TV: Målfest afgjort på straffe

4-4: Masser af mål i ordinær tid, men der skulle afgørelse til på straffespark

Kæmpe jubel og kommende bunke, da den afgørende scoring blev sat ind. (Foto: Erik Larsen)
Kæmpe jubel og kommende bunke, da den afgørende scoring blev sat ind. (Foto: Erik Larsen)

Det er ikke hver dag man oplever at en spiller fra hvert hold laver hattrick i én halvleg. Men det skete på banerne ved Solrød Idrætscenter denne eftermiddag.

Se kampfakta her.

Det var en helt igennem utrolig kamp, hvor holdene fulgtes ad til 3-3 i pausen. Ved kampens reelle afslutning var stillingen 4-4, og så skulle vi i gang med straffesparkkonkurrence for at finde vinderen.

Det var Gabriel Johansen fra Køge Bugt Privatskole og Mads Randløv fra Sydkystens Privatskole, der stod for de to hattricks, som tilskuerne var meget imponerede af.

Kampens to hattrick-helte. (Foto: Erik Larsen)
Kampens to hattrick-helte. (Foto: Erik Larsen)
 

Giv den en skalle
I pausen sagde Kim Bertram til sine drenge fra Sydkystens Privatskole:

— I skal tro på jer selv, for I er lige så gode som Køge Bugt Privatskole. Så nu går I ud på banen og giver den en ordentlig skalle.

Se også pausesnak fra Køge Bugt Privatskole:

Ved 4-3 til Køge Bugt Privatskole smed Gabriel Johansen en gylden chance væk for at bringe sit hold foran 5-3. Han brændte nemlig et straffespark, der var dømt mod ham selv.

Og så gik det, som det ofte går, da Sydkystens Privatskole fandt de sidste kræfter frem, og Mathias udlignede til 4-4.

Men Mathias kunne nemlig også været blevet matchvinder, da han femten sekunder før tid havde et flot skud på overliggeren, og derfra drønede bolden ned på målstregen.

Kim Bertram, holdleder for Sydkystens Privatskole, mente, at hans hold i år havde en bedre holdmoral end i mange år, og det var han glad for at se.

Se også: TV: Målmand afværgede katastrofen

Nervepirrende afgørelse
Vi skulle nu i gang med straffesparkskonkurrencen. Her fulgtes holdene igennem de tre første runder. Så scorede Sydkystens Privatskole igen, mens Køge Bugt Privatskole missede deres spark, så stillingen var nu 4-3.

Tid til nervepirrende straffe. (Foto: Erik Larsen)
Tid til nervepirrende straffe. (Foto: Erik Larsen)
 

Det vil sige, at hvis udeholdets sidste skytte, Mads Randløv, scorede, var vinderen af kampen fundet. Mads Randløv scorede sikkert i venstre side af målet og Sydkystens Privatskole var klar til næste runde.

Efter kampen fik Ekstra Bladets referent fat i Mads Randløv, og han forklarede:

— Det var en skøn sejr, og ih, hvor holdet kæmpede for, at vi skulle komme videre i turneringen.

— Jeg var selv heldig at score et hattrick i første halvleg, og så fik jeg igen scoret i straffesparkskonkurrencen. Jeg har spillet fodbold i HB Køge, men holder lige nu en lille pause, så der er tid til at se frem mod vores næste kamp.

1 af 3 Flot mål da bolden ved et frispark i højre side bliver løftet over målmanden til 2-2. (Foto: Erik Larsen)
2 af 3 Mads Randløv sparker sin skoles sidste spark, og bolden sidder perfekt. (Foto: Erik Larsen)
3 af 3 Kæmpe jubel og kommende bunke, da den afgørende scoring blev sat ind. (Foto: Erik Larsen)