TV: Fodbold er en kontaktsport

Gik til den: Drengene spillede et hæsblæsende opgør, hvor det ene hold blev blæst af banen

Den heftige fight resulterede blandt andet i et straffespark. Uglegårdsskolen scorede sikkert. (Foto: Niels-Jørgen Gottlieb)
Den heftige fight resulterede blandt andet i et straffespark. Uglegårdsskolen scorede sikkert. (Foto: Niels-Jørgen Gottlieb)

Drengene fra Krogårdskolen og Uglegårdsskolen havde forstået overskriften, og de gik til den med hårde nærkampe og bidende tacklinger kampen igennem.

Men stort set altid på en fair og lovlig måde og skulle en falde lidt fra, var kampens udmærkede dommer straks parat til at gribe ind.

Rart at se en dommer, der gav lov til at der blev spillet fodbold.

Inden kampstart fangede vi Krogårdskolens Harem Haji til en lille snak:

— Vi vinder, og jeg laver to mål, lød hans forudsigelse om kampen. Han spiller til daglig som kantspiller for HB Køges U17 ligahold.

Se også: TV: Harem holdt hof

Se kampfakta her.

Drengene var koncentrerede fra start til slut. (Foto: Niels-Jørgen Gottlieb)
Drengene var koncentrerede fra start til slut. (Foto: Niels-Jørgen Gottlieb)
 

Udeholdet pressede på
Men han gjorde regning uden vært, for efter cirka tre et halvt minut var drengene fra Uglegårdsskolen foran med 1-0 og kort tid efter med 2-0.

Det andet mål var ligesom en øjenåbner for hjemmeholdet, der fik gang i spillet og reduceret til 1-2.

Det lå lidt i luften, at hjemmeholdet Krogårdskolen nu ville komme frem over stepperne, men Uglegårdsskolen slog tilbage og bragte sig på 3-1, som blev pausestillingen.

Se også: TV: 'Uglerne' var klar

Flere mål i vente
I anden halvleg blev Krogårdskolen straffet ved den mindste blottelse i forsvaret.

Hurtigt førte Uglegårdsskolen med 7-1, som blev kampens slutresultat.

Man sad tilbage med fornemmelsen af, at drengene fra Krogårdsskolen aldrig rigtigt var mentalt klar til kampen, trods træneren ihærdige peptalk både inden kampen og i kampens pause.

Frisparksmuren blev sat. (Foto: Niels-Jørgen Gottlieb)
Frisparksmuren blev sat. (Foto: Niels-Jørgen Gottlieb)
 

Drengene fra Uglegårdsskolen var derimod tændte og klar, da dommeren fløjtede op.

De viste ind imellem blændende spilforståelse med super lækre afleveringer, de løb for holdet, og det gjorde forskellen i kampen.