TV: Camille sikrede sejren

To basser: Camille Bro gik forrest for Gåsetårnskolen med to flotte mål 

Nørre-Alslev var sjældne gæster hos Gåsetårn. Foto: Bodil Zuschlag
Nørre-Alslev var sjældne gæster hos Gåsetårn. Foto: Bodil Zuschlag

Fredag er græsslåningsdag på Nørre-Alslev Stadion. Det kan der ikke laves om på, selvom der i dag var dobbeltarrangement i Ekstra Bladet Skolefodbold. Så pigerne og dommer måtte pænt vente til maskinen var færdig, men så var det også et særdeles velplejet græstæppe, der ventede.

Græsslåmaskinen er på vej ud og kampen kan begynde. Foto: Bodil Zuschlag
Græsslåmaskinen er på vej ud og kampen kan begynde. Foto: Bodil Zuschlag

Se kampfakta her.

TV: Søstre lukkede og slukkede efter pausen

Gentagelse af sidste sæson
Kampen var en gentagelse af sidste års tredjerundesskamp, hvor det var Nørre-Alslev, der trak det længste strå. Katrine Riis-Rasmussen fra Nørre-Alslev stillede op med en forstuvet storetå.

- Men jeg VIL være med, så jeg har tåen tapet op. Det gør godt nok temmelig ondt, men det er der bare ikke noget at gøre ved.

- Jeg vil gøre mit til, at vi kan vinde kampen og komme videre i turneringen.

Med på holdet har Katrine sin lillesøster Emma, der som eneste spiller ikke går i 9. klasse.

- Jeg går i 6. klasse, men det er ok at spille med og mod spillere, der er ældre end mig selv. Det tænker jeg ikke så meget over.

Pigerne var klar til kamp. Foto: Bodil Zuschlag
Pigerne var klar til kamp. Foto: Bodil Zuschlag

Pige-hold: De går nok alle i niende
Hurtigt mål
Der var lagt op til en jævnbyrdig dyst. Begge hold kom med komfortable sejre fra deres første runde, så starten på kampen blev en kamp om midtbanen. Gåsetårnskolen tiltvang sig dog et lille overtag, som resulterede i et frispark midt på Nørre Alslev banehalvdel. Camille Bro tog chancen direkte på frispark. Hun sparkede bolden i mål uden chance for Christina Hansen i Nørre-Alslevs mål.

Resten af halvlegen foregik på Gåsetårnskolens præmisser. Deres midtbane overmatchede Nørre-Alslevs, men ingen af holdene formåede at få de store målchancer. Gåsetårnskolens Melizza Rodriquez, som i deres sidste kamp lavede tre mål, havde det svært over for Katrine Riis- Rasmussen, som på trods af en forstuvet tå, spillede en aldeles suveræn kamp i forsvaret.

Pigerne spillede fint sammen:

I pausen er træner Jens, Nørre-Alslev, trods bagud, godt tilfreds med sit holds indsats.

- I gør det rigtig godt. Frisparksmålet kan man ikke rigtig gøre noget ved. Vi skal også forsøge at få vores chancer.

- Vær klar fra start og husk, at vi nu har medvinden. Det skal udnyttes.

Lækkert mål
I anden halvleg kom Nørre-Alslev også længere frem på banen uden, at det dog resulterede i klare målchancer. I stedet kom Gåsetårnskolen på 2- 0 efter seks minutter. Kimmi Jacobsen løftede en fin bold ind i feltet, Camille Bro lod den hoppe en gang, hvorefter hun lobbede bolden over en fremstormende Christina Hansen. Et flot mål, som også reelt afgjorde kampen.

Resten af kampen var præget af to gode forsvar, som lukkede angriberne ned. Kampen endte 2-0 til Gåsetårnskolen.

Der er stor ros til Nørre-Alslev, som trods nederlaget gjorde en god figur. Halvdelen af holdet har ikke fodbold som deres foretrukne sportsgren, men de formåede alligevel at byde Gåsetårnskolen op til en lige og god kamp.

Dagens prisvindere: Emma , Camille, Camilla. Emma går kun i 6. klasse, men lyser op på banen. Foto: Bodil Zuschlag
Dagens prisvindere: Emma , Camille, Camilla. Emma går kun i 6. klasse, men lyser op på banen. Foto: Bodil Zuschlag