TV: Ramte kassen godt

Gang i målstøvlerne: Der blev scoret hele elleve gange i alt under kampen

Netmaskerne baskede en del gange under drengeopgøret mellem Nordbyskolen og Møllebakkeskolen. Foto: Bodil Zuschlag
Netmaskerne baskede en del gange under drengeopgøret mellem Nordbyskolen og Møllebakkeskolen. Foto: Bodil Zuschlag

Drengene fra Nordbyskolen skulle tage imod udeholdet fra Møllebakkeskolen i dette opgør.

Der var tale om et vaskeægte lokalopgør. De to skoler ligger under ti kilometer fra hinanden, og der er masser af relationer mellem de to holds spillere. Også i klubregi.

Der blev spillet på en udmærket bane, som dog var meget glat og som stillede store krav til spillernes tekniske formåen.

Værterne var kommet til denne runde via en let sejr på 12–1 og dernæst en kamp med en kneben straffesparksafgørelse.

Gæsterne havde også en let sejr på 6-0 i bagagen og en hårdt tilkæmpet 5-1-sejr, som var mere tæt end cifrene antyder.

Der var derfor lagt op til en tæt kamp, selvom udeholdets anfører Victor Stryger mente, de var underdogs.

- Vores største chance ligger i, at Nordbyskolen undervurderer os. På papiret er de også stærkere end os. Men jeg synes, vi har gjort det godt og har spillet som et hold. Det er det, vi skal leve på nu. Vi er i hvert fald klar til at levere en 100 procents indsats, sagde han inden kampen.

Målmanden Philip Steinmejer for hjemmeholdet synes også, de var favoritter.

- Vi vinder 2–0, var hans bud.

Se kampfakta her.

Viktor og August var llar til kampstart. Foto: Bodil Zuschlag
Viktor og August var llar til kampstart. Foto: Bodil Zuschlag

Se også: TV: Spænding til det sidste

Hurtig føring
Hjemmeholdet lagde også stærkt ud. Der var spillet under et minut, da bolden lå i udeholdets mål. Rasmus Nøhr udnyttede, at modstanderens forsvar ikke helt var kommet på plads. Han afdriblede sin direkte modstander og sendte bolden sikkert under Sebastian Rasmussen. En dukkert for gæsterne, som for første gang i Ekstra Bladet Skolefodbold var bagud.

Værterne blev ved med at presse på. Særligt i hjørnesparkssituationer var de farlige, og flere gange var det lige ved og næsten.

Lidt inde i halvlegen førte en af de mange hjørnespark til 2–0-scoringen.

Sebastian i målet kunne kun halvklare, og Jonas Møller var hurtigst over riposten og kunne let score.

En føring på 2-0 var på dette tidspunkt fuldt fortjent. Efterfølgende kunne hjemmeholdet nemt have fordoblet deres målscore. Men dels manglede angriberne skarphed, og dels stod Sebastian i målet endnu en gang formidabelt.

Se også: TV: Intenst og effektivt

Ene mål efter det andet
Gæsterne var presset godt i bund. Men ind i mellem slog de kontra og var særdeles farlige. Kort før halvleg gav en af kontraerne bonus.

Efter en 1-2 kombination med Victor Stryger foran målfeltet, kunne Tobias Hansen placere bolden uden om målmanden til en reducering til 1 -2. Et meget flot mål.  Det var en stilling, som ikke afspejlede fordelingen af spil og chancer i en ret ensidig første halvleg.

Glæden varede dog også kort. Lige inden pausefløjt bragte værterne sig igen i front.

Endnu en gang måtte Sebastian se en modstander komme først på en ripost. Denne gang var det Rasmus Nøhr, som var hurtigst, og han gjorde pausestillingen til 3–1 til hjemmeholdet.

Alligevel var træneren Brian fra udeholdet optimistisk.

- Det er positivt, at vi kun er bagud med to. Det kunne have været meget mere. Men nu sker der to ting. Vi får medvind, og så skal I til at arbejde meget mere. Flere af jer mangler de sidste 20 procent. Nu skal det være 100 procent, så vi kan have en god fornemmelse, når den næste halve time er klaret, lød det.

Gæsterne startede også anden halvleg rigtig godt. Lige efter opstart var Tobias Hansen alene med målmanden, men denne fik lige en berøring på, så den store chance blev til et hjørne.

Der blev holdt godt øje med medspillerne. Foto: Bodil Zuschlag
Der blev holdt godt øje med medspillerne. Foto: Bodil Zuschlag

Se også: Sådan spilles kredsfinalerne

Reducerede igen
Spillemæssigt var det mere jævnbyrdigt nu, men der skulle gå ti minutter af halvlegen, før vi igen fik mål. Så kom der også to i rap. Et til hvert hold og efter samme opskrift.

Hurtigt opspil i højre side og indlæg ind foran mål, hvor der stod en udækket medspiller, som var klar til at ekspedere bolden ind i mål. Først var det August Pedersen for hjemmeholdet og dernæst Alban Abdi for udeholdet. Så afstanden mellem de to hold igen var to mål.

Midt i halvlegen blev gæsternes supermålmand Sebastian Rasmussen skadet. Han måtte udgå. Marcus Rygaard tog målmandstjansen og klarede det fint resten af kampen.

 Herefter fik vi endnu en dobbeltscoring. Og endnu engang var det værterne, som kom først. Så var stillingen 5–3. Men så var det også slut med kræfterne hos udeholdet. Flere af spillerne døjede med småskader, og holdet kunne ikke forhindre modstanderne med yderligere tre scoringer. De fik en sejr på 8–3.

Nicklas og Viktor fik fidusbamserne. Foto: Bodil Zuschlag
Nicklas og Viktor fik fidusbamserne. Foto: Bodil Zuschlag

Se også: TV: Tre mål på to minutter

Glæder sig til næste kamp
Gæsterne kom godt igen i anden halvleg. Bortset fra de sidste minutter. Stor ros til Victor Stryger, som spillede flot på midtbanen med stort overblik og fint blik for medspillerne. Også ros til Alban Abdi for en flot fighterindsats og et kæmpe arbejde overalt på banen.

Tobias Hansen lavede to gode mål, selvom han tit var overladt til sig selv mellem 3-4 modspillere.

Hos hjemmeholdet fik Nichlas Reimer fidusbamsen for en god indsats i forsvaret. Han var også en af flere, som var god til at spille bolden hurtigt ud af forsvaret og sætte gang i det fremadrettede spil.

- Jeg tror det betød meget, at vi fik scoret så hurtigt. I vores sidste kamp mod Sophieskolen scorede vi slet ikke i ordinær spilletid. Så det var godt at få gang i scoringen igen. Også fint at vores angreb fik lavet otte mål, selvom der var en del afbrændere undervejs. Jeg tror også, at en afgørende faktor var, at vi spillede hurtigt. Vi er ikke så fysisk stærke, men vi er gode til at køre bolden hurtigt rundt. Vi glæder os til, hvis vi skal møde Østre Skole. Det kan blive alletiders kamp, sagde han.

Se Nordbyskolen score et af deres mål her:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere