TV: Intens affære

Tæt opgør: Pigerne kunne ikke finde en afgørelse, så de måtte i straffesparkskonkurrence

Der var kamp til stregen i opgøret. (Foto: Niels-Jørgen Gottlieb)
Der var kamp til stregen i opgøret. (Foto: Niels-Jørgen Gottlieb)

En meget tæt og intens pigekamp mellem Susålandets Skole og Holsted Skole fandt sted på Susålandets skoles bane i Glumsø.

Det meste af spillet bølgede hen over midten i første halvleg, uden at nogen af holdene spillede sig til de helt store chancer.

Pigerne gik til den i kampen. (Foto: Niels-Jørgen Gottlieb)
Pigerne gik til den i kampen. (Foto: Niels-Jørgen Gottlieb)
 

Der var mange tætte nærkampe, hvor der blev tacklet igennem til den store guldmedalje, uden af nogen af spillerne dog gik over stregen.

Se kampfakta her.

Se også: TV: 'Uglerne' var klar

Gik til vaflerne
I det. 12. minut fik Holsteds Lærke Drost meget flot driblet sig fri til skud og scorede et elegant mål.

Herefter bølgede spillet igen frem og tilbage over midten. I slutningen af halvlegen fik Susålandets Marie Lillelund slidt sig til en chance tæt under mål og fik udlignet til pausestillingen 1–1.

Anden halvleg fortsat med tætte nærkampe og syngende fair tacklinger.

Der var dog spillemæssigt et mindre overtag til Holsted Skole. De havde også en kæmpe mulighed for at bringe sig foran ved Ayse Gültekin, som brændte en friløber ved at skyde lige på målmanden.

Som det ofte går, når et hold presser på, så slår det andet kontra. Det skete også her, hvor Susålandets Mathilde Danum bragte hjemmeholdet foran 2–1.

Drama til sidst
Holsted-pigerne pressede og pressede for en udligning, til trods for at de nu kun var 10 spillere på banen, idet en spiller var sendt ud efter forevisning af gult kort for en ulovlig tackling.

Det lykkedes kort før tid, hvor Julie Grønnegaard udnyttede dårligt forsvarspil hos hjemmeholdet, som ikke fik clearet bolden væk fra farezonen foran mål. Hun udlignede til 2-2, som blev resultatet i ordinær spilletid.

I straffesparks-konkurrencen bragte Susålandet sig foran på 2–1, hvorefter et Holsted straffe blev flot reddet af Susålandets målmand Katrine Piil. Susålandet bragte sig foran 3–1, hvorefter begge hold brændte efterfølgende straffespark, hvilket betød samlet en sejr på 5–3 til Susålandets skole.

Begge hold skal have ros for en meget seværdig kamp. De blev da også kampen igennem belønnet med mange klapsavler af de mange tilskuere til kampen.