Annonce:
Annonce:

ZOOM: Uglegårdsskolen - Kobberbakkeskolen

Piger: Der bliver næppe tale om en målfest i dette opgør

Annonce:

Tirsdag 22. november kl. 11 er det pigernes tur til at sætte gang i kredsfinalerne på Sjælland. Uglegårdsskolen tager imod Kobberbakkeskolen i Sjælland Syd i kampen om en plads i forårets kvartfinaler.

Vi glæder dig på til opgøret her. Gennemgår de to holds styrker og svagheder. Kigger på de største profiler. Vi starter med pigerne fra Uglegårdsskolen, der er i kredsfinalen for andet år i træk. 

Se kampfakta her.

Uglegårdsskolen: Stolte traditioner
Pigerne fra Uglegård er virkelig ved at bygge nogle fine traditioner op. De er i kredsfinalen for tredje gang på kun fire år.

Annonce:

Kender rutinen
Det er andet år i træk, at pigerne fra Uglegårdsskolen er i kredsfinalen. I sidste sæson tabte de knebent til de senere semifinalister fra Nykøbing F. Realskole i netop kampen om pladsen i kvartfinalen. De er derfor tilbage for at få revanche.

Hele fem piger fra sidste sæsons succes-hold er også på holdkortet i denne sæson.

De fem gengangere

Thea Landgraf

Mathilde Conrad

Astrid Dobel

Selma Asbjerg

Isabella Laybourn

Det er en stor fordel, at holdet har så mange piger på holdet, der har prøvet at stå i en kredsfinale før. Det vil blive de helt små detaljer, der kommer til at afgøre netop denne kredsfinale. Her er det vigtigt at have spillere med erfaring.

Stærk stamme
Pigerne har formået at holde buret rent i samtlige af holdets fire kampe. Det skyldes for det første en stærk præstation i målet af holdets keeper Thea Landgraf, der har stået de tre seneste kampe.

Annonce:

Derudover har holdet også et enormt stærkt forsvar. Forrest går anfører Astrid Dobel. Hun er suveræn til at dirigere sine medspillere. Forsvaret kommer lynhurtigt op til midten, når der angribes. Når holdet selv er under pres, sørger Astrid for, at midten er tætbemandet, så det bliver svært at trænge igennem der. Hvis gæsterne skal have succes i kredsfinalen, så skal de komme over kanterne. Her er holdet langt mere sårbart.

'Uglerne' har virkelig imponeret i de sidste sæsoner. Foto: Jørgen Jakobi
'Uglerne' har virkelig imponeret i de sidste sæsoner. Foto: Jørgen Jakobi

Midtbanen er bygget op af dygtige teknikere. Her går spillet lynhurtigt og med masser af pasninger. Isabella Laybourn er spilleren, der virkelig får det hele til at hænge sammen. Hun er konstant spilbar og fordeler boldene godt rundt på banen. Selma Asbjerg ligger ved siden af Isabella. De to supplerer hinanden fint og har begge et godt blik til holdets topscorer Stephanie Nielsen, der har scoret fire mål.

Pigerne har dog kun scoret et enkelt mål end Stephanies fire mål. De går nemlig ind til kredsfinalen med en absurd målscore på 5-0. De har spillet 0-0 to gange indtil videre. Hvis holdet skal have en chance længere hen, så skal de simpelthen i gang med at producere nogle chancer og score nogle flere mål. Det holder simpelthen ikke mod dygtigere modstandere, at der ikke bliver scoret på chancerne. Den skal bare i kassen. 

De største profiler
Selvom Uglegårdsskolen har et homogent hold, er der alligevel nogle spillere, der skiller sig ud.

Uglegårds vej til kredsfinalen

21. september: Campusskolen - Uglegårdsskolen, 0-0 (2-3 efter straffe)

25. oktober: Uglegårdsskolen - Havdrup Skole, 3-0

3. november: Borup Skole - Uglegