TV: Vendte truende nederlag

Comeback: Kom tilbage efter dårlig første halvleg

Der blev gået til stålet i torsdagens kamp. Foto: Johnny Thorsen
Der blev gået til stålet i torsdagens kamp. Foto: Johnny Thorsen

Når to fodboldhold er villige til at ofre lidt mere på de offensive kvaliteter, så kan det færdige udbytte kun gå i den rigtige retning, og én af aktørerne i torsdagens kamp i Vallensbæk Idrætscenter - nemlig hjemmeholdet fra Vallensbækskolen havde også styr på den defensive organisation, og med et solidt stopperpar i form af Alexander Thestrup og Mikkel Lehmann, som tog alle de høje fremlægninger fra Egholmskolen, havde hjemmeholdet det perfekte hold. Se kampfakta her.

Festfyrværkeri
Kampen startede med røgslør, så man kunne intet se i kampens første to-tre minutter, men da røgen havde lagt sig, tog kampen til i et ekstremt tempo fra begge skolers side, og i nærkampene var man ikke i tvivl om, at det var et lokalopgør imellem to skoler fra samme kommune.

Første halvleg stod der Egholmskolen på med mange gode forsøg, hvor Christian Schellerup saksesparkede et indlæg imod Vallensbækskolens mål. Og fra det tredje til femtende minut havde gæsterne tre store chancer, som Melie Avci i hjemmeholdets mål klarede i fornem stil. Men i det 16. minut måtte Melie dog alligevel kapitulere, da gæsterne bragte sig på 1-0 ved Marc Johansen.

Vallensbæk Stadion indhyllet i rød røg. Foto: Johnny Thorsen
Vallensbæk Stadion indhyllet i rød røg. Foto: Johnny Thorsen

Se også: Overlegne i målfest

Svarede igen
Værterne svarede dog hurtigt igen, og nu var det William Emil Fischer i udeholdets mål, der præsterede mirakler i målet. I halvlegens sidste halvdel var det i flere situationer værterne, som havde de største chancer, Her var det især Over Møller Jensen, som testede Fischer i gæsternes mål. Man gik faktisk bare og ventede på en udligning fra hjemmeholdets side, men i stedet sluttede halvlegen af med en kontrasituation, hvor Jonathan Grønbjerg øgede gæsternes føring til 2-0. Selvom hjemmeholdet havde haft stor ære af første halvleg, var det fortjent, at eleverne fra Egholmskolen kunne gå til pause med en 2-0-føring.

Skub i ryggen. Foto: Johnny Thorsen
Skub i ryggen. Foto: Johnny Thorsen

Se også: TV: Buldrede videre

Kom bedst ud
Men i anden halvleg kom hjemmeholdet ud med en noget anden attitude, og der var nærmest dømt overfaldsfodbold på den gode måde,og da gæsternes jernmand Christian Schellerup var ved at løbe tør for kræfter, så var der muligheder i Egholmskolens højre side. Her viste Christian Schellerup total dominans i første halvleg. Og kort inde i anden halvleg fik man en smagsprøve på, hvad der ventede gæsterne og det store fremmødte publikum, da Vallensbækskolen var tæt på at heade et frispark i målet. Men stadigvæk 2-0 til gæsterne. Først midt i anden halvleg havde spillerne fra udeholdets deres første chance dog uden at bringe sig yderligere foran.

Men i slutningen af halvlegen blev Egholmskolens forsvar spillet tyndt af tre førstegangsafleveringer, og så var der reduceret ved Gökdeniz Colak. Og et par minutter efter fik værterne tilkendt endnu et frispark til venstre for Egholmskolens mål, og da indlægget blev slået imod den bagerste stolpe, så havde fire af gæsterne mulighed for at heade bolden ud af farezonen. Men i stedet dalede den ned i hovedet på Oliver Flemming og så var der udlignet.

Massere af tilskuere på lægterne. Foto: Johnny Thorsen
Massere af tilskuere på lægterne. Foto: Johnny Thorsen

Se også: Fik ikke ønsket opfyldt

Fra pletten
Kort efter scoringen kunne Vallensbæk Skole være kommet på 3-2, og kort efter sluttede et fantastisk opgør med et langskud fra Oliver Flemming, men kampen endte 2-2. Nu skulle dette sindsoprivende opgør afgøres fra ellevemeterpletten, og vurderet ud fra de to målmand havde Vallensbækskolen et lille psykologisk overtag ved deres keeper Melih Avci, som da også blev ”man of the match”, eftersom han pillede to af fire straffespark, mens han holdkammerater scorede på alle deres fire forsøg. 

Hjemmeholdets Oliver Flemming sætter et angreb i gang. Foto: Johnny Thorsen
Hjemmeholdets Oliver Flemming sætter et angreb i gang. Foto: Johnny Thorsen