TV: Selvmål før lukketid

Uheldigt: Keeper-drop blev afgørende

Underlaget var en anelse glat. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb
Underlaget var en anelse glat. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb

Inden kampen mellem drengene fra Strandgårdskolen fra Ishøj og Damagerskolen fra Greve fik Ekstra Bladet Skolefodbold en kort kommentar fra Strandgårdskolens målmand Hassan. Han mente, at holdet havde en god chance for at slå modstanderne fra Damagerskolen, Han havde dog intet kendskab til modstanderne. Se kampfakta her.

Kampen var på mange måder jævnbyrdig hele vejen igennem. I starten var det som om, at holdene lige skulle se hinanden lidt an, så ingen satsede voldsomt i starten.

Kampen foregik mest på midtbanen med små sporadiske angreb fra begge sider, uden at disse blev farlige.

Vaks ved havelågen
I kampens niende minut havde Strandgårdskolen sit første farlige skud mod mål. Damagerskolens målmand reddede dog skuddet, men på returbolden var Strandgårdskolens Umut hurtigst og med en velplaceret inderside bragte han Strandgårdskolen foran med 1-0.

Kampen bølgede herefter frem og tilbage uden de store målchancer til nogen af holdene. De få skud, der var, tog begge målmænd uden problemer.

Dog var Damagerskolens Lukas Sørensen tæt på at score, men hans skud tog overliggeren og sprang ned på målstregen og ud i spil igen.

Se også: TV: Hjemmeholdet satte tempoet

Udligning
I kampens 26. minut blev udeholdet fra Damagerskolen tilkendt et straffespark for en ulovlig tackling i det kriminelle felt, og Damagerskolens Milosz Cichocki udlignede med et hårdt spark til stillingen 1-1. Dermed fortsatte han sin målstime fra sidste kamp, hvor han nettede tre scoringer.

Strandgårdskolens Enis mente dog ikke, at mandskaberne skulle gå til pause med stillingen 1-1, så med et hårdt og præcist skud hamrede han bolden i mål uden en chance for Damagerskolens målmand. Dermed stod den 2-1 til Strandgårdskolen til pausen.

Kort tid inde i anden halvleg fik Damagerskolen udlignet ved Nikolaj Ravn, der udnyttede en returbold fra målmanden, som han velplaceret satte ind til stillngen 2-2.

Fight til det sidste. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb
Fight til det sidste. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb

Se også: TV: Charlie og målfabrikken

Ostemadder lagde dæmper på
Midtvejs i anden halvleg fik en spiller fra begge hold forevist det gule kort af dommeren.

Det lagde en dæmper på begge hold, og alle på stadion var ved at indstille sig på, at det hele skulle afgøres i en straffesparkskonkurrence efter ordinær tid.

Men sådan skulle det ikke gå, for fire minutter for slutfløjtet fik Strandgårdskolen tilkendt et hjørnespark, som Hakan sparkede meget hårdt ind over. Udeholdets målmand greb bolden i første omgang, men tabte desværre bolden ind over mållinjen til stillingen 3-2 til hjemmeholdet, Strandgårdskolen.

Damagerskolen søgte forgæves efter en udligning, men skarpheden udeblev, så opgøret endte 3-2 til Strandgårdskolen. De er dermed videre til fjerde runde i Ekstra Bladet Skolefodbold, hvor Uglegårdsskolen venter.

Se den uheldige situation her:

KAMPFAKTA:

Resultat:
Strandgårdskolen - Damagerskolen, 3-2

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Umut, Strandgårdskolen
Benjamin Vinding, Damagerskolen

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Marcus Pedersen, Damagerskolen

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere