TV: Lille voksede sig stor

Imponerende boldbehandling: Udeholdet satte sig på kampen fra første fløjt

Lille Næstveds spillere udviste fin teknik. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb
Lille Næstveds spillere udviste fin teknik. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb

Inden kampstart hev vi fat i Susåskolens anfører Victor Fey til en snak om hans forventninger til kampen.

Victor var hudløs ærlig og mente, at de kunne komme lidt i problemer, idet de godt kendte drengene fra Lille Næstved Skole og deres fodboldmæssige formåen.

Hør Victor fortælle her:

Ligeledes havde vi inden kampstart en snak med Lille Næstved Skoles anfører Jeppe Nielsen.

Jeppe var også hudløs ærlig i sin vurdering af, hvordan kampen ville forløbe. Han mente ganske enkelt, at den ville hans hold vinde.

Hør fra Jeppe her:

Se kampfakta her.

TV: Familiefest med hattrick

Klasseforskel
Lad mig slå fast med det samme, der var forskel på de to hold fra start til slutfløjtet.

Lille Næstved Skole sad på det meste, og de spillede gudefodbold, kort pasninger, var hurtige løb uden bold og havde villighed til at flytte sig for boldholderen.

Det var tydeligt, at de fleste på holdet spiller fodbold på samme hold til daglig i Herlufsholm.

Patrick Kramer var hurtig, driblestræk og ikke mindst læste han spillet, inden han fik bolden. Patrick lavede hattrick, og han modtog da også holdets fidusbamse efter kampen.

Se målet til 2-0 her:

Men uden gode medspillere går det ikke, og især udeholdets nummer seks Rune Gleerup faldt os i øjnene. Hans midtbanespil var genialt. At han så yderligere selv scorede to gange var en bonus at se på.

Der bliver dirigeret. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb
Der bliver dirigeret. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb

TV: Patrick med hattrick
Kæmpede bravt
Pausen benyttede udeholdet Lille Næstved Skole til at prøve et andet spillesystem af i anden halvleg. Det gør man kun, når man er sikker på at vinde kampen, og det var de i dag.

Hjemmeholdet kæmpede det bedste, de kunne, og især Kasper Bærendsen fightede, så det var en fryd for øjet kampen igennem.

Kasper fik efter kampen sit holds fidusbamse.

Fairplayhåndklædet gik til hjemmeholdets målmand Frederik Olsen for hans fair og positive indstilling til kampen hele vejen igennem.

7-0 til Lille Næsted Skole blev slutresultatet.