TV: Kæmpede imod overmagten

Flotte detaljer: Drengene fra Susålandet tog styringen og sparkede flotte mål i kassen

Herlufmagles målmand stod en fremragende kamp, men forgæves. (Foto: Niels-Jørgen Gottlieb)
Herlufmagles målmand stod en fremragende kamp, men forgæves. (Foto: Niels-Jørgen Gottlieb)

Drengene fra Herlufmagle Skole og Susålandets Skole mødtes i et ægte lokalopgør.

Mange af drengene fra begge hold spiller til daglig sammen i fodboldklubben Suså IF, så kendskabet til hinanden på forhånd var stort.

Jacob Stauner var selvsikker før kampen. (Foto: Niels-Jørgen Gottlieb)
Jacob Stauner var selvsikker før kampen. (Foto: Niels-Jørgen Gottlieb)
 

Vi fangede anføreren for Susålandets Skole Jacob Stauner inden kampen:

— Vi er nok bedre end Herlufmagle. Jeg forventer, at vi vinder med et tocifret antal, lød det sikkert. Han fortalte, at han selv var startet med at spille fodbold i den lokale klub Suså IF, men at han nu spiller på junior divisionsholdet i FC Vestsjælland.

Se også: Prisværdig debut

Som det ofte går i fodbold, når et af holdene er storfavoritter inden kampen, så var det de små fra Herlufmagle Skole, der bragte sig foran på en løs chance efter seks minutters spil ved nummer 9 Max Cell Pettersson.

Inden da havde Susålandet haft hele to store chancer, der begge blev brændt.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Super-Tvillingerne

Kæmpede forgæves
Herlufmagle-holdet kæmpede heltemodigt for at forsvare føringen, men forgæves, for anføreren Jacob fra Susålandets Skole havde jo udtalt noget andet inden kampen. Så han tog selv fat og med to mål kort efter hinanden, bragte han Susålandets Skole foran med 2-1.

3-1 blev det på et uheldigt selvmål af hjemmeholdets Benjamin Friis.

Ved pausen stod der på måltavlen 5–1 til udeholdet fra Susålandets Skole.

I anden halvleg scorede Jacob Stauner sit tredje mål i kampen til stillingen 8-1.

Derefter blev det 7–1 ved Maximillian Nielsen.

Magnus Petersen scorede et suverænt mål til 8–1. Han sparkede nemlig bolden direkte i mål fra hjørnespark.

Chancer til flere mål
Det blev til sidst 9–1 ved Richard Rasmussen, som blev slutresultatet.

Susålandets Skole havde rigeligt med chancer til en tocifret sejr, men meget flot spil af Herlufmagles målmand Jacob Thomasen forhindrede dette.

I anden halvleg satte Susålandets Marie Lillelund ind på højre fløj. Hun havde flere flotte skud på mål uden dog at score. Tydeligt at se hendes evner med bolden.

 

Vi fangede Marie inden kampen.

— Jeg nyder at spille med drengene. Der er ingen drillebemærkninger fra drengene, der accepterer mig som en medspiller, lød det fra den velspillede pige.

Der skal lyde en ros til Herlufmagle Skole. De gav aldrig op, og de fik flot opbakning på lægterne.