TV: Simas syv mål: Det hele kørte

Storsejr: Næsten halvdelen af Borup Skoles mål blev lavet af deres profil

Sima Ali - banens bedste spiller. Foto: Erik Larsen
Sima Ali - banens bedste spiller. Foto: Erik Larsen

Sima Ali fra Borup Skole var overalt på banen. Lige fra forsvar til angreb. Og hun satte gang på gang sine medspillere flot i scene, og så kunne hun selv skyde. Hendes afslutninger var fremragende.

Se kampfakta her

Banens bedste
Det fandt Byskovskolen ud af hele syv gange i nederlaget på 15-1 til Borup Skole. De syv mål stod Sima nemlig for.

Der gik ikke mange minutter, før hun fik en fin medløbsbold, som hun hurtigt omsatte i målet til 1-0. Borup Skoles piger var større og stærkere end pigerne fra Byskovskolen, og det fik vi også at se senere i kampen.

Individualisternes kamp mod kollektivet

Kampen stod hurtigt 3-0, men Byskovskolen havde også nogle dygtige piger, og de begyndte nu at røre på sig. Anne Johansen og Caya Byrnich havde flere gode chancer, og Anne kunne med mere held have nettet et par gange i første halvleg.

Fik reduceret
Men det blev nu Caya, der tog en rigtig god tur ned ad venstrekanten. Hun fik hele tiden bolden med sig, og til sidst scorede hun sikkert til 3-1.

Efter 20 minutter fik Sima Ali et ordentligt skrub, og det mærkede hende lidt. Hun havde fået en albue i ribbenene, så hun måtte lige ud en tur og holde målpause.

I pausen tog Sima ansvar:


Kampen stod 4-1 ved pausen, og her gav Carina fra Byskovskolen lige en peptalk:

- Husk at løbe bolden i møde - og så ikke noget småspil foran eget mål.

- I kæmper godt, så tro på jer selv, men I skal også huske at sprede spillet i angrebet.

Semifinaler spøger stadig

Hør snakken her:

Hård kamp i varmen
Som kampen skred frem i anden halvleg, så var det power, det handlede om. For eksempel i nærkampene. Man kunne godt se, at hovedparten af Byskovskolens spillere kom fra sjette klasse.

Byskovskolen kæmpede fint, men overmagten var for stor. Det blev lettere for Borup Skole, og deres spillere sendte bolden op til Sima, der var sikkerheden selv.

Vi så en perlerække af fine mål, og der var seks målscorere: Mathilde, Julie, Laura, Sara og Johanne.

Men Sima Ali lavede syv mål, og hun fik fortjent fidusbamsen.

Brasilianske lækkerier i hård dyst

- Jeg tænkte positivt, og da vi var kommet godt fra start, prøvede vi at øve os i godt sammenspil, sagde hun med et smil efter kampen.

Hør interview med Sima her: