TV: Selvmål blev afgørende

Uheldigt: Scorede i eget net to gange

Der blev givet håndtryk før duellen brød løs på banen. Foto: Niels Sørensen
Der blev givet håndtryk før duellen brød løs på banen. Foto: Niels Sørensen

Der var masser af mål, selvmål og straffespark i lokalopgøret mellem to Ringsted-skoler, Sct Joseph Skole og Ringsted Ny Friskole.

Førstnævnte var på hjemmebane, mens gæsterne havde taget den korte tur til Sct. Joseph Skoles valgte bane.

Ringsted Ny Friskoles træner udtalte før kampen:

- Jeg forventer, at vi vinder større end det tilsvarende opgør sidste år, hvor vi vandt knebent 2-1. Sct Joseph har fire piger med på holdet, men det tager vi ikke specielt hensyn til, lød det fra gæsternes træner.

Se kampfakta her.

Se også: En halvleg gjorde forskellen

Gæsterne tog teten
I kampens start så det ud til, at trænernes forventninger ville blive indfriet. Allerede efter seks minutters spil, var Ringsted Ny Friskole nemlig foran 2-0 på et halvt selvmål og på et tørt hug lige uden for feltet af Jonas Thirstrup Jahrsdorfer.

Hjemmeholdet kunne nu frygte en ordentlig øretæve, men bare to minutter efter 2-0-målet, blev der dømt straffe til værterne. Straffesparket tog anfører, Frederik Faebo sig af, og han udnyttede stensikkert den store mulighed og reducerede til 1-2.

Sct Josephs energiske bænk udbrød:

- Det giver os håbet tilbage, og vi er stadig med i kampen.

Hjemmeholdets bænk levede sig med ind i opgøret. Foto: Niels Sørensen
Hjemmeholdets bænk levede sig med ind i opgøret. Foto: Niels Sørensen

Se også: TV: Forrygende flot fodbold

Frem og tilbage
Spillet bølgede nu frem og tilbage, uden der blev skabt de helt store chancer. Ringsted Ny Friskole førte 2-1 kort før pausefløjtet, men gæsternes forsvarer Mads Zilienski ville det anderledes, da han et minut før første halvleg rindede ud gjorde det til 3-1 efter et flot oplæg fra Mathias Andersen.

Der skete ikke så meget i anden halvlegs start, hvor Sct Joseph havde fået vinden i ryggen og med mulighed for at presse spillet længere op på modstanderens banehalvdel.

Det var dog Ringsted Ny Friskole, der kom yderligere foran, da endnu et godt og hårdt indlæg fra Mathias Andersen blev omsat til endnu et selvmål.

Desværre for hjemmeholdets Mads Dahl var det også hans andet selvmål i kampen. Selvmålet, der blev sat ind i det 45. minut, satte gang i løjerne, så det var næsten svært at følge med. Der blev nemlig scoret yderligere tre mål på tre minutter. Sct Josephs lynhurtige Christian Søgaard stod for målene til henholdsvis 4-2 og 5-3, mens Ringsted Ny Friskoles Marius Jørgensen scorede målet til 5-2.

Kampen endte 5-3 til Ringsted Ny Friskole. I næste runde skal de møde vinderen af Ringsted Lilleskole og Mina Hindholm Efterskole.

Hør hvad en af kampens profiler Mathias Andersen sagde efter opgøret:

1 af 2 Tre af kampens hovedaktører. Foto: Niels Sørensen
2 af 2 Der blev givet håndtryk før duellen brød løs på banen. Foto: Niels Sørensen