TV: Dominerede spillet

Stensikker sejr: Med større skarphed kunne det være blevet endnu værre

Emil Borré scorede kampens sidste mål. Foto: Per Svendson
Emil Borré scorede kampens sidste mål. Foto: Per Svendson

Torsdag tog Skovboskolen imod Sct. Nikolai Skole i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se kampfakta her.

Se også: Vilde William slog til på ny

To hurtige
Inden kampen var Skovboskolen meget optimistiske og mente bestemt, at det ville blive til en sejr.

Træner Morten Øgaard udtalte, at de havde en stærk offensiv og et solidt forsvar med en god målmand i Mark Stellini. Spillerne var også meget optimistiske og forventede helt klart en sejr.  

Hos Sct. Nicolai Skole håbede de bare, at de ville slippe fra kampen med æren i behold, da de var lidt nervøse over modstanderen. Anfører Marcus Petersen udtalte, at han håbede på sejr, men det ville blive svært. Han var sikker, at på holdet ville kæmpe til sidste fløjt.

Fra start var Skovboskolen i teten og pressede med det samme gæsterne helt i bund. Allerede i det tredje minut kom første mål, da en lang aflevering endte for fødderne af Emil Borré. Han levnede ikke Sct. Nicolai Skoles målmand Dan Lundgren nogen chance.

Bare få minutter efter sendte Jonas Pedersen bolden i nettet, da han tog chancen fra kanten af straffesparksfeltet og sparkede bolden fladt i nettet.

Der var fin opbakning til kampen. Foto: Per Svendson
Der var fin opbakning til kampen. Foto: Per Svendson

Se også: Fik ikke ønsket opfyldt

Dominerede spillet
Gæsterne forsøgte ihærdigt at få bolden fremad, men den defensive del af Skovboskolen stod godt og afværgede alt.

Skovboskolen kom frem til en del muligheder, men først i det 16. minut kom næste scoring. Et frispark endte i straffesparksfeltet og blev sendt videre til en helt fri Andreas Hansen. Han levnede ikke målmanden nogen chance.

Skovboskolens Nikolaj Andersen havde testet målmand Dan Lundgren flere gange og blandt andet haft et skud på stolpen. Men i det 27. minut lykkedes det endelig for ham at sende kampens flotteste mål ind. Et langskud kunne målmanden kun slå op på undersiden af overliggeren, og dermed var den fjerde scoring en realitet.

I det sidste minut fik Sct. Nicolai tilkendt et frispark på kanten af straffesparksfeltet. Men der blev ikke noget ud af den mulighed. Det var også det nærmeste, gæsterne kom på en målchance i de første 30 minutter.   

Værterne kunne fortjent juble efter Nikolaj Andersens flotte mål. Foto: Per Svendson
Værterne kunne fortjent juble efter Nikolaj Andersens flotte mål. Foto: Per Svendson

Se også: Så sig aldrig tilbage

Overlegen føring
I pausen var gæsterne optimistiske. Der bare skulle scores et par hurtige mål, så var de med igen. Midtbanen skulle arbejde noget mere og så undgå gule kort, så de ville komme i undertal.

Hos Skovboskolen var de ganske godt tilfredse, men mente nok, at de burde have scoret lidt flere mål. For chancerne havde været der.

Fra anden halvlegs start forsøgte Sct. Nicolai Skole at lægge et pres. Allerede i første minut sendte Marcus Petersen et frispark mod mål. Men en fantastisk redning af Mark Stellini hindrede udeholdet i at komme på måltavlen. Mark havde desuden også en fantastisk redning i holdets første kamp mod Asgård Skole.

I stedet slog værterne kontra, da Emil Borré blev spillet helt fri. Han levnede ikke gæsternes nye målmand Peter Clausen nogen chance.

Kort efter var den gal igen i forsvaret, og Thomas Schwartzbach kunne uhindret heade et indlæg ind til holdets sjette scoring.

Herefter kom gæsterne lidt mere med i kampen, men det var stadig hjemmeholdet, der producerede chancerne. Dog uden at kunne score yderligere.

Mark Stellini havde en rigtig flot redning. Foto: Per Svendson
Mark Stellini havde en rigtig flot redning. Foto: Per Svendson

Se også: TV: Aldrig nogen tvivl

Fortjent sejr
I stedet blev det Sct. Nicolai Skole, der scorede kampens næste mål. Et frispark begået mod Marcus Petersen blev sparket indover, hvor Julius Poulsen sendte bolden på tværs til en helt umarkeret Marcus Petersen. Han sendte reduceringsmålet i nettet.

Skovboskolen var dog ikke færdige med deres scoringer, og fidusbamsemodtager Emil Borré fik lov til at slutte af med holdets sidste scoring.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Skovboskolen - Sct. Nikolai Skole, 7-1

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Emil Borré, Skovboskolen
Rune Jørgensen, Sct. Nikolai Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Rune Hemmeshøj, Sct. Nikolai Skole

En fuld fortjent sejr, der sagtens kunne være blevet noget større, hvis træfsikkerheden hos hjemmeholdet havde været lidt bedre.

Hos Sct. Nicolai Skole anerkendte de sejren til Skovboskolen, som havde et rigtig godt hold, hvor bredden og fysikken på dagen var klart bedre end hos dem selv.

Skovboskolen var godt tilfredse med resultatet, men ville dog gerne have holdt målet rent.  

Nu venter der Skovboskolen et lokalbrag, når de i næste runde møder Borup skole.

Se Andreas Hansens scoring til 3-0 her:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere