TV: Nikolajs fem-måls-show

Stor præstation: Viste sig fornemt frem og scorede fem mål

Nikolaj funklede i dagens kamp. Han scorede fem gange. (Foto: Erik Larsen)
Nikolaj funklede i dagens kamp. Han scorede fem gange. (Foto: Erik Larsen)

Det var en flot og velplejet bane i Hundige, hvor hjemmeholdet, Arenaskolen, havde besøg af Munkekærskolen fra Solrød.

Se kampfakta her

Udeholdet startede med vinden i ryggen. Det var tydeligt, at der var lagt op til at der skulle lægges pres på fra begyndelsen.Der var nemlig i starten flere skud fra distancen, men vi skulle helt hen i det 13. minut før første mål faldt.

Der var hjørnespark og lidt returbolde inde i feltet, men så endte bolden hos Peter-August Nielsen ude ved straffesparkfeltets grænse, og han trykkede bare af.

Bolden fløj som et projektil mod mål uden chance for Arenaskolens målmand, Edwin, som dog hele kampen igennem viste sin klasse og havde mange flotte redninger.

Se også: Brødrene Laursen

Arenaskolen var presset helt i bund fra start. (Foto: Erik Larsen)
Arenaskolen var presset helt i bund fra start. (Foto: Erik Larsen)
 

Fem minutter senere blev det 2-0, da Jonas Pagh fra Munkekærskolen forsøgte sig. Skuddet blev blokeret, men returen blev opfanget af Matti Volhardt ude i højre side. Han tog et par træk og sendte så med en følt inderside bolden forbi målmanden.

Så trådte Nikolaj Holmstrøm ind på scenen, da han scorede sidste mål i første halvleg til 3-0, men vi skulle komme til at se mere til ham efter pausen.

Smil på læben
I pausen tog holdleder Leif fra Arenaskolen sig af sine spillere:

— Vores modstander er rigtig god, så I kan være jeres indsats bekendt. I kæmper bravt, så få bare et smil på læben.

I anden halvleg var det igen Munkekærskolen, der var toneangivende. De spillede sig frem til mange gode chancer.

De har nogle farlige gutter oppe foran, og først scorede Nikolaj igen til 4-0. Derefter ville Frederik Wagner også være med, og så stod det 5-0.

Så sluttede Nikolaj Holmstrøm af med et rent hattrick, så kampens resultat blev 8-0. Ham havde hjemmeholdet svært ved at holde.

Det skal blive spændende at følge Munkekærskolen, for de er farlige oppe foran. Men defensiven er svær at bedømme, da vi ikke fik set så meget til de bagerste i denne omgang.

Efter kampen fik Ekstra Bladet Skolefodbolds referent fat i fem-måls skytten, Nikolaj Holmstrøm, for at han lige kunne fortælle os, hvordan han oplevede kampen:

— Jeg synes kampen gik fint, da vi styrede den det meste af tiden. Vi havde et godt sammenspil og kom frem til mange chancer. Vi kan dog godt forbedre vores spilforståelse mellem os.

— Så ville vi sikkert have en større chance for at komme langt i turneringen.

1 af 3 Arenaskolens keeper gjorde det rigtig godt. Her med en god redning. (Foto: Erik Larsen)
2 af 3 Offensivt Munkekær-hold. Se hvor mange spillere de har i modstanderens straffesparksfelt. (Foto: Erik Larsen)
3 af 3 Nikolaj funklede i dagens kamp. Han scorede fem gange. (Foto: Erik Larsen)