Annonce:
Annonce:

TV: 'Vikingen' tog ansvaret på sig

Kaptajnen vist ud: Nick Gromada sluttede som anfører i endnu en flot kamp

Nick Gromada er fremragende i luften for Strandskolen. Foto: Henrik Schou
Nick Gromada er fremragende i luften for Strandskolen. Foto: Henrik Schou
Annonce:

AMAGER (Ekstra Bladet): - Jeg har ikke lige barberet mig en uges tid, så jeg har skæg i hele skærmen, lyder det med et af de utallige smil for Nick Gromada. Krumtappen i forsvaret ligner under kampene en viking i krig, det gælder nærmest liv eller død. Uden for banen er han er bamse, der med humor og smil fortæller om det netop overståede drama i kvartfinalen.

Skolen ved Sundet tog mod Strandskolen i Sundby Idrætspark foran masser af medlevende tilskuere, der gjorde sit for at hjælpe øens hold. Ekstra Bladet havde forudset en tæt affære, hvor midtbanen ville blive afgørende for udfaldet. Det skulle vise sig at holde stik, for tredje dag i streg måtte den forlængede spilletid i brug i kvartfinalerne.

Annonce:

Her skete der så mere end i hele den ordinære spilletid. På fem gyldne minutter sikrede gæsterne sig pladsen i semifinalen fredag 21. april. Det hele krydret med et soleklart og mere end tåbeligt spark i ryggen oppe på midten af banen, da sejren var i hus, som korrekt gav direkte rødt kort til anfører Mathias Moestrup.

Endnu et drama i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Galleri: Skolen ved Sundet - Strandskolen

Voksen mand
Der var to årsager til 0-0-resultatet af den ordinære kamp. Ingen af dem havde ret meget med hjemmeholdet at gøre, de bragte ikke meget til bordet. Slet ikke offensivt. Strandskolens offensiv var heller ikke imponerende, de mangler en farlig spydspids.

Men den primære forklaring er det bundsolide og stensikre forsvar med Nick Gromada i midten. 183 centimeter og 86 kilos viking, der end ikke i sine fantasier kunne drømme om at gå væk fra en tackling. Sølle 15 år er den store knægt, der ligner en voksen mand. Fast håndtryk, bred over skuldrene og med længere skæg end de fleste voksne.

Tilfreds var han dog ikke trods sejren:

Annonce:

- Planen var, at vi skulle spille vores eget spil. Hurtige kombinationer og gode bolde i dybden, som er vores styrke. Men det kom aldrig rigtigt op at køre. De fik lukket ned for os på midten.

Spillet kan nok beskrives som nervøst i store dele af kampen, hvor ingen kom til kæmpe chancer. Alt tydede på, at en enkelt lille fejl kunne afgøre slaget.

Luftrummets hersker går ikke af vejen for en nærkamp. Foto: Henrik Schou
Luftrummets hersker går ikke af vejen for en nærkamp. Foto: Henrik Schou

TV: Tre hurtige sikrede semifinale

Dødboldene sejlede
Lagde man de to hold ned på jorden efter hinanden på en lang række som på en snor, ville Strandskolens nok være 10-15 meter længere. Næsten alle spillere fylder mere i landskabet end hos hjemmeholdet, der havde (for) mange små med. Den går sjældent så langt fremme i verdens største skoleturnering.

Netop den store fysiske fordel blev ikke udnyttet godt nok. Kun i forsvaret hos Nick, hvor han og makkeren Mathias Pedersen havde købt og betalt for luftrummet. Ingen Amager-drenge kunne gøre noget der.

Annonce:

Men på de mange dødbolde i modsatte ende, hvor Nick hver gang var med fremme, burde overtaget være kommet til udtryk langt mere og lukket og slukket for kvartfinalen.

- Vores dødbolde sejlede. Det var bare ikke godt nok, lyder det klart og kontant fra Nick.

- Jeg har scoret fire gange på dødbolde i den her sæson, og jeg var der hver gang foran mål. Kvaliteten i indlæggene var mangelfuld.

'Vikingen' har helt ret. Alle dødbolde blev igen sparket af anfører Mathias Moestrup, der tidligere har vist sig i stand til at sprede sukkerbolde. Ikke i kvartfinalen, her hamrede han dem i muren, forbi mål eller sine medspillere. Som ellers i flok løb ind og ragede op over alt og alle foran kassen.

Nick Gromada viste sine kvaliteter på dødboldene frem, da han med hovedet afgjorde kredsfinalen i årets sidste kamp og sendte Strandskolen i kvatfinalen.

Sådan så Nick Gromada ud, da han havde afgjort kredsfinalen i november. Foto: Henrik Schou
Sådan så Nick Gromada ud, da han havde afgjort kredsfinalen i november. Foto: Henrik Schou

ZOOM: Skolen ved Sundet - Strandskolen

Spiser ham til morgenmad
Han var efter kvartfinalen klar i spyttet omkring de modspillere, der skulle have truet ham i nærkampene:

Annonce:

- Jeg spiser jo mere til morgenmad, end hvad ham den lille vejer. Han er bare en forret.

Med endnu et grin skærer han det bare ud i pap. Der var ikke på noget tidspunkt alvorlige trusler mod Strandskolens forsvar.

- Men i den anden ende kommer det bare heller ikke i dag. Vi havde ikke chancerne, det var ikke i orden. Det burde vi have haft mod det her hold, siger han og uddyber:

- Hvad vi jo også viser i den forlængede spilletid, her lukker vi festen med tre basser på ingen tid.

