TV: Massiv målfest

Klasse basser: Lille Næstved Skole blev den store i opgøret

Lille Næstved Skole tog imod Susålandets Skole.

En rigtig god start skulle være startskuddet til en målkalvakade – det ene flottere end det andet. Kampen blev spillet på et fantastisk græstæppe, og solen stod højt på himlen.

Allerede efter halvandet minut havde Lille Næstved Skole tilspillet sig flere store chancer, som udmundede i et flot mål efter halvanden minut.

Inden kampen havde trænerne for Lille Næstved Skole Thomas Guldbrandt og Thomas Schiøler udtalt:

— Vi er fortrøstningsfulde og håber på en god indsats af pigerne, lød det.

De udpegede hurtigt fire piger som profiler og ikke kun til denne 3. runde kamp. Pigerne var Johanna Specht, Mathilde Brenøe, Julia Hansen og Johanne Munck.

Se kampfakta her.

Se også: Større end normalt

Julia Hansen (tv.) spillede en fantastisk kamp. (Foto: Anders Bergendorff)
Julia Hansen (tv.) spillede en fantastisk kamp. (Foto: Anders Bergendorff)
 

Pilen pegede én vej
Det skulle hurtigt vise sig, at spillet for det meste gik én vej. Første halvleg var præget af en del offsides af pigerne fra Lille Næstved Skole, som var et tydeligt tegn på, at de spillede meget i længderetningen af banen.

Inden dommerens ur havde rundet 10 minutter, stod den 3-0.

Se også: TV: Intens affære

Mathilde Danum fra Susålandets Skole præsterede herefter en solotur af dimensioner, så selv Lionel Messi havde klappet af turen.

Helt fra egen halvdel afdriblede hun flere spillere i høj fart, inden hun kom i feltet og stensikkert udplacerede hjemmeholdets målmand.

Inden pausen blev den på flot vis til 4-1, 5-1, 6-1, 7-1 og i dommerens overtid også til 8-1.

Nyt mål
Thomas og Thomas satte hurtigt nye mål for anden halvleg:

— Piger! Vores mål for anden halvleg skal være ikke at lukke flere mål ind. Det er ikke en dårlig modstander, vi er bare langt bedre, lød det.

— Vi skal spille bredere og hurtigere, vi mangler stadig det perfekte angreb. Vi træner jo ikke normalt, så lad os tage denne kamp som en træning, var beskeden.

Hele 17 minutter skulle vi således vente på, at det næste mål kom.

Det var til Lille Næstved Skole. Målet skulle være starten på et nyt angreb mod Susålandets Skoles mål, som de næste ti minutter lukkede yderligere fem mål ind, så kampen endte med hele 13-1.

De tre glade prisvindere. (Foto: Anders Bergendorff)
De tre glade prisvindere. (Foto: Anders Bergendorff)