TV: 'Den flyvende hollænder' blev på jorden

Ikke godkendt: Skovboskolen var tæt på nederlag efter kvartfinale langt fra egen standard

Emil Friis råber holdet frem at have scoret det udlignende mål til 1-1 på straffe. (Foto: Henrik Schou)
Emil Friis råber holdet frem at have scoret det udlignende mål til 1-1 på straffe. (Foto: Henrik Schou)

BJÆVERSKOV (Ekstra Bladet): I dette års udgave af Ekstra Bladet Skolefodbold har vi genindført den forlængede spilletid i slutspillet. Det vil sige fra kredsfinalerne - årets sidste kampe i november - også kaldet 1/8-finalerne. Første gang de to gange 10 minutter kom i spil, var hos drengene i kredsfinalen i Sjælland Syd mellem Gåsetårnskolen og Skovboskolen.

Efter 60 minutters flot bold med masser af fight fik de mange tilskuere heldigvis mere at varme sig på, da de to hold ikke havde fået scoret i den ordinære tid. Det fik gæsterne fra Skovboskolen dog lavet om på, da de med to kasser sikrede sig sejren og pladsen i forårets kvartfinaler. Første mål sat ind på en super indøvet detalje, hvor anfører Emil Friis efter et hjørne kastede sig ned mellem venner og fjender og scorede med hovedet i højre side af målet.

Se også: Galleri: Skovboskolen - Husum Skole

Ekstra Bladet døbte efterfølgende Emil 'Den flyvende hollænder' (læs mere om hvorfor her). Kaptajnen spillede en stor rolle på holdet, hvor han med sine egenskaber som leder satte et stort aftryk på den afgørende dyst. Plus han så lige gik med frem og satte tingene på plads med den flotte scoring.

Se også: TV: 'Den flyvende hollænder'

Det sejlede
Emil fik også i kvartfinalen brug for hovedet. Men mest til at have overblikket og heade boldene væk. Og heldigvis for Skovboskolen har de en anfører med overblik. Det savnede holdet som helhed i en rodet og meget lidt kønt spillet kvartfinale. Hjemmeholdet spillede i november som et stærkt kollektiv og med klare ideer. Det var der ikke meget af mod Husum Skole, der kom præcis som forventet med et par profiler og ellers ingen overraskelser.

Derfor var det også skuffende, at Skovbo ikke kunne sætte sig på opgøret og holde på bolden. Mange forsøgte efterfølgende at skyde skylden på den stærke vind, men den slags er som bekendt ens for begge hold.

- Vi vil gerne være boldbesiddende. Ekstra Bladet havde skrevet meget om deres omstillinger. At de var super gode til at få vendt spillet i høj fart. Så vi skulle sørge for hurtigt at komme på plads i forsvaret, forklarede Emil Friis efter kampen og fortsatte:

- Vi var måske for nervøse, for det kørte ikke de første 10 minutter.

Det var høfligt formuleret af ham. Faktisk så sejlede det i forsvaret, hvilket træneren også stod og råbte ude på sidelinjen. Det udnyttede banens suverænt mest farlige spiller, som Skovboskolen burde have været forberedt på ned til mindste detalje efter de mange advarsler på disse sider frem mod opgøret. Alligevel kunne Ahmad 'Lyntoget' Al Hardan dukke frem af ingenting og udnytte en fejl i forsvaret til 1-0. Han valgte så dumt at smide trøjen ved jubel og indkassere et gult kort og 10 minutter ude ved den efterfølgende scoring. Det kostede dyrt, da Emil Friis scorede på straffe kort efter.

Masser af skønne nærkampe på midten af banen. (Foto: Henrik Schou)
Masser af skønne nærkampe på midten af banen. (Foto: Henrik Schou)
 

Se også: TV: Se karaktererne fra Skovboskolen - Husum Skole

Hæs kaptajn
Det vakkelvorne forsvar hos hjemmeholdet blev styrket betragteligt, da 'Den flyvende hollænder' fik besked på at sætte kurs mod forsvaret og få styr på sagerne.

- Jeg skulle ned og få ro på det hele. Det kan jeg også godt lide, for så har jeg hele spillet foran mig og kan overskue det hele.

Han lyder hæs efter kampen, når han forklarer om det netop overståede opgør.

- Jeg fik også råbt en hel masse. Det blev også bedre i løbet af kampen, når vi blev mere trygge ved hinanden og fik spillet mere sammen.

Igen helt korrekt analyse. De fik nemlig spillet sig op. Men det gik alt for langsomt med at komme op i gear, og Husum kunne let have scoret mindst to gange mere. Det er Skovboskolens held, at Ahmad var næsten ene om at udgøre en trussel i front hos gæsterne. Havde han haft en farlig makker, der kunne hjælpe mod det usikre forsvar, så havde de vundet kampen.

- Det er min rolle i forsvaret at være så central som muligt. Ikke at dække manden op, men i stedet at have overblikket ved at ligge fri. Og så at kunne kalde mine makkere i forsvaret frem på plads, sådan har jeg det bedst, lyder det fra den 16-årige kaptajn.

Uden ham bagude og med overblikket...så var det også gået galt. Der er en del at tale om før næste uges semifinale, det er helt sikkert.

Se også: TV: Se ALT video fra Skovboskolen - Husum Skole

Flot ser det ud - der var tænding hele vejen rundt. Uden at gå over stregen. (Foto: Henrik Schou)
Flot ser det ud - der var tænding hele vejen rundt. Uden at gå over stregen. (Foto: Henrik Schou)
 

Skal have styr på det her
Skovboskolens angreb så også skidt ud, der manglede saft, kraft og frem for alt kølighed og sikkerhed oppe foran. Holdets styrke er klart Emill samt tvillingerne Salomonsen foran ham. I de tidligere kampe har også målmand Andreas Fisher spillet en større rolle.

- Jeg prøver netop derfor at sige til dem længere fremme, at de skal prøve at holde fast i bolden. Så kan vi andre komme med nede bagfra og enten tage over eller bare bakke op.

- Men det lykkedes så heller ikke, som jeg gerne ville have det. Det blev til alt for mange fejl, og så kom den jo bare ned til os i forsvaret igen. Så kunne vi starte forfra.

Det er tydeligt ikke en super tilfreds anfører, der gør status efter den vigtige kamp. Stolt og glad over at have vundet, men ikke over måden. Og netop med sit taktiske overblik er han allerede mentalt videre til næste kamp. Semifinalen i verdens største skoleturnering, Ekstra Bladet Skolefodbold.

- Forhåbentlig kan vi få lov at spille en træningskamp mere, vi spillede 1-1 mod en lokal skole forleden. Men der er brug for en mere inden semifinalen, det er helt sikkert. Vi skal have styr på det her.

Keeperen tiljubles efter sidste spark på straffe - selv om han ikke havde taget en eneste bold overhovedet. Sidste spark blev sat på overliggeren, så keeperen havde intet med det at gøre. (Foto: Henrik Schou)
Keeperen tiljubles efter sidste spark på straffe - selv om han ikke havde taget en eneste bold overhovedet. Sidste spark blev sat på overliggeren, så keeperen havde intet med det at gøre. (Foto: Henrik Schou)
 

Se også: TV: Se hele straffesparkskonkurrencen

Kunne være gået rigtig galt
Langsomt åbner Emil mere op og taler stille:

- Kvaliteten var bare ikke god nok i dag. Vi får også kun scoret på et straffe, det er ikke i åbent spil. Og så ender vi efter forlænget spilletid ude i en gang straffe, hvor alt jo kan ske. Heldigvis trak vi det længste strå med den samlede sejr på 6-5. Men det kan jo netop være tilfældigheder, der afgør den slags. Her var det også et skud på overliggeren, der var sidste spark. Efter at alle havde scoret sikkert. Der skulle så lidt til, så kunne de have kørt glade hjem i bussen og vi hængt med næbbet, lyder det med fornuft og ærlighed.

Skovboskolen kan langt mere, end de viste i kvartfinalen. Det skal de finde frem, hvis de ikke vil tabe den værste kamp af dem alle. Semifinalen. Den sidste forhindring før finalen, der sendes live på 3+ og spilles på Trefor Park foran tusinder af tilskuere.

Første stop er semifinalen enten onsdag eller torsdag i næste uge (uge 17).

Hør 'Den flyvende hollænder' fortælle om kvartfinalen:

Se også: Galleri: Skovboskolen - Husum Skole

Andreas Fisher omfavner Emil Friis efter sejren. (Foto: Henrik Schou)
Andreas Fisher omfavner Emil Friis efter sejren. (Foto: Henrik Schou)
 

1 af 3 Fisher gættede rigtigt, men reddede ingen skud på straffe. (Foto: Henrik Schou)
2 af 3 Rundedans og jubel over pladsen i semifinalen var i hus. (Foto: Henrik Schou)
3 af 3 Emil Friis råber holdet frem at have scoret det udlignende mål til 1-1 på straffe. (Foto: Henrik Schou)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere