ZOOM: Lille Næstved Skole - Skovboskolen

Drenge: Det kan gå hen og blive et brag af en kamp

Drengene fra Lille Næstved Skole tager imod Skovboskolen i denne kredsfinale. Foto: Ekstra Bladet
Drengene fra Lille Næstved Skole tager imod Skovboskolen i denne kredsfinale. Foto: Ekstra Bladet

Tirsdag 20. november kl. 11 er det drengenes tur til at sparke gang i kredsfinalerne på Sjælland. Drengene fra Lille Næstved Skole tager imod Skovboskolen i kampen om at komme videre til forårets kvartfinaler.

Se kampfakta her.

Lille Næstved Skole: Har ikke set sig tilbage
Drengene fra Lille Næstved Skole er stormet frem i denne sæson. De går ind til dette opgør med en målscore på 32-2.

Lille Næstved Skoles vej til kredsfinalen

13. september: Lille Næstved Skole - Susåskolen, afd. Holsted, 10-0

10. oktober: Lille Næstved Skole - Herlufsholm Skole, 10-0

25. oktober: Kobberbakkeskolen - Lille Næstved Skole, 1-5

2. november: Lille Næstved Skole - Strøbyskolen, 2-1

8. november: Lille Næstved Skole - Sophieskolen, 5-0

Holdets samlede målscore: 32-2

Prøver igen
Holdet har gjort det godt i denne sæson. De har spillet sig frem til kredsfinalen for tredje sæson i træk. De har dog tabt de to sidste kredsfinaler, så der kan ikke være tvivl om, at drengene håber, at tredje gang er lykkens gang. Der er fire spillere på holdet, der også var med i sidste sæson, og de vil uden tvivl gøre meget for at snuppe sejren denne gang.

Holdet har levet højt på meget offensiv fodbold, så det er ikke meget, man har set til mandskabets defensiv. De har dog blot lukket to mål ind i fem kampe. Det bliver fuldstændig afgørende, hvordan holdet reagerer, hvis de for alvor møder modstand i denne dyst.

Drengene fra Lille Næstved Skole har haft meget at juble over i denne sæson. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb
Drengene fra Lille Næstved Skole har haft meget at juble over i denne sæson. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb

Se også: TV: Topscorernes kamp

Med lynets hast
Når det kører for holdet, så spiller de virkelig flot fodbold. Deres kombinationer er gode, og de løber godt for hinanden. Holdets anfører Mathias Kofod får det hele til at hænge sammen. Han har et fint blik for spillet.

Helt i front ligger Karlo Trkulja. Han er holdets topscorer med 13 kasser og er farlig for ethvert forsvar. Han har scoret i samtlige af mandskabets kampe i denne sæson. Holdet har et meget farligt våben i Arthur Sivalingene. Han er nærmest hurtigere end lynet. Ham skal gæsterne virkelig holde et vågent øje med.

Nogle af spillerne på holdet har dog indimellem haft problemer med at styre deres temperament. Det skal der styr på inden dette opgør, hvor der ikke er plads til dumme gule kort.

Interaktivt element

Interaktivt element

Husk, at du kan følge kredsfinalen live på vores Facebook-profil.

Se vejret for kampen her.

Interaktivt element

Skovboskolen: Klare sejre og en enkelt gyser
Drengene fra Skovboskolen kom stærkt fra start i denne sæson af Ekstra Bladet Skolefodbold. Siden har de vundet klart - bortset fra en enkelt kamp, hvor de måtte finde afgørelsen i en straffesparkskonkurrence.

Skovboskolens vej til kredsfinalen

20. september: Asgård Skole - Skovboskolen, 0-4

4. oktober: Skovboskolen -  Sct. Nicolai Skole, 7-1

29. oktober: Borup Skole - Skovboskolen, 1-4

7. november: Skovboskolen - Campusskolen, 0-0 (4-2 efter straffe)

13. november: Skovboskolen - Vallensbæk Skole, 4-0

Holdets samlede målscore: 19-2

Har et klart mål
Holdet har gjort det godt i denne sæson. Det har stået klart fra helt fra første fløjt, at drengene gerne ville leve op til den succes, der tidligere har været på skolen. I sæsonen 2014/2015 vandt skolen nemlig turneringen. Det drømmer dette hold om at gøre igen.

Holdet har et solidt forsvar. I buret står Mark Stellini. Han har været fuldstændig afgørende for holdets succes. Han har haft mange vigtige redninger i åbent spil, men han var også meget vigtig, da en af holdets kampe måtte afgøres i en straffesparkskonkurrence. Hvis det sker igen i dette opgør, har de et stærkt kort på hånden.

Gæsternes forsvar skal dog virkelig koncentrere sig til denne kamp. De står nemlig overfor et knivskarpt angreb, der slår til på selv den mindste chance.

Drengene fra Skovboskolen har virkelig holdt sammen i denne sæson. Foto: Niels Sørensen
Drengene fra Skovboskolen har virkelig holdt sammen i denne sæson. Foto: Niels Sørensen

Se også: TV: Vil gentage succesen

Kommer godt over kanterne
Drengene har et godt sammenhold. De kender hinanden godt, og alle kæmper for alle. Det er en flok fysisk stærke spillere, der ikke er bange for at sætte sig på spillet.

Nikolaj Andersen kæmper bravt på midtbanen. Han smider mange lækre sukkerbolde ud på kanten. På den ene kamp huserer Thomas Schwartzbach. Han kan både trække ind i banen og afslutte og gå til baglinjen og slå indlæg. Ham skal værterne passe på.

Drengene skal virkelig holde fokus i denne dyst, hvor de står overfor et stærkt forsvar. Her kræves der koncentration i hvert eneste angreb.

Interaktivt element

Interaktivt element

Husk, at du kan følge kredsfinalen live på vores Facebook-profil.

Se også: Få styr på foråret

Hvem vinder kampen?

Se resultat

Hvem vinder kampen?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen