TV: Munkeprygl

Klare klask: Munkekærskolen satte sig på kampen og bankede mål i kassen efter behov

Der var gang i netmaskerne hos Greve Privatskole. (Foto: Erik Larsen)
Der var gang i netmaskerne hos Greve Privatskole. (Foto: Erik Larsen)

Det blev en rigtig drengekamp på Solrød Idrætscenter, hvor Munkekærskolen mødte Greve Privatskole.

Bolden var lige givet op, så én til to boldberøringer og så tog Frederik Wagner fra Munkekærskolen chancen lidt udenfor straffesparkfeltet.

Bolden drønede over målmanden og ind i trekanten, og der var kun spillet 12 sekunder. Det må være et af de hurtigste mål i denne runde.

Se kampfakta her.

Hattrick og flere mål
Derefter fik vi et vaskeægte hattrick, da Nikolaj Holmstrøm scorede fire mål på stribe, og så gemte han lige to mål til anden halvleg.

Se også: TV: Nikolajs fem-måls-show

Nikolaj Holmstrøm nettede, som det passede ham. (Foto: Erik Larsen)
Nikolaj Holmstrøm nettede, som det passede ham. (Foto: Erik Larsen)
 

Men der er også andre gode boldspillere og målscorere på Munkekærholdet, og det sidste mål i første halvleg blev scoret af Andreas Petersen.

Så resultatet ved pausen var 6-0 til Munkekærskolen, der virker rigtigt stærke i år. Der er en masse drenge, der gerne vil markere sig positivt.

Men det var slet ikke fordi, at Greve Privatskole var dårlige, de kæmpede såmænd flot, men de kom bare ikke frem til chancer.

Se også: TV: Sikker sejr

I pausen prøvede begge trænere at opildne deres spillere, så det skulle blive spændende at komme i gang med anden halvleg.

Svær at holde
Nikolaj Holmstrøm var svær at holde for udeholdets forsvar, og ved syvende mål kom han fint ned til baglinjen.

Denne situation viser, hvor svært fire mand har det med at holde Nikolaj Holmstrøm. (Foto: Erik Larsen)
Denne situation viser, hvor svært fire mand har det med at holde Nikolaj Holmstrøm. (Foto: Erik Larsen)
 

Han fik snoget sig fri og knaldede bolden skråt tilbage til Emil Andersen, der scorede usvigeligt sikkert.

Emil skulle vi igen få at se ved kampens sidste mål.

Niende mål blev scoret af Andreas Petersen og tiende mål af Asger Skjolden, der også fik sit holds fidusbamse.

Asger Skjolden spillede en flot kamp for hjemmeholdet. (Foto: Erik Larsen)
Asger Skjolden spillede en flot kamp for hjemmeholdet. (Foto: Erik Larsen)
 

Ekstra Bladet Skolefodbold fik fat i Asger efter kampen, så han kunne fortælle lidt om sig selv og om næste kamp:

— Jeg er 15 år og spiller på KBs førstehold U16. Det var en god kamp at være med i, for jeg synes, vi fik spillet til at flyde.

Nu bliver det spændende i vores næste kamp, hvor vi skal møde Tune Skole, lød det fra den glade målscorer.

Se også: TV: Tune tryllede