Vi skulle alle bare så meget igennem, før der kom hul på bylden.

- Sådan skulle vi bare have spillet hele kampen, så var den aldrig røget i forlænget. Det der straffespark bliver vendepunktet for os, det åbner det hele op, da vi kommer på 1-0.

Stensikkert placeret på straffespark af Mathias Moestrup. Foto: Henrik Schou
Stensikkert placeret på straffespark af Mathias Moestrup. Foto: Henrik Schou

Jubel efter 1-0-scoringen. Foto: Henrik Schou
Jubel efter 1-0-scoringen. Foto: Henrik Schou

TV: Ny profil på spring

Aldrig set ham drible før
'Vikingen' var meget opsat på at få afgjort kampen på selve banen og ikke fra den nervepirrende plet foran mål. Ingen straffesparkskonkurrence, tak.

Annonce:

- Jeg havde forberedt mig godt inde på Ekstra Bladet og læst en masse data om Skolen ved Sundet. De var gået videre to gange på straffe, og Strandskolen har en elendig statistik på straffe.

Det blev så netop et straffespark, der satte gang i Strandskolen. Kort efter skete et mirakel:

- Pludselig havde Kristoffer (Madsen) hakket den ind til 2-0. Jeg troede ikke mine egne øjne, han driblede jo først!

- Jeg har aldrig set ham drible før, og vi har spillet på hold sammen. Han kunne skyde selv de mest simple bolde ud over sidelinjen, det gav slet ingen mening.

Men roserne kom med det samme:

- Det var bare iskoldt sparket ind. Respekt!

Den overraskende målscorer jubler efter 2-0-målet, der blev flot hamret ind. Foto: Henrik Schou
Den overraskende målscorer jubler efter 2-0-målet, der blev flot hamret ind. Foto: Henrik Schou

Nick Gromada var naturligvis oppe for at lykønske sin tidligere holdkammerat. Foto: Henrik Schou
Nick Gromada var naturligvis oppe for at lykønske sin tidligere holdkammerat. Foto: Henrik Schou

TV: Fem minutter kostede alt

Klokkeklart rødt kort
Mathias Moestrup gjorde det til sluresultatet 3-0 på et fornemt spark med venstrebenet helt ude i højre side af målet. Så var det plads, Strandskolen var i semifinalen.

Annonce:

Derfor kan ingen forklare, hvorfor selvsamme dobbelte målscorer ikke længe efter begik noget af det dummeste længe set i Ekstra Bladet Skolefodbold. Han har spillet i et hav af klubber og trænet mange år, alligevel traf han det valg at sparke en modstander i ryggen, efter han selv netop var blevet tacklet hårdt.

Det frispark var til gult kort, men dommeren havde ikke andet valg end også at hive det røde op, fordi Mathias Moestrup havde udvist, hvad dommeren i følge Fodboldloven kaldte: 'Voldsom adfærd'. Enhver fodboldspiller ved, man ikke må give dommeren muligheden for at dømme den slags. Her var den klokkeklar for alle ud over Mathias selv.

- Det var et mega dumt spark. Den slags, der koster de store bøder i klubberne. Vi var jo foran 3-0, så burde han kunne holde hovedet koldt og bare lade det passere, lyder det fra Nick Gromada om sin bedste vens handling.

- Især når han er anfører og bærer 'Fair Play' på armen.

Mathias havde kun brok til overs for dommeren over udvisningen. det var nok gået op for ham der, hvad det kommer til at betyde for holdet. Foto: Henrik Schou
Mathias havde kun brok til overs for dommeren over udvisningen. det var nok gået op for ham der, hvad det kommer til at betyde for holdet. Foto: Henrik Schou

Flippede ud
Anførerbindet røg helt naturligt over på 'Vikingen' i stedet for. Så kunne man for alvor høre ham på Amager.

- I de situationer kan holdet godt blive nervøse. Når de lige har set deres anfører flippe sådan ud.

Annonce:

Derfor gjorde Nick meget ud af netop at dirigere og hjælpe sine drenge det sidste stykke hjem.

- Jeg er klippen nede i forsvaret og har et godt overblik, så der blev jeg nede for at rydde op. Selv om vi jo kom til at mangle Mathias på midtbanen.

Det kommer de også til i semifinalen mod Marie Kruses Skole. Rødt kort giver jo karantæne. En af de medfølgende voksne fra Strandskolen sagde efter kampen, at Mathias havde solgt sit hold ved at se rødt. Bedre kan det ikke udtrykkes. Ham kommer de i den grad til at mangle i det sidste trin før den finale, skolen vandt for fire år siden med 2-1 over de forsvarende mestre fra Hunderupskolen fra Fyn.

Ny anfører i semifinalen bliver naturligvis Nick 'Vikingen' Gromada. Der kommer til at ligge et massivt pres på hans skuldre, meget vil afhænge af ham. Det store hul på midtbanen og det uskarpe angreb skal også løses før den vigtige kamp 21.april.

Annonce:

Skal de nå finalen i Odense 27.april, skal 'Vikingen' spille sit livs kamp. Han glæder sig med garanti allerede.

Sådan siger 'Vikingen' om det røde kort:

Sådan spilles semifinalerne

Endnu en duel i luften med Nick. Foto: Henrik Schou
Endnu en duel i luften med Nick. Foto: Henrik Schou

SLUT: Strandskolen vinder 3-0 efter forlænget

Den glade viking storsmiler. Foto: Henrik Schou
Den glade viking storsmiler. Foto: Henrik Schou

Galleri: Skolen ved Sundet - Strandskolen

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: