TV: 'Tårnet' væltede til den rigtige side

Gabende kedeligt: Først efter sidst fløjt kom der drama på banen

190 centimeter plus arme i fuld længde, da Simon 'Tårnet' Rossil fantom-redder dette straffe, som ellers er flot sparket. (Foto: Henrik Schou)
190 centimeter plus arme i fuld længde, da Simon 'Tårnet' Rossil fantom-redder dette straffe, som ellers er flot sparket. (Foto: Henrik Schou)

VALLENSBÆK (Ekstra Bladet): Indpakning på gaverne er unødvendigt og bare irriterende for de små børn til jul. De river og flår bare i det hele for at komme frem til selve gaven inde i pakken.

Lidt sådan havde man det på sidelinjen i kampen mellem Pilehaveskolen og Uglegårdsskolen. Det havde været en fornøjelse at slippe for indpakningen - altså den ordinære spilletid - eller måske bare spole sig hurtigt til det sjove.

Det sjove kom bare først efter dommerens sidste fløjt. For 0-0 kampen måtte helt som forudset under kampen afgøres fra den berømte plet, hvor der altid er skurke og helte. En helt fik vi da.

Se også: Galleri: Pilehaveskolen - Uglegårdsskolen

Vokset en halv meter på fire år
Den helt store helt - eller måske rettere lange helt - blev Uglegårdsskolens målmand Simon Rossil. Hele 190 centimeter rager den blot 14-årige knægt op i luften. Den kæmpe knægt går kun i 8.klasse og kan endda også være med i næste års udgave af Ekstra Bladet Skolefodbold.

- Jeg ved godt, jeg er noget af et tårn, kommer det fra ham lige efter kampen. Hvor han faktisk forklarer, at netop 'Tårnet' er hans øgenavn i skolen og på klubholdet i Brøndby IF.

- De sidste fire år er jeg bare skudt helt vildt i vejret og kan kigge ned på alle de andre. Jeg er vist nok vokset en halv meter de fire år.

Hans far er også høj, så det kommer ikke som den store overraskelse. Men det gør det, når man får at vide, at man står over for en på kun 14 år - og må se op for at fange hans øjne.

Bare til far her, ja tak. 'Tårnet' væltede rigtigt en gang til hver side. (Foto: Henrik Schou)
Bare til far her, ja tak. 'Tårnet' væltede rigtigt en gang til hver side. (Foto: Henrik Schou)

Se også: TV: Kedelig nullert afgjort fra pletten
Ingen anden udvej for dommeren
I pausen sagde hjemmeholdets dygtige træner:

- Der er ikke den store forskel på de her to hold, kom nu drenge.

Som så ofte før kom der kloge ord ud af hans mund. For de var helt lige. Men ingen af dem viste noget, der er værd at skrive ret meget om. Frygten for at tabe var større end lysten til at vinde, som det ofte siges om den slags.

Meget få gange var der mere end to-tre afleveringer i træk til egne spillere, der skete meget lidt på kanterne og ingen gik frem og viste, at DE ville det her. De ville bare videre i verdens største skoleturnering. Det blev aldrig rigtig farligt. Og da slet ikke spændende.

Så dommeren havde i følge reglerne ingen anden udvej end at dømme straffe. Fem til hvert hold i første omgang.

Så tæt på, men alligevel så langt fra hos Pilehaves keeper. (Foto: Henrik Schou)
Så tæt på, men alligevel så langt fra hos Pilehaves keeper. (Foto: Henrik Schou)

Du er for lækker
Så langt kom vi nu aldrig, for Uglegårdsskolen sejrede 4-2 ved at score på deres sidste spark. Men det var kun nok til at vinde, fordi 'Tårnet' flot havde pillet to af sparkene fra hjemmeholdet. Derfor gik roserne også til ham efter kampen fra holdet.

- Hold kæft, hvor vi elsker dig, Simon!

Lød det fra hans holdkammerater, da de passerede ham på vej til omklædningen, og han blev tilbage for at blive interviewet til disse linjer.

- Den var lidt langtrukken at være med til i dag. Bare stå der og vente på, at der sker noget. Jeg prøver at holde varmen ved at bruge stemmen til at dirigere de andre, forklarer spilleren med det bedste udsyn på banen.

Se og hør den vilde jubel efter sidste spark her - OG LYT MED TIL SIDSTE SÆTNING:



Lige præcis HER havde sidste spiller losset kuglen i kassen, og sejren var hjemme. (Foto: Henrik Schou)
Lige præcis HER havde sidste spiller losset kuglen i kassen, og sejren var hjemme. (Foto: Henrik Schou)

Fed fornemmelse

Mange hold frygter at komme ud i straffe, sådan virkede de ikke til at have det på Uglegårdsskolen. Forståeligt nok, det var jo - bogstaveligt talt - i sikre hænder.

- Jeg prøver ligesom at psyke sparkeren ved at stirre direkte i øjnene. Helt kold i ansigtet, bare stirre. Når før han så sparker, så er det på ren mavefornemmelse, hvad jeg gør, kommer det ærligt fra keeperen.

Ofte fortæller målmænd om, hvordan de kan se det på støvlens retning, tilløbet eller noget andet. Hos Simon bestemmer maven. Det gjorde den godt i Vallensbæk.

- Det er da en fed fornemmelse at stå her og få ros af drengene. At jeg kan give dem noget, og de gør deres ude i marken.

- Men selvfølgelig er det da en ekstra fed fornemmelse at være en af de afgørende spillere, det er da klart, kommer det med et stort smil oppefra.

Skønt at se de ellevilde og kisteglade knægte skrige lykken ud. (Foto: Henrik Schou)
Skønt at se de ellevilde og kisteglade knægte skrige lykken ud. (Foto: Henrik Schou)

Det hele endte i en stor bunke i flere lag. Alle ville da være med. (Foto: Henrik Schou)
Det hele endte i en stor bunke i flere lag. Alle ville da være med. (Foto: Henrik Schou)

Se også: TV: 'Uglerne' var klar
Ellers er det slut
At få lov at spille Ekstra Bladet Skolefodbold betyder noget for de mange tusinde, der er med hvert år. Også for 'Tårnet':

- Det er super fedt at få lov at være med til. Man skal være klar hver eneste gang, der er ikke noget med at hente de point ind næste uge. Og man ved aldrig, hvad de andre har eller kommer med, så det kan hurtigt være farvel. Det er knald eller fald.

Nu får Uglegårdsskolen så lov at spille en kamp mere. Mindst en. Det er op til dem selv. Og så måske også lige deres næste modstandere, som både er hade - og ønskeholdet at møde.

- Vi skal spille mod Munkekærskolen, som ligger omkring en kilometer fra os. Vi er næsten naboer og har det samme stadion begge hold. Vi kan sagtens spille op mod dem, men det bliver en herrefight af de vilde. Der skal vi for alvor være klar, eller er det slut.  Og ingen vil tabe lige præcis DEN kamp!

Dysten kommer til at være en kamp mellem 'Tårnet' og 'Holme', som er Munkekærskolens rasende farlige angriber Nikolaj Holmstrøm ('Holme'). Munkekærskolen havde også et par udsendte spioner fra spillertruppen til stede på stadion for bedre at kunne hjælpe med at lægge taktikken op til derbyet. De tager med garanti ikke let på den kamp. Håneretten er guld værd.

Duellen i kampen mellem de to profiler bliver udslagsgivende for, hvem der går et skridt videre i turneringen. Læs med her, hvad netop 'Holme' sagde om ønskekampen, da han med to mål forleden havde kvalificeret sit hold til duellen.

Se også: TV: 'Holme'-smæk på vej mod drømmekampen
Drømmer om pigerne
'Tårnets' drømme rækker til mere end en kamp mere. For han var med inde i Parken og se Uglegårdsskolens piger tabe 3-1 til Kjellerup Skole tilbage i 2008. Der har den lange fyr været noget kortere, men han har aldrig glemt den oplevelse.

Ekstra Bladet Skolefodbold er stort - man glemmer det aldrig!

- Det er selvfølgelig også vores drøm at nå så langt. Vi skal vise på skolen, at drengene også kan.

Hør 'Tårnet' fortælle om kampen her:

Tænding i anden etage. (Foto: Henrik Schou)
Tænding i anden etage. (Foto: Henrik Schou)

Se også: Galleri: Pilehaveskolen - Uglegårdsskolen
Meget besynderligt hovedstød. (Foto: Henrik Schou)
Meget besynderligt hovedstød. (Foto: Henrik Schou)

Se også: TV: Drabelig dyst

Se også: Galleri: Pilehaveskolen - Uglegårdsskolen

1 af 3 Den anden keeper var så tæt på at redde den her. http://ekstrabladet.dk/skolefodbold/skoler/561
2 af 3 I få øjeblikke blev der da fightet lidt.(Foto: Henrik Schou)
3 af 3 190 centimeter plus arme i fuld længde, da Simon 'Tårnet' Rossil fantom-redder dette straffe, som ellers er flot sparket. (Foto: Henrik Schou)