TV: Tilbage på rette kurs

Håbet lever: Første skridt taget

Gæsterne var det stærkeste mandskab. Foto: Bodil Zuschlag
Gæsterne var det stærkeste mandskab. Foto: Bodil Zuschlag

Asgård Skoles drenge skulle på hjemmebane også op imod Skovboskolens drenge, og her var gæsterne bedst.

Skovboskolen har store ambitioner i Ekstra Bladet Skolefodbold i år. Efter at have vundet turneringen for tre år siden, røg man efterfølgende ud i første og anden runde, og nu er ambitionen i første omgang at komme til tredje runde. Holdet er stort set identisk med det, der spillede sidste år, så der er tale om et erfarent hold. Alle spillere er årgang 2003, så de har også fysikken med sig.

Frederich Skou fra Skovboskolen udtalte før opgøret:

- Vores force er et rigtig godt forsvar, og så er vores målmand også super dygtig. Desuden har vi et godt sammenhold, og mange af os er venner privat. Vi glæder os til årets turnering og håber, vi kommer langt.

Asgård Skole måtte se bort fra to stamspillere, som havde en pokalkamp på programmet og derfor valgte ikke at være med. På Asgård var der både 7. og 8. klasser men dog overtal af 9. klasser.

Se kampfakta her.

Se også: Fik ikke ønsket opfyldt

Intensitet fra start
Begge hold var tændte fra første fløjt, og der blev gået til den. Skovbo havde dog et fysisk overtag og pressede Asgård tilbage på banen.

Det hele kunne være vendt helt på hovedet, hvis ikke Mark Stellini havde rystet en super redning ud af ærmet. Efter seks minutter fik Asgård et frispark omkring midten. Sparket endte hos en helt fri Kajhan Gulabsol, som firsttimede afleveringen, men som sagt var Mark Stellini på plads og reddede til hjørne. Der tog Skovboskolens forsvar sig en gevaldig blunder men slap med skrækken.

Gæsternes Nikolaj Andersen tiltrak sig i de næste minutter hovedrollen. Første serverede han bolden for en medspiller, som ikke ramte bolden ordentligt, men minuttet senere var der gevinst. Endnu en super aflevering blev sendt ind foran mål, og denne gang svigtede medspilleren ikke. Salah Heso kunne let bringe sit hold foran efter ca. 13 minutters spil.

Endnu en scoring blev det til i første halvleg. Salah var igen på spil men ramte kun stolpen. Valdemar Deichman var dog over riposten og kunne score på et hovedstød.

Asgård Skole havde også deres chancer. Faktisk havde de bolden i mål, men scoringen blev annulleret pga. offside. Desuden havde Omed Mirzazadeh et flot langskud fra ca. 35 meters afstand, som lige sneg sig over mål. Stillingen var 2-0 til gæsterne ved halvleg.

Hjemmeholdet kæmpede det bedste, de havde lært. Foto: Bodil Zuschlag
Hjemmeholdet kæmpede det bedste, de havde lært. Foto: Bodil Zuschlag

Se også: TV: Fløjten bestemmer

Gode råd hjalp ikke
I Asgård-lejren havde træner Jens gode råd til sine spillere:

- Vi skal bolden mere ned på jorden. De er højere end os og dominerer luftspillet. Ned på jorden med bolden. Vi skal først på bolden og spille den mere rundt. Husk at være positive. Vi kan stadig nå det, lød det fra træneren.

I anden halvleg fortsatte det fysisk betonede spil, og det fine sammenspil havde trange kår. Der var stadig masser af intensitet i opgøret, og Asgård Skole havde ikke opgivet håbet om at komme tilbage i kampen. I første halvdel af halvlegen var der masser af spil på midten og få reelle målchancer. Et skud på overliggeren fra hjemmeholdets Omed var det nærmeste, vi kom i denne periode.

Som tiden gik mistede hjemmeholdet lidt troen på et comeback, og i de sidste minutter kunne gæsterne score to gange, så slutresultatet blev en sejr til Skovboskolen på 4–0.

Det bliver spændende at følge Skovboskolen videre i turneringen.

Se Skovboskolens flotte mål til 3-0 lige her: