TV: Sen afgørelse

Smal sejr: Pilehave-drengene snuppede en 1-0-sejr, men det holdt hårdt

Nestor Hall var en vigtig mand for Pilehaveskolen, der sikrede sig en sen sejr. (Foto: Erik Larsen)
Nestor Hall var en vigtig mand for Pilehaveskolen, der sikrede sig en sen sejr. (Foto: Erik Larsen)

En flot anlagt kunstgræsbane ventede på drengene fra Vallensbæk Skole og Pilehaveskolen, der skulle mødes i en tredje-runde-kamp her til formiddag.

Se kampfakta her

Begge hold startede med stor fokus på egen defensiv, og bolden blev kørt pænt rundt på midten af banen, men det gav ikke de store målchancer. Måske var der et lillebitte ekstra tryk fra Pilehaveskolen, men den er også dobbelt så stor, og har måske derfor en del flere at vælge imellem.

Så er de to hold klar til kamp. (Foto: Erik Larsen)
Så er de to hold klar til kamp. (Foto: Erik Larsen)

Se også: Brødrene Laursen

Se også: Nikolai Laursen på visit på Vestegnen

Det var også tydeligt, at mange af spillerne på banen kendte hinanden, da Vallensbæk Kommune er en lille kommune med kun tre skoler.

Vallensbæk Skole havde et stærkt forsvar og de kæmpede godt for hinanden. Vi skulle helt hen til det 29. minut, før der var en reel målchance. Det var Molte Neerskov fra Pilehaveskolen, der fra en position nær målfeltsgrænsen elegant prøvede at lobbe bolden over målmanden, men bolden ramte overliggeren, så 0-0 ved pausen.

Stolpe ud
Her prøvede holdleder Frank Meier fra Vallensbæk Skole at give et par gode input til sine drenge:

— I skal blive ved med at kæmpe, og så skal I spille sammen i stedet for at drible. De er måske lidt større, men I er godt med.

Anden halvleg startede godt, da Pilehaveskolen fik frispark lige uden for straffesparkfeltet. Det var Deniz Yükcü, der lagde bolden til rette.

Der var en pæn opdækning, men alligevel fandt han en vej igennem, og bolden hamrede på den højre stolpe men det var stolpe ud.

Så trillede anden halvleg ellers afsted. Der kom en god regnbyge, stillingen var 0-0, og selvfølgelig var drengene oppe på tæerne, men der var ingen store målchancer.

Se også: Hver sin halvleg

Se også: Lige løjer

Rødt kort åbnede kampen
Vi skulle hen til otte minutter før tid, da én af Vallensbæk Skoles bedste, Bülent Kart, sagde et par ord til dommeren. Det har måske ikke været de pæne ting, for han fik desværre for holdet et rødt kort, så han måtte forlade banen.

Det gav måske lige de ekstra meters afstand i straffesparkfeltet et par minutter senere, da der kom en bold indover.

Her steg Deniz Yükcü til vejrs og ramte bolden, måske med lidt af baghovedet, og fordi målmanden var lidt for langt ude, listede bolden sig over målstregen i det højre hjørne.

Det blev den afgørende detalje i den kamp, hvor de fleste tilskuere på dette tidspunkt havde sat næsen op efter en straffesparkkonkurrence.

Efter kampen fik Ekstra Bladet Skolefodbolds referent fat i Pilehaveskolens fidusbamsemodtager, Nestor Hall:

— Jeg er 14 år og spiller i Boldklubben Glostrup-Albertslund. Det var en spændende kamp, og vi ville helst ikke i straffesparkskonkurrence.

— Så derfor arbejdede vi for at klare problemerne i den ordinære kamp. Der er nok et par ting, vi kan forbedre, for eksempel lidt flere langskud, og så har vi et par gode kanter, der skal bruges lidt mere.

1 af 3 Der var ikke supergode målchancer i første halvleg, men dog skud. (Foto: Erik Larsen)
2 af 3 Der blev spillet på et flot anlæg i dag, men det garanterer ikke masser af mål. (Foto: Erik Larsen)
3 af 3 Nestor Hall var en vigtig mand for Pilehaveskolen, der sikrede sig en sen sejr. (Foto: Erik Larsen)