TV: Solide Signe styrede slaget

Revanchetid: Pigerne fra Havdrup Skole drømte om revanche, men fik det svært

Signe Anesen og Filippa Jensen i jubel efter scoring. De var meget dominerende. (Foto: Jonas Vestergaard)
Signe Anesen og Filippa Jensen i jubel efter scoring. De var meget dominerende. (Foto: Jonas Vestergaard)

Det var et hævntørstigt pigehold fra Havdrup Skole, der gik på banen til udekampen imod Kirstinedalsskolen. Ved sidste års turnering havde holdet fra Kirstinedalsskolen sendt Havdrup pigerne ud, og derfor var holdet tændt på revanche.

Planen om revanche led dog et knæk på vej til kampen, hvor angriberen Maja Sørensen var ud for et uheld. Maja og resten af holdet steg af toget ved Ølby St. hvor en ældre herre på cykel overså pigerne og kørte Maja ned. Derfor var hun ikke var i stand til at spille.

Se kampfakta her

Traditioner skulle følges op
Pigerne fra Kirstinedalsskolen var ligeledes klar til kamp. Skolen har tradition for at nå langt med deres pigehold. Derfor var pigerne klar på, at forfølge den tradition. Æren for den store historie kan ifølge Filippa Jensen tilskrives træner Steffen Pettersen.

— Han har trænet fodbold i mange år, så han er rigtig god, lød de rosende ord fra Fillipa.

Fillipa og holdkammeraterne gav tilskuerne en lidt rodet indledning på kampen, hvor meget af spillet forgik på midten uden de store chancer.

Kirstinedalsskolen har dog en spiller, der i den grad ved hvordan man ejer en midtbane, nemlig Signe Anesen. Signe fik via bundsolide indgreb og et godt overblik sørget for, at der kom mere og mere kontrol over sagerne.

Kamp om bolden på midtbanen. (Foto: Jonas Vestergaard)
Kamp om bolden på midtbanen. (Foto: Jonas Vestergaard)

Hjemmeholdet kom derfor til en del store chancer. Først ved Victoria Einspor og sidenhen ved Julie Torlykke, men begge gange var Julie Hardis klar på Havdrup-stregen. Hardis var dog chanceløs, da Julie Torlykke efter 17 minutters spil bragte sit hold foran.

Se også: Hævnen udeblev
Se også: Gik til stålet

Sats virkede næsten
I pausen omrokerede Havdrup Skole og gik til et tremandsforsvar. Dette gav gevinst allerede tre minutter inden i anden halvleg, da det lykkedes Laura Lindqvist at udligne.

Havdrup fik udlignet, men det var ikke nok. (Foto: Jonas Vestergaard)
Havdrup fik udlignet, men det var ikke nok. (Foto: Jonas Vestergaard)

Udligningen rystede Kirstinedals-pigerne og Havdrup Skole havde for første gang i kampen overtaget. To piger ville det dog anderledes.

Signe Anesen satte spillet på midtbanen et gear op og begyndte at fordele boldene endnu hurtigere end hun havde gjort tidligere. Samtidig lykkedes det midtvejs i anden halvleg Filippa Jensen at stikke afsted to gange og gøre det til 2-1 og- 3-1.

Til sidst i kampen fik Signe Anesen lov til at krone en meget overlegen præstation med kampen sidste scoring til 4-1. Dermed fik Havdrup Skole ikke sin hævn, mens Kirstinedalsskolen er videre i turneringen.

Signe Anesen jagter. (Foto: Jonas Vestergaard)
Signe Anesen jagter. (Foto: Jonas Vestergaard)

Se også: Hvepsene havde overvintret længe
Se også: Fantastisk fairplay

Afgørende piger
De to piger, der i den grad tegnede billede i kampen, var hjemmeholdets Signe Anesen og Filippa Jensen. Begge piger var da også fint tilfredse med både deres egen og holdets præstation.

— Det gik rigtig godt. Vi får spillet bolden godt rundt om dem og jeg spiller selv en fin kamp, udtalte Filippa Jensen efter kampen.

Signe Anesen var også rigtig tilfreds og hæfter sig specielt ved holdets høje bundniveau.

— Det var en rigtig god kamp for os. Jeg tror vi har et højere bundniveau end de fleste andre hold, sagde midtbanedynamoen.

Pigernes sammenspil var i særklasse og det gav da også pigerne optimisme forud for resten af turneringen.

— Vi går hele vejen, lød det prompte fra begge piger.