TV: Sad på opgøret

Stærk præstation: Hjemmeholdet kæmpede godt, men forgæves i opgøret

Der var aldrig tvivl om kampens udfald. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb
Der var aldrig tvivl om kampens udfald. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb

Tidligere mangeårig divisionsspiller for Næstved var træner for drengene fra Herlufsholm.

Joakim Normann stod på sidelinjen som træner for Herlufholms drenge, så drengene kunne læne sig op af en kæmpe fodboldviden. Med sine mere end 325 kampe på Næstved divisionshold igennem tiden, så ved han noget om fodbold og træningsmetoder.

Inden kampstart fangede vi Joakim Normann, der fortalte, at han var inde i en opbygningsfase med holdet. Forventningen var, at man til næste år ville kunne se en stor forskel fra i år på blandt andet sammenspillet.

Nogle få af drengene spiller i den lokale klub, mens flertallet kun hygger sig med bolden i idrætstimerne, så der var nok at tage fat på som træner.

Inden kampen fangede vi også Kalbyrisskolens anfører Victor Skalvig om hans forventninger til kampens forløb, og lidt optimist var han.

Victor spiller i øvrigt fodbold i Brøndby som målmand. Så han tager fra Næstved til Brøndby flere gange om ugen.

Hør Victor fortælle her:

Se kampfakta her.

TV: Gav navnesøster en god gave

Der var dyb koncentration fra start. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb
Der var dyb koncentration fra start. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb

Dominerede fra start
Der blev aldrig den store spænding om kampens udfald. Dertil var Kalbyrisskolens hold for sammenspillet og stærkt til, at Herlufsholm kunne presse dem.

Kalbyrisskolen sad på kampen og pressede ofte hjemmeholdet godt ned af banen.

Se et af de mange pres her:

Især Kalbyrisskolens Rasmus Alsing var den store oplevelse på banen, en god dribler også god til placeringsløb uden bold.

6-1 til Kalbyrisskolens var pausestillingen, og slutresultat blev 8-1 til Kalbyrisskolen.

Herlufsholms målmand stod en god kamp trods nederlaget. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb
Herlufsholms målmand stod en god kamp trods nederlaget. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb

 TV: Smal sejr

Hattricksskytte imponerede
Rasmus Alsing lavede hattrick i kampen. Han fik overrakt sit holds fidusbamse efter kampen for sit flotte spil kampen igennem.

Hos Herlufsholm fik Oliver Horst sit hold fidusbamse for at have spillet en alsidig kamp på flere forskellige pladser i løbet af kampen, fightende til kampens sidste fløjt. 

Fairplayhåndklædet gik til Herlufsholms Daniel Groth for en rigtig flot kamp ved brug af udelukkende fair metoder.