frem til en straffesparkkonkurrence. Dér tænker jeg på, at vi har prøvet det to gange før, og så har vi Simon på mål.

Anden halvleg startede igen med fuld musik, og der blev virkelig gået til den. Nikolaj Holmstrøm, Munkekærskolens farlige angriber, blev der virkelig holdt øje med. Der var hele tiden tre, fire eller fem mand rundt om ham, så han havde det svært i dag. Ekstra Bladet Skolefodbold fik således ret i forudsigelse om, at det handlede om at passe på Holmstrøm. Frederik Koza var én af de spillere, som lå tæt på den dygtige angriber og gjorde det godt.

Frederik Koza (th.) lå tæt på Nicolaj Holmstrøm i kampen. (Foto: Henrik Schou)
Frederik Koza (th.) lå tæt på Nicolaj Holmstrøm i kampen. (Foto: Henrik Schou)

Men over hele banen blev der udspillet små slag om bolden, så det var helt utroligt, hvad der blev brugt af kræfter.

Se også: Galleri: Uglegårdsskolen - Munkekærskolen

Flot mål afgjorde sagen
Kampen fik dog en afgørelse i ordinær spilletid, så vi ikke skulle benytte 11-meter pletten. Da der manglede syv minutter, smuttede Osman Jabarkhil igennem i højre side, og han placerede smukt bolden ovre i det lange hjørne.

Osman Jabarkhill afgjorde kampen med målet til 1-0. (Foto: Henrik Schou)
Osman Jabarkhill afgjorde kampen med målet til 1-0. (Foto: Henrik Schou)

Der blev jublet over målet til 1-0. (Foto: Henrik Schou)
Der blev jublet over målet til 1-0. (Foto: Henrik Schou)

Det var en meget lige kamp, så det er svært at diskutere resultatet, og når Munkekærskolen ikke kunne score, mens de havde spillet, så måtte det ende, som det gjorde.
Gustav Bellaiche spillede en flot kamp og modtog fortjent fidusbamsen. (Foto: Henrik Schou)
Gustav Bellaiche spillede en flot kamp og modtog fortjent fidusbamsen. (Foto: Henrik Schou)

Efter kampen fik Ekstra Bladet Skolefodbold fat i Gustav Bellaiche, der fik Uglegårdsskolens fidusbamse:

— Jeg er 15 år gammel og spiller i KB på deres U16-hold.

— Jeg synes, det gik fint i dag, men vi skal passe på ikke at miste bolden på midten, for så kan der opstå nogle farlige situationer.

Hør mere fra Gustav Bellaiche her:

I går blev Uglegårdsskolens kommende modstander fundet i Køge. Det skete i en storkamp med masser af vind, og her var det Ellemarkskolen, der slog Søndre Skole med 3-1.

Det kan blive en meget lige kamp, hvor Uglegårdsskolen har kollektivet, altså bredde på holdet, selvom der er flere, der også lyser op: Jeppe Krogh, Kristian Høj, Frederik Koza samt fidusbamsemodtageren fra i dag, Gustav Bellaiche.

Se også: Galleri: Uglegårdsskolen - Munkekærskolen

Se også: TV: Kedelig nullert afgjort fra pletten

Se også: TV: 'Tårnet' væltede til den rigtige side

Se også: TV: 'Holme'-smæk på vej mod drømmekampen

Derudover har de måske én af turneringens stærkeste og højeste målmænd, nemlig Simon Rossil. Ellemarkskolen har indtil nu været glade for Yunusemre Unver, kaldet Emre. Det kan i hvert fald blive en meget seværdig kamp, hvor han skal teste 'Tårnet' i Uglegårdsskolens mål.

Men derudover har Ellemarkskolen også en god bredde med deres anfører, Mikail Pinar i forsvaret samt midtbanedynamoerne Victor Frandsen og Emre Tekin.