TV: Landshold, keeper og nye pladser

Smed handskerne: Tania Leisten dirigerer med tropperne væk fra målet

Tania Leisten er nu ikke uenig med dommeren, hun forsøger blot i den første del af kampen at dirigere tropperne. Foto: Henrik Schou
Tania Leisten er nu ikke uenig med dommeren, hun forsøger blot i den første del af kampen at dirigere tropperne. Foto: Henrik Schou

GREVE (Ekstra Bladet): Det er aldrig for sent at skifte karriere. Men det er ikke det samme som at sige, at det er en god ide. Tania Leisten spiller til hverdag i Greve IF, hvor hun er målmand på højt niveau. Den post har hun også haft de sidste to år under Ekstra Bladet Skolefodbold, hvor det før i år er blevet til fire kampe for Holmeagerskolen.

I denne sæson har hun lagt handskerne væk og er ude i marken. Det er ikke et smart skifte i karrieren, Tania bør blive inde på stregen.

Galleri: Holmeagerskolen - Egholmskolen

Ikke sur
At være målmand er den mest specielle plads på en fodboldbane. Der er også ansat trænere til kun at tage sig af dem, der må bruge hænderne. Men at være den bagerste mand giver til gengæld det bedste overblik over banen, hvilket Tania også ude i marken kan bruge. Lige som det at dirigere forsvaret også hører med til tjansen. Det er straks værre selv at spille derude.

- Det der overblik var der ikke lige i dag. I første kamp var jeg på midtbanen, men jeg måtte ned i forsvaret på grund af et par afbud. Så jeg skulle nok lige tilpasse mig, det kan godt være svært.

Det så også svært ud fra sidelinjen.  Tania træner fire gange om ugen og kan uden tvivl læse spillet langt bedre end de fleste, men ikke alle har samme mængde træning bag sig.

- Jeg vil gerne prøve at hjælpe og give gode råd, fordi ikke alle er vant til at spille. Vi har også mange fra de yngre klasser med. Men jeg gider ikke være den der smarte, der bare giver ordrer og bestemmer, hvad de andre skal gøre. Sådan er jeg jo ikke som person, lyder det fra den 15-årige anfører, som nu er oppe på seks kampe i alt med Ekstra Bladet Skolefodbold. 

I stedet vælger hun tavsheden:

- Jeg har en del temperament og kan godt blive lidt frustreret nogle gange. Så tænker jeg måske nok, at det bedre ikke at sige noget, end hvis jeg kommer til at lyde sur.

Kaptajnen forsøger at få kanterne med frem. Foto: Henrik Schou
Kaptajnen forsøger at få kanterne med frem. Foto: Henrik Schou

TV: Smil overalt i forsvaret

Den døde stemme
I starten af kampen var hun ellers til at både se og især høre. Der blev klappet, peget og råbt til kammeraterne, det var en fornøjelse at se, hvad den tydelighed kan betyde for et hold med spillere, der kommer fra tre forskellige klassetrin og meget forskelligt niveau.

Desværre varede den gode lyd og retning kun et kvarters tid. Herefter døde stemmen ud på kaptajnen.

- Det er altså meget lettere i klubben at koste rundt med mit forsvar. Men når man så står der selv, så er det sgu svært. Jeg har helt sikkert lært en del af det her.

De to kampe i Ekstra Bladet Skolefodbold ude i marken har fået hendes øjne op for nogle ting:

- Jeg ved ikke på samme måde, hvordan man skal dække op. Så jeg kommer til at stå dårligt i forhold til mine modspillere.

Det er ærlig snak for holdets profil, som har helt ret. Til trods for hendes store erfaring med at være en del af et forsvar, begik hun som bagerste mand nogle kæmpe store fejl, der kunne have kostet meget dyrt. De burde faktisk have kostet. Gæsterne fra Egholmskolen brændte bare fælt for mange gange og endte i stedet med et 2-1-nederlag at køre hjem på.

Bolden er kun kort ved hendes fødder, Tania afleverer den meget hurtigt videre. Hun er vant til at blive presset med det samme. Foto: Henrik Schou
Bolden er kun kort ved hendes fødder, Tania afleverer den meget hurtigt videre. Hun er vant til at blive presset med det samme. Foto: Henrik Schou

Som en børnebog
Første mål blev scoret af Tania, der efter endnu et kort hjørnespark tog et par træk ind i feltet og afsluttede i det korte hjørne til 1-0 langt inde i anden halvleg. Egholmskolen havde haft meget lang tid at læse hjemmeholdets spil i, alligevel dækkede de ikke Tania op. Hjemmeholdets taktik var nu ellers lettere at læse end en børnebog kun med billeder.

Målet til 1-0 sat ind af Tania. Foto: Henrik Schou
Målet til 1-0 sat ind af Tania. Foto: Henrik Schou

Hver eneste hjørne eller frispark skulle forbi anføreren, som så forsøgte at komme mod mål. Mange af holdets spillere så op for at finde kaptajnen, før de prøvede at aflevere. Som et skib, der leder efter et fyr for ikke at sejle ind i noget. Det var så tydeligt, men alligevel fik de lov at fortsætte.

- Jeg er også anfører i klubben, men der ser de nok ikke så meget op til mig. Der er jeg bare en del af gruppen. Her på skoleholdet kan jeg godt mærke, at nogle læner sig lidt op ad mig.

Det er naturligt nok, når hele holdet udmærket er klar over, at Tania spiller fodbold på højt plan. Faktum er blot, at der er enorm forskel på at være målmand og markspiller. Det var svært for Tania at dække sin bold og slippe fornuftigt af med den samt deltage i det hurtige pasningsspil. Men overblikket har hun, det er lige så klart.

Jubel efter scoringen til 1-0. Foto: Henrik Schou
Jubel efter scoringen til 1-0. Foto: Henrik Schou

TV: Landshold, fødselsdag og syv kasser

Tale er guld
Det kneb dog en hel del med at komme hjem på plads, som kampen skred frem. Løb blev skiftet ud med let gang, hvilket gav endnu flere åbninger bagude hos Holmeagerskolen. Tania må i tredje runde af verdens største skoleturnering beslutte sig for, hvilken plads hun skal spille, hvis luften ikke er der til de lange og hurtige løb. Heldet varer sjældent ved.

- Næste gang skal vi spille den mere rundt, Ikke bare losse den frem. Det ville også være fedt at have en træning for lige at lære hinanden lidt bedre at kende. Og så skal jeg blive bedre til at bruge mund og dirigere hele vejen gennem kampen, lover kaptajn Leisten med et stort smil.

Holdet vandt første kamp med de besynderlige cifre 7-3 i ordinær i tid. Efter 2-1 i anden runde er målscoren nu på 9-4. Ikke prangende forsvarsspil. En træning eller to før næste opgør - mod Greve Privatskole - er næppe spildt.

- Det er rigtig sjovt at spille med i Ekstra Bladet Skolefodbold. Det at spille sammen med dem fra de andre klasser - og så bare at hygge sig med fodbolden. Til hverdag er det meget seriøst hele tiden.

Galleri: Holmeagerskolen - Egholmskolen

Drømmen om Tyskland
Snart bliver det måske endnu mere seriøst for Tania. Hun er nemlig en del af den store bruttotrup til U16-landsholdet, der i den kommende tid skal skæres til før de første rigtige landskampe for denne årgang. Det sker med to kampe i Tyskland mod værtslandet i starten af november.

Tania er dog oppe mod en lille hær af stærke konkurrenter. Der er nemlig ikke mindre end seks målmand i bruttotruppen, normalt tages der kun to med på disse ture. Måske tre. Det efterlader ikke de bedste odds for at komme med og få debut i rødt og hvidt.

Men Tania Leisten tror selvfølgelig på sig selv, det skal man gøre, hvis man vil frem i verden. Se med nedenfor og hør, hvad hun siger om sin HELT store drøm:

Galleri: Holmeagerskolen - Egholmskolen

Det ærefulde anførerbind om armen på Tania Leisten. Foto: Henrik Schou
Det ærefulde anførerbind om armen på Tania Leisten. Foto: Henrik Schou

Pausesnakken hos Holmeagerskolen:

TV: Landshold, legestue og Liverpool