TV: Første halvleg var nok

Hurtig føring: Allerede efter ti minutter var værterne foran 2-0

Alle spillere takkede pænt hinanden efter den gode kamp. Foto: Niels Sørensen
Alle spillere takkede pænt hinanden efter den gode kamp. Foto: Niels Sørensen

Mandag tog Ringsted Ny Friskole imod Ringsted Lilleskole i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Inden kampen udtalte værternes træner Søren Christensen:

- Jeg forventer en lige kamp. Vi har bredden, og Lilleskolen har individualisterne.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Selvmål blev afgørende

Målrig halvleg
I kampens start så det dog ikke ud til at blive en lige kamp, for allerede efter fem minutter stod det 1-0 til Friskolen. Og den stod 2-0 efter ti minutter.

Målet til 1-0 stod Marius Jørgensen for, da han ”gik” alene fra midten og afsluttede med et langskud over gæsternes knap så høje målmand Nicklas Pedersen.

Målet til 2-0 scorede Emil Hoffmann. Desværre for Emil og udeholdet var det et selvmål.

Ringsted Lilleskole var dog stadig med, og i det 20. minut havde anfører og fidusbamsemodtager Sebastian Ferst et godt langskud, som dog gik lige ved siden af målet.

I stedet for reducering blev det 3-0 i det efterfølgende angreb. Gæsternes forsvar så tøvende ud, men det var hjemmeholdets fidusbamsemodtager Filip Sand ligeglad med, så han tog den alene fra midten og scorede sikkert.

Med fem minutter tilbage af halvlegen blev værterne ramt af et noget tyndt gult kort, og gæsternes syvmålsskytte fra seneste kamp Asger Bill-Jessen udnyttede overtallet. Med et flot langskud overrumplede han Samuel Boksa i målet. Halvlegstillingen endte således 3-1.

Kampens to fidusbamsemodtagere, der til daglig er holdkammerater på Ringsted IF's U17-hold. Foto: Niels Sørensen
Kampens to fidusbamsemodtagere, der til daglig er holdkammerater på Ringsted IF's U17-hold. Foto: Niels Sørensen

Se også: Målfest og storsejr

Værterne sikkert videre
Udeholdets træner Mads Andersen forsøgte at opmuntre sine spillere i pausen:

- Tro på det. Det kan stadig vendes. Vi har ikke tabt endnu.

Det andet gult kort blev uddelt bare to minutter inde i anden halvleg, og nu skulle det vise sig, om gæsterne igen kunne udnytte overtallet.

Anfører Sebastian Ferst havde et godt langskud, men nærmere kom de ikke.

I stedet var det værterne, der burde have bragt sig yderligere foran. Et indirekte frispark i feltet gav ikke noget i det 51. minut.

Filip Sand var alene igennem og afdriblede målmand Nicklas Pedersen. Filip var allerede i gang med at fejre scoringen, men Nicklas kom mirakuløst tilbage og reddede til hjørne.

I overtiden syntes dommeren, at hjemmeholdet trak tiden og uddelte derfor det tredje gule kort. Det kunne dog ikke ødelægge glæden hos Ringsted Ny Friskole, der nu er videre i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se det indirekte frispark i feltet her: