TV: Tune tryllede

Klare klask: Tune Skole dominerede kampen fra første fløjt

Mathias Christensen og resten af Tune-holdet spillede en imponerende kamp. (Foto: Jørgen Jakobi)
Mathias Christensen og resten af Tune-holdet spillede en imponerende kamp. (Foto: Jørgen Jakobi)

Da uret viste 11.00 stod 22 ivrige, men frustrerede fodboldknægte parat til at give den gas på grønsværen ved Jersie idrætscenter.

Desværre manglede en vigtig aktør: ham der i det sorte tøj, som der ofte skældes ud på. Det klarede en af knægtene fra Sydkystens Privatskole med en enkelt telefonopkald.

10 minutter senere stod forældre klar med en fløjte i munden. Super opbakning af 'den sorte forælder', som løste opgaven glimrende.

Begge hold var kommet videre efter straffe i første runde.

Se også: Opsat på revanche

Se også: TV: Målfest afgjort på straffe

Spørgsmålet til Tune træneren Kasper: 

— Hvordan tror du så, chancerne for en sejr er i dag, nåede han aldrig at svare på, før et par meget ivrige drenge var kommet ham i forkøbet:

—De er store, lød det selvsikkert.

— Vi har aftalt mere tempo og mere arbejde i begge ender af banen, så vi vinder. Og så vil vi forbandet gerne have en hjemmekamp. Det har vi ikke prøvet i tre år. Det ville være så fedt at spille foran hele skolen!

Se kampfakta her.

Et heftigt tempo
Tune drengene havde noget at have deres snak i. Fra kampstart blev der sat et brølende tempo, hvor bolden blev kørt rundt på hele banen.

Tune holdet er velfunderet på det fysiske område, men teknikken fejler bestemt heller ikke noget. Og så har de vilje. Alle vil gerne have bolden, og alle kan også gøre noget med bolden

Der blev en hård tackling ind, men der faldt hurtigt en undskyldning. (Foto: Jørgen Jakobi)
Der blev en hård tackling ind, men der faldt hurtigt en undskyldning. (Foto: Jørgen Jakobi)
 

Det stod hurtigt klart, at denne kamp ikke ville ende i straffe. Dertil var forskellen for stor.

Der gik da heller ikke mere end ca. tre minutter, før en af Tunes store profiler fik vist sig frem.

Mathias Christensen erobrede bolden, gjorde derefter et par spillere fra hjemmeholdet rundtossede, før han satte bolden i kassen uden chance for Rune i målet. Rune kom i resten af kampen i den grad på overarbejde.

Hans indsats var et godt eksempel på, hvordan man bliver ved til det sidste. En masse gode redninger og frygtløse indgreb.

Men overfor en hær af dygtige angribere må selv en dygtig keeper kapitulere, og målene kom i lind strøm. Det ene flottere end det andet. Langskud, uselviske afleveringer og hovedstød.

Målet til 0-4 var noget specielt.

Det var Mathias, der brød igennem og i næsten fri position valgte han spille bolden bagud til en helt fri Marc Sørensen, der blot skulle trille den ind.

Efter kampen var Mathias meget ærlig omkring afleveringen:

— Den var ikke kommet, hvis det havde stået 0-0, så havde jeg hakket til den selv.

Tune drengene var helt oppe og ringe i pausen. Nu skulle der spilles med hæl og tå. Det fik en fornuftig lærer talt dem fra, og de gik ind til anden halvleg med fuld fokus.

Sydkystens Privatskole kom også til chancer. (Foto: Jørgen Jakobi)
Sydkystens Privatskole kom også til chancer. (Foto: Jørgen Jakobi)
 

Kæmpede ihærdigt
Det samme skete med Sydkystens Privatskole.

Bagud med 0-7 kan det være svært at mobilisere kampgejst, og der var da også enkelte, der faldt mere eller mindre ud kampen.

Men alligevel havde hjemmeholdet masser af kvalificerede forsøg i anden halvleg. Mange flere end i første halvleg. Men de kunne ikke få bolden over stregen.

Det kunne Tune til gengæld.

Spillet flød for dem, og de lavede mål på samlebånd.

Målet til 0-12 vakte særlig jubel hos anfører Casper Andersen. Han havde forinden misset tre gigantchancer i streg, så da hans flotte hovedstød helt oppe i trekanten gik ind, var glæden stor hos Casper.

Kampen endte 14-0 til Tune, der nu langt om længe kan se frem til en hjemmekamp.

Der var drenge fra Munkekærskolen og Uglegårdsskolen på lægterne. Begge skoler kan meget nemt blive en af Tune kommende modstandere.

Der blev spioneret fra naboskolerne. (Foto: Jørgen Jakobi)
Der blev spioneret fra naboskolerne. (Foto: Jørgen Jakobi)
 

— Dem skal vi nok slå, lød det selvsikkert fra begge skoler. Det vil tiden jo meget snart vise.

Efter kampen havde vi en lille snak med en af Tune profilerne. En meget ydmyg, men super tilfreds Mathias Christensen: