Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

TV: Syv kasser i første halvleg

Målshow: Der blev sat mål i nettet på stribe allerede fra første fløjt

Holmegaardskolens drenge var mest på bolden. De satte sikkert bolden ind mange gange under kampen mod Svend Gønge Skolen. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb
Holmegaardskolens drenge var mest på bolden. De satte sikkert bolden ind mange gange under kampen mod Svend Gønge Skolen. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb

Drengene fra Holmegaardskolen skulle lægge græs til, da drengene fra Svend Gønge Skolen gæstede i denne kamp i første runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Kun målene tæller

Satte sig på kampen
Inden kampstart mente udeholdets anfører Victor Jørgensen, at holdet var klar til opgaven.

- Mange af vores spillerne spiller til daglig sammen i den lokale klub, fortalte han.

Banen var godt pløjet op, og det regnede kraftigt. Så banen lignede nærmest den nærliggende mose.

Desværre for Victor og hans holdkammerater gik det ikke som forudsagt. Værterne var bare bedre sammenspillende, hurtigere over bolde og bedre med boldomgangen. De var tilsyneladende også i bedre form. Man lagde mærke til, at flere af gæsterne fik benkramper allerede i første halvleg.

Efter cirka tre minutter førte hjemmeholdet 1–0. Og så gik det bare slag i slag med målscoringen. 7–0 var pausestillingen.

Holmegaardskolens målmand var meget ensom under hele kampen. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb
Holmegaardskolens målmand var meget ensom under hele kampen. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb

Se også: TV: Lynføring på få minutter

Sikker sejr
Efter pausen fortsatte værterne, hvor de slap. Målene kom i en jævn strøm. Et enkelt farligt langskud mod hjemmeholdets mål var, hvad vi så fra udeholdet. Slutresultat blev 12–0 til de overlegne værter.

Hos udeholdet bemærkede man, at deres målmand Tobias Pedersen på intet tidspunkt tabte humøret. Han var helt igennem fair over for modstanderne, når han gik ud af sit mål for at tackle. Han præsterede også flere gode redninger kampen igennem. Han fik derfor også fairplay-håndklædet efter kampen.

Man lagde også mærke til gæsternes anfører Victor Jørgensen, som fightede kampen igennem. Han havde også overskud til at opmuntre og dirigere sine medspillere kampen igennem. Victor modtog sit holds fidusbamse efter kampen.

Ros skal gives til hele udeholdet for deres måde at tage det store nederlag på.

Hos hjemmeholdet var der mange, der kunne modtage fidusbamsen, men især Filip Højgaard strålede igennem med sine lækre driblinger og afleveringer. Men også for sit spil generelt. Filip spiller til daglig på højt plan i Næstved. Han bliver spændende at følge fremover. Filip modtog da også fidusbamsen efter kampen.

Kampen i sig selv var uden den store spænding, men tilskuerne følte sig underholdt af hjemmeholdet. En af de mindre drenge var Tobias Petersen.

- Jeg ser frem til at være med på holdet i Ekstra Bladet Skolefodbold, når jeg bliver gammel nok, lød det fra ham.

Svend Gønge Skolen var godt pressede. Men målmanden Tobias holdt kampgejsten oppe. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb
Svend Gønge Skolen var godt pressede. Men målmanden Tobias holdt kampgejsten oppe. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb
 

Hør Svend Gønge Skolens anfører Victor fra inden kampen her:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen