TV: Der måtte straffe til

Lige affære: Hjemmeholdet løb med sejren efter en nervepirrende afslutning

Ejby Skole kæmpede hårdt, men røg ud efter straffe. Foto: Erik Elmelund
Ejby Skole kæmpede hårdt, men røg ud efter straffe. Foto: Erik Elmelund

Drengekampen på Ringsteds dejlige bane mellem Sct. Josephs Skole og Ejby Skole blev en gyser. Kampen sluttede 1-1,  og der måtte straffesparkskonkurrence med ekstra spark til for at finde en vinder.

Se kampfakta her.

Der var god opbakning på sidelinjen. Foto: Erik Elmelund
Der var god opbakning på sidelinjen. Foto: Erik Elmelund

TV: Nat og dag
Satte sig på kampen
Ejby Skole var spildominerende fra start og fysisk stærkest og fik et forsøg på overliggeren i det første minut, men de nummerløse drenge fra Sct. Joseph med to piger, Benedicte Toft og Isabella Hermanns, på holdet fik det frispark, som Johan Larsen, der senere fik bamsen, tog sig af.

Kort efter var det Ejby, der fik et hjørne, som anfører og bedste mand Julian Lysakowski sendte ind over til midterforsvarer Rasmus, der headede bolden over Jonas Jensens mål.

Sct. Josephs havde også et farligt hjørnespark. De havde også et farligt frispark, som Simon Jensen tog sig af uden, at det gav udbytte.

Nu var kampen jævnbyrdig. Altid farlige Johan Larsen slap pludselig igennem og scorede til 1-0 for hjemmeholdet.

I pausen mindede Ejbys træner holdet om, at det også var bagud i den første kamp ved pausen, hvorefter de lavede fire i anden halvleg.

- I dag behøver I kun at score to.

Hør pausesnakken her:

De undertippede løb med sejren

Spænding til slut
Der gik kun fire minutter efter pausen, før Ejby fik et ufarligt frispark fra højre side. Benjamin Brodersen lavede et tæt indlæg og desværre for målmand Jonas Jensen, der fik bamse i Sct. Josephs første kamp, tabte han indlægget ind i sit mål. 1-1 holdt kampen ud, skønt begge hold havde chancer. Den største til Sct. Josephs Carl Rove, men også et par forsøg fra Ejbys anfører Julian Lysakowski.

I Sct. Josephs midterforsvar lyste Benedicte Toft op med et stort overblik og gode anvisninger til hendes medspillere, hvoraf flere ikke er aktive fodboldspillere til daglig.

Benedicte fik fortjent fairplay prisen.

Der måtte straffesparkskonkurrence til. Her kom Ejby foran fra første runde, da Josephs første skud blev reddet af Ejbys keeper Emil Werdelin.

Nerverne holdt ikke for Ejby. Efter to afbrændere måtte der ekstra spark til. Her scorede en af de yngste spillere Frederik Faebo fra syvende klasse, mens målmand Jonas blev helten ved at snuppe Ejbys sidste spark. Sct. Joseph gik dermed videre.

Se det sidste spark og den efterfølgende jubel her:


Tre glade prisvindere. Foto: Erik Elmelund
Tre glade prisvindere. Foto: Erik Elmelund

Se mange flere klip fra denne kamp på vores YouTube-kanal.