TV: Clara kørte med klatten

Fem mål i kassen: Der var én bestemt spiller, der strålede lidt mere end de andre

Clara Navi var kampens helt store oplevelse. Foto: Erik Larsen
Clara Navi var kampens helt store oplevelse. Foto: Erik Larsen

Clara Navi var her, der og alle vegne i kampen mellem Karlslunde Skole og Damagerskolen. Hun satte sine medspillere i scene, og så kunne hun også skyde.

Se kampfakta her.

Hør udeholdets kampråb her:


Pigerne var klar til kamp. Foto: Erik Larsen
Pigerne var klar til kamp. Foto: Erik Larsen

TV: Munkene dunkede
Hurtigt mål startede opgøret
Der gik kun tre minutter, før hun selv modtog bolden i midtercirklen og 'kørte' hele vejen gennem forsvaret. Til slut scorede hun sikkert målet til 1-0.

Kampen blev spillet på Karlslunde Skoles bane, der ikke er turneringens største, men absolut én af de hyggeligste. Og så var banen i dag omkranset af en masse tilskuere.

Efter femten minutters spil blev det så 2-0, da Damagerskolen fik et indirekte frispark, men Clara Navi skød direkte på målet.

Målmanden skulle bare have ladet bolden gå i mål, men hun prøvede at redde den. Det vil sige, hun halvklarede, og bolden gik i mål. Hun havde altså rørt den sidst, og der blev korrekt dømt mål.

Clara Navi valgte at skyde direkte på et indirekte frispark, så hun var heldig, at keeperen rørte den. Foto: Erik Larsen
Clara Navi valgte at skyde direkte på et indirekte frispark, så hun var heldig, at keeperen rørte den. Foto: Erik Larsen

Nu bølgede spillet lidt frem og tilbage, og Karlslunde Skole havde også et par gode chancer, men stadig var Damagerskolen dog toneangivende.

Mod slutningen af halvlegen fik udeholdets Linea Søe bolden serveret for fødderne og bragte Damagerskolen på 3-0, som også blev pausestillingen.

TV: Pigehold: Vi vil også spille skolefodbold

Kørte videre
Damagerskolens træner, Asger, havde sin peptalk klar til pigerne:

- I spiller lidt risikabelt nede i forsvaret. Der er for meget hæl og tå.

Vores dygtige målpige, Emma, skal også være mere sikker i boldopsamlingerne, men selvfølgelig er I alle supergode, så der skal bare kæmpes videre.

Hør fra Karlslundes pause her:

Straks i anden halvleg reducerede Cirkeline Hindsberg til 3-1, men få minutter senere fik Damagerskolen tildelt et straffe, som Carla Navi sendte sikkert i nettet til 4-1.

Hun sørgede også for næste mål, der var en lille lækkerbidsken. Bolden hoppede lige uden for straffesparkfeltet. Clara Navi smækkede til den med lidt skru, så bolden gik i nettet tæt ved højre stolpe.

Damagerskolen vandt 8-1, og de sidste mål blev sat ind af Linea Søe, og Sofie Aaen samt Clara Navi.

Men Clara Navi scorede fem mål, og vi fik fat i hende efter kampen:

- Hele vores hold spillede godt, så vi kom nogenlunde let til sejren. Det er nogle småting, vi skal have rettet hos os.

- For eksempel skal vi huske at tale mere sammen, og så skal vi sprede spillet mere ud, så vi får vores kanter mere med i kampen, sagde hun med et smil.

Hør fra Clara her: