TV: Vendte skuden

Gav aldrig op: Gæster videre efter flot comeback

Aleksander Nielsen redder et spark fra hjemmeholdet. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb
Aleksander Nielsen redder et spark fra hjemmeholdet. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb

Det var med en vis forventning, man så frem til fredagens drengekamp mellem Ellemarkskolen og Kirstinedalsskolen i Ekstra Bladet Skolefodbold. Se kampfakta her.

Hjemmeholdet Ellemarkskolen havde vundet deres første kamp med 4-0 ude over Susåskolen afd. Glumsø, mens udeholdet Kirstinedalsskolen vandt 6-1 over Byskovskolen.

Og forventningerne blev ikke gjort til skamme.

Inden kampstart fik Ekstra Bladet Skolefodbold en kort kommentar fra hjemmeholdets Ali Barnity, som havde fået fidusbamsen i forrige kamp. Han overbevist om, at hans hold nok skulle vinde kampen.

Se interviewet her:

Satte spurten ind
Kampen startede lidt forsigtigt fra begge sider, hvor man lige skulle se hinanden lidt an.

I kampens sjette minut slog Ellemarkskolen en lang bold frem til deres nummer 9, Nicklas Gjøg, som spurtede fra Kirstinedalsskolens forsvar og sikkert satte bolden ind bag en sagesløs målmand til stillingen 1-0.

Herefter bølgede kampen frem og tilbage, men to gode keepere stod oftest i vejen for bolden.

Se også: Erobrede kampen

Udbyggede føringen
I kampens 23. minut fik Ellemarkskolens Nicklas Gjøg endnu en mulighed for at spurte fra Kirstinedalsskolens forsvar, og også her satte han bolden usvigeligt sikkert i mål til 2-0. Nu var hjemmeholdet for alvor på sejrskurs.

Et par minutter efter fik hjemmeholdets nummer 14 forevist et gult kort af kampens udmærkede dommer for at hive i en modstanders trøje.

I halvlegens døende sekunder fik udeholdet Kirstinedalsskolen tilkendt et frispark lige uden for modstandernes straffesparksfelt.

Kamp om hver en bold. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb
Kamp om hver en bold. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb

Se også: Tomandshær på togt

Vendte skuden
Og det benyttede udeholdets Thomas Kling på fornemmeste vis, da han omsatte frisparket til en reducering til 2-1. Kort efter gik holdene til pause.

Hjemmeholdet startede med ti mand på banen i anden halvleg, da straffen for det gule kort i første halvleg stadig stod ved sin magt. Så udeholdet lagde pres på fra starten, og i anden halvlegs ottende minut fik udeholdets Thomas Kling igen sat modstanderne under pres og fik scoret til 2-2. Kampen bølgede nu frem og tilbage med store chancer til begge hold.

Se også: Eksperter fra pletten

Ny føring
Efter ti minutters spil i anden halvleg tog hjemmeholdets Rasmus Shürtt en lang løbetur med bolden og røg igennem modstanderforsvaret, hvorefter han på sikker vis igen bragte hjemmeholdet Ellemarkskolen foran med 3-2.

Ellemarkskolen havde mange chancer for at udbygge føringen, men eminent spil af udeholdet Kirstinedalsskolens målmand, Aleksander Nielsen, forhindrede yderligere scoringer til hjemmeholdet.

Da der manglede få minutter af kampen, fik vi kampens sidste reelle chance. En chance, der gik til udeholdet Kirstinedalsskolens Daniel Sørensen. Med et kringlet skud tæt ind under Ellemarkskolens mål fik han sat bolden i mål til 3-3, som blev resultatet i ordinær spilletid.

Fuld koncentration fra start til slut. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb
Fuld koncentration fra start til slut. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb

Se også: TV: Snublede kort før tid

Gys fra pletten
Straffesparkskonkurrencen blev lidt af en gyser.

Første spark klarede udeholdets målmand i stor stil, og udeholdet scorede sikkert.

Andet spark klarede udeholdets målmand i stor stil, og udeholdet scorede sikkert.

Da hjemmeholdet havde lagt bolden til rette og skulle sparke deres tredje forsøg, opdagede kampens dommer, at sparkeren ikke havde været på banen, da den ordinære kamp sluttede, hvorfor hjemmeholdet måtte skifte skytte. Men begge hold scorede sikkert.

Ved det fjerde spark fra pletten scorede hjemmeholdet også, mens hjemmeholdets målmand klarede udeholdets spark i fornem stil.

Ved det femte spark scorede hjemmeholdet sikkert, og det samme gjorde udeholdet, hvorved Kirstinedalsskolen vandt straffesparkskonkurrencen med 4-3. De er nu videre til næste runde i Ekstra Bladet Skolefodbold, hvor de står over for Ringsted Ny Friskole.

Se straffesparkene her:

KAMPFAKTA:

Resultat:
Ellemarkskolen - Kirstinedalsskolen, 3-4

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Albert Dahl, Ellemarkskolen
Aleksander Nielsen, Kirstinedalsskolen

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Albert Dahl, Ellemarkskolen