TV: Marcus brugte fysikken

Solid indsats: Skovboskolens slider Marcus Salomonsson styrede midtbanen

Marcus Salomonsson (tv) og Ahmad 'Lyntoget' Al Hardan fra Husum Skole (Foto: Henrik Schou)
Marcus Salomonsson (tv) og Ahmad 'Lyntoget' Al Hardan fra Husum Skole (Foto: Henrik Schou)

Det var en meget glad Marcus Salomonsson efter kvartfinalesejren over Husum Skole. Marcus er en af profilerne på Skovboskolen og tvillingbror til Lucas Salomonsson.

Se også: TV: 'Den flyvende hollænder' blev på jorden

To fysisk stærke spillere, som ikke er bange for at bruge deres fysik og det gjorde de begge på bedste vis mod de fysisk noget mindre drenge fra Husum Skole. Tvillingerne har også lært, hvordan man lige tirrer en modstander med små skub, når bolden ikke er i nærheden.

Se også: Galleri: Skovboskolen - Husum Skole
Se også: TV: Lucas var banens bedste

Tilfreds med indsatsen
Marcus Salomonsson var selvfølgelig meget glad efter kampen:

-  Jeg synes selv, at jeg ikke spiller en af mine bedste kampe i turneringen, men at jeg alligevel fik sat mit positive aftryk på kampen.

Set udefra, så var Marcus, sammen med Emil Friis Andersen, to meget vigtige brikker hos Skovboskolen, som kunne dæmme op for Husum Skoles farlige angribere. De havde selvfølgelig også læst på lektien om Husum skoles spillere.

- Vi spillede endnu engang godt som hold og i store dele af kampen fik vi lukket godt af for Husums profiler. Jeg synes endnu engang vi fik vist at vi har et godt kollektiv.

Se også: TV: Se karaktererne fra Skovboskolen - Husum Skole
Se også: TV: Se hele straffesparkskonkurrencen

Vakkelvornt forsvar
Skovboskolens forsvar så dog ikke godt ud i første halvleg, hvor de mange gange blev spillet meget tynde og indimellem lignede statister. Det var kun fordi, at Husums angribere ikke var rigtig skarpe i dag, at der ikke blev scoret mere end det ene mål på hjemmeholdet:

- Jeg synes at vi fik snakket om vores problemer i forsvaret i pausen, og fik rettet en del på det, sagde Marcus.

Det må man give ham ret i. Det hjalp gevaldigt at få Emil Friis derned.

Se også: TV: Se ALT video fra Skovboskolen - Husum Skole
Se også: TV: Josef brændte det afgørende straffespark

Marcus (tv) vandt midtbaneduellen over Husums kaptajn, Adel Guendouri (Foto: Henrik Schou)
Marcus (tv) vandt midtbaneduellen over Husums kaptajn, Adel Guendouri (Foto: Henrik Schou)
 

Kunne være gået begge veje
Marcus var en af Skovbo skoles sikre straffesparksskytter og scorede en perle af et straffespark.

Skovbo skoles træner Peter Damsgaard var selvfølgelig meget glad og stolt af sine drenge oven på sejren og han ville også gerne fremhæve tvillingdrengene for deres indsats for holdet.

- Jeg synes ikke det var ufortjent vi vandt i dag. Men vi kunne sagens også have tabt, erkendte træneren.

Se interviewet med Marcus Salomonsson:

Se alle de fede fotos fra kvartfinalen