ZOOM: Nykøbing F. Realskole - Frederiksborg Byskole

Piger: 'Albatrossen' og 'Turboen' kæmper om en plads i finalen

Nykøbing-pigerne kom jublende i semifinalen. (Foto: Henrik Schou)
Nykøbing-pigerne kom jublende i semifinalen. (Foto: Henrik Schou)

Torsdag 21. april skal den sidste finalist findes i dette års Ekstra Bladet Skolefodbold. Det bliver enten pigerne fra Nykøbing F. Realskole eller Frederiksborg Byskole, der kommer til at indtage TRE-FOR Park 28. april, når finalerne spilles.

Se kampfakta her

Nykøbing F. Realskole: Levnede ikke sig selv mange chancer
Både i kredsfinalen og i kvartfinalen følte Nykøbing-pigerne sig undertippede. De levnede ikke rigtig sig selv de store muligheder, men her er de alligevel i semifinalen i Ekstra Bladet Skolefodbold. En underdog, der nok har overrasket modstanderne.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Se også: TV: Stoppet af 'Albatrossen'

Stærk defensiv og god disciplin
Pigerne fra Nykøbing F. Realskole har som skrevet ovenfor, følt sig undertippede i de to seneste kampe. Det kan være en fordel, fordi man spiller mere frit og ikke på samme måde har noget på spil, som modstanderen. Det vil de nok fortsætte med, for der er ingen grænser for, hvor mange gange en underdog kan overraske.

Tidligere i turneringen havde Nykøbing-holdet en tendens til at være lidt langsomme startere. Det forklarede Josephine Melander også efter kredsfinalen. De skulle træne i at være klar fra første fløjt. Det må man sige har virket, for det var netop det, der var med til at give dem sejren i kvartfinalen. De kom blæsende ud af starthullerne og lagde tryk på modstanderen. Det resulterede også i to scoringer i første halvleg, og så er det svært at komme tilbage som modstander.

Glade Nykøbing-piger jubler efter scoring i kvartfinalen. (Foto: Henrik Schou)
Glade Nykøbing-piger jubler efter scoring i kvartfinalen. (Foto: Henrik Schou)

Holdets største styrker er dog sammenholdet, defensiven og disciplinen. Der er aldrig sure miner eller negative gloser mellem pigerne. Er der en, der laver en fejlaflevering, så opmuntrer de bare hinanden i stedet. Det er en utrolig styrke, for det betyder, at pigerne vil gå gennem ild og vand for hinanden.

Defensiven styres med hård hånd af Alba 'Albatrossen' Termann, som har en fantastisk evne til at placere sig på banen og time sine indgreb i duellerne. Samtidig er resten af holdet meget disciplinerede, når der forsvares. De kan sagtens stå mange mand bag bolden og være tålmodige, for pludselig at slå kontra.

Se også: Disse hold mødes i semifinalerne

De største profiler
Nykøbing F. Realskole lever meget på kollektivet, men der er alligevel nogle profiler på holdet, som kan fremhæves. Få et overblik over dem her.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Nykøbing F. Realskoles vej til semifinalen

3. september: Nykøbing F. Realskole - Nordbyskolen, 3-2

26. oktober: Nykøbing F. Realskole - Eskilstrup Skole, 5-0

4. november: Nørre Alslev Skole - Nykøbing F. Realskole, 0-4

10. november: Nykøbing F. Realskole - Sjølundsskolen, 1-0

30. november: Uglegårdsskolen - Nykøbing F. Realskole, 0-1

13. april: Niels Steensens Gymnasium - Nykøbing F. Realskole, 1-4

Samlet målscore: 18-3

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Se vejret for kampen her.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Frederiksborg Byskole: Den skræmmende offensiv
Pigerne fra Frederiksborg Byskole er ikke blege for at score mål. De scorer mange af dem. I efteråret spillede deres keeper, Thea Brich, i marken, og skød sig selv i top 10 på topscorerlisten, hvilket siger noget om evnen til at score mål hos Byskole-holdet.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Se også: TV: 'Styrmand Karlsen' indkalder til møde før semifinale

Styrmanden og landsholdsaspiranterne
På Ekstra Bladet Skolefodbold har vi tidligere kaldt Frederiksborg Byskoles pigehold for leverandør til de danske landshold. Kamilla 'Styrmand Karlsen' er anfører og er en del af truppen på U17-landsholdet, mens både Josefine 'Turboen' Funch, Thea Brich og Silje Simonsen er inde omkring U16-landsholdstruppen. De er alle fire dygtige spillere, som også spiller sammen på holdet i Hillerød GI. Derfor er holdet godt sammenspillet og har et godt kollektiv, og toppes så, som alle storhold, af de helt store profiler.

De scorer mange mål og har indtil videre i turneringen lavet 54. Det laveste antal mål de har lavet i en enkelt kamp er tre, som de scorede i kvartfinalen. Her vandt de usvigeligt sikkert med 3-0. Josefine 'Turboen' Funch er holdets topscorer med 15 mål, men imponerende nok har hun kun deltaget i tre kampe, på grund af en skade, som holdt hende ude i store dele af efteråret.

Frederiksborg Byskoles piger jubler efter en scoring i kvartfinalen. (Foto: Henrik Schou)
Frederiksborg Byskoles piger jubler efter en scoring i kvartfinalen. (Foto: Henrik Schou)

Men holdet har deres svageste punkt i forsvaret, hvor de i flere kampe har lukket unødvendige mål ind. De skal blive bedre til at lukke ned i rummet mellem forsvar og keeper. Det var for eksempel på den måde, at Lindehøjskolen fik deres reduceringsmål i kredsfinalen, selvom Byskolen var i fuld kontrol.

Kommer man igennem Byskolens forsvar, hvilket ikke er umuligt, skal man dog også lige overliste Thea Brich, som i forårets slutspilskampe, er lusket ind på mål igen. Hun er nok den stærkeste keeper, der er tilbage på pigesiden, så det er i sig selv ikke en let opgave.

Se også: Tredje semifinale på plads

De største profiler
Der er mange dygtige fodboldspillere hos Frederiksborg Byskole, men der er alligevel nogle, der skiller sig ud. Få overblik over de største profiler her.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Frederiksborg Byskoles vej til semifinalen

21. september: Frederiksborg Byskole - Hillerødsholmskolen, 17-0

25. september: Kornmarkskolen - Frederiksborg Byskole, 1-8

8. oktober: Frederiksborg Byskole - Hanebjerg Skole, 10-1

27. oktober: Gilbjergskolen - Frederiksborg Byskole, 1-7

10. november: Frederiksborg Byskole - Ådalens skole, 4-1

20. november: Frederiksborg Byskole - Lindehøjskolen, 5-1

11. april: Skolen på Herredsåsen - Frederiksborg Byskole, 0-3

Samlet målscore: 54-5

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Kampen i kampen
Mange hold har tidligere haft vældig svært ved at komme uden om 'Albatrossen'. Det bliver spændende om 'Turboen' kan udnytte sin fart og finde bagrummet bag hende og Nykøbings solide bagkæde. Det vil i hvert fald blive en spændende kamp i kampen, som er værd at holde øje med. Vinderen af den duel kan meget vel blive det hold, der løber med sejren.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

1 af 2 Pigerne fra Frederiksborg Byskole er klar til kamp. (Foto: Henrik Schou)
2 af 2 Nykøbing-pigerne kom jublende i semifinalen. (Foto: Henrik Schou)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere