TV: Optimismen blomstrede

Spilleglæden var stor: Det ene hold var meget forhåbningsfulde, og det gik da også godt

Ishøj-drengene havde masser af muligheder i tirsdagens opgør. (Foto: Erik Larsen)
Ishøj-drengene havde masser af muligheder i tirsdagens opgør. (Foto: Erik Larsen)

Tirsdag tog drengene fra Ishøj Skole imod Vibeholmskolens drenge.

— Det er første gang i mange, mange år, at Ishøj Skole er kommet videre fra første runde, sagde deres træner Christian.

Se kampfakta her.

Vibeholmskolens målmand Anton Bosse måtte otte gange ind og hente bolden. Han tog det med godt humør og fik også Fairplay-håndklædet. (Foto: Erik Larsen)
Vibeholmskolens målmand Anton Bosse måtte otte gange ind og hente bolden. Han tog det med godt humør og fik også Fairplay-håndklædet. (Foto: Erik Larsen)

Se også: Festlig affære

Optimistisk skoleinspektør
Men da det endeligt skete med en sejr på 8-1 over Vibeholmskolen, var der sang på flåden.

Skolens inspektør var da også virkeligt imponeret, så efter kampen var han meget håbefuld i sin udtalelse.

— Det kunne være, jeg skulle reservere en bus til vores tur til Odense næste forår, lød udmeldingen.

Det var en spændende første halvleg, hvor Ishøj Skole godt nok dominerede, men Vibeholmskolen aldrig opgav, men kæmpede bravt for æren.

Der var ikke spillet mange minutter, før den myndige og gode dommer Allan, dømte et korrekt straffespark til Ishøj Skole.

Men skytten sparkede flere meter over målet.

Se også: TV: Super-Tvillingerne

Hurtigt gang i støvlerne
Det glemte tilskuerne dog hurtigt, for der skulle ikke gå mange minutter, før en af kampens store oplevelser, Sebastian Toft, fik gang i støvlerne.

Han scorede i alt fem mål, deraf tre i første halvleg, som Ishøj Skole vandt 4-1. De andre målskyttere var Stefan Jacobsen, Marcus Skouborg og Nikolai Lundholm. Vibeholms trøstmål var et selvmål. Kampen endte 8-1 til Ishøj-drengene.

Sebastian Toft, der scorede fem mål og fortjent fik Ishøj Skoles fidustrold. (Foto: Erik Larsen)
Sebastian Toft, der scorede fem mål og fortjent fik Ishøj Skoles fidustrold. (Foto: Erik Larsen)

To, der også gjorde sig godt bemærket i Ishøj Skoles 'maskinrum', var de to arbejdsbier, Christian Stegger og Jonathan Thomsen.

Efter kampen fik Ekstra Bladet Skolefodbold fat i måltyven Sebastian Toft.

— Det var en god kamp at være med i. Jeg er ikke vant til at score så mange mål, så det var sjovt. Hvis vi arbejder lidt mere sammen i kampene, så kan vi sikkert komme nogle runder længere frem i turneringen, var målscorerens ord efter kampen.