TV: Det blev Mohamads sejr

Stort talent: Gæsternes Mohamad fik sat hele fem ud af seks af kasserne i nettet

Her scorer Mohamad Abduljabar sit fjerde mål. Foto: Erik Larsen
Her scorer Mohamad Abduljabar sit fjerde mål. Foto: Erik Larsen

Munkekærskolen fra Solrød Strand plejer altid at komme et par runder ind i turneringen for drengene. Så det var med spænding, da holdet skulle spille denne kamp mod udeholdet fra Strandgårdskolen fra Ishøj.

Se kampfakta her.

Hjemmeholdet i angreb. Foto: Stig Hansen Jyllandnord TV: Fik ret i optimismen

Mere opmærksomme
Det småregnede, men den nye kunstbane ved Solrød Idrætscenter klarede det hele. Der var også mødt en masse tilskuere op til kampen.

Men det blev gæsterne, der kom bedst fra start, og de så ud til at ville dominere. De var mere fysisk stærke, så det var svært for hjemmeholdet at komme til fadet.

Det blev 1-0 i det 15. minut, hvor Mohamad Abduljabar for første gang viste sine evner. Han var utrolig stærk til at dække bolden, og derudover havde han en god teknik og et hårdt skud.

I halvlegens sidste minut fik værterne mulighed for en udligning. Det var Oliver Tholstrup, der gled igennem i venstre side, men hans gode forsøg ramte stolpen.

Det stod altså 0-1 ved pausen, og her havde udeholdets holdleder Thomas nogle gode råd til sit hold.

- I skal være yderst opmærksomme. Prøv at få 2-0-målet, for så får vores modstandere det svært. Men lad nu være med at satse.

Pausesnakken hos hjemmeholdet. Foto: Erik Larsen
Pausesnakken hos hjemmeholdet. Foto: Erik Larsen

Hjemmeholdets træner havde stort fokus på Fair Play. Foto: Henry Graversen Jyllandsyd Stort fokus på Fair Play

Èn målscorer til stime af mål
Der var virkelig tryk på. Få minutter efter dommeren igen havde sat kampen igang, kom gæsterne på 0-2. Det var Serhat, der var angriberen ved siden af Mohamad, der scorede tæt under mål.

Herefter kom der nogle perler af mål fra Mohamad, der altså ved, hvordan man skyder udefra. Han ved, hvor målet er placeret. Dette var en advarsel til de kommende modstandere.

Frispark fra 35 meter og Mohamad tog bolden. Den blev sparket i en flot bue over målmanden, der dog næsten så ud til at hjælpe bolden det sidste stykke ind i målet.

Der var mange tilskuere til det spændende opgør. Foto: Henry Graversen Jyllandsyd Flot sammenspil

Kom lidt igen
Nogle minutter senere reducerede hjemmeholdets Oliver Tholstrup lidt heldigt. Han skød hjørnespark, bolden kom fint indover, men én af modstanderne kom til at snitte den, så bolden gik i mål til 1-3.

Men så satte gæsterne bare lidt mere power på. Deres midtbanespiller Ozan fandt flot Mohamad i dybden, og han var sikkerheden selv 1-4.

Der var den ene gode detalje efter den anden. Ved 1-5 målet var Mohamad omringet af 3-4 modspillere. Det var dog ikke noget problem.

Han fik driblet sig fri og skød hårdt og fladt i det lange hjørne. Ved 1-6 målet afdriblede han 2-3 mand cirka 40 meter fra mål og skød højt mod målet, hvor målmanden forgæves sprællede for at redde.

Efter kampen fik vi fat i Mohamad, der virkelig dominerede denne kamp.

- I første halvleg pressede jeg på, men fik kun scoret et mål. I anden halvleg fik vi åbnet spillet med lange bolde i dybden. Hvis vi ønsker at komme længere i turneringen, skal vi bruge vore kanter mere effektivt, sagde han smilende.

Hør Mohamad Abduljabar fortælle om kampen her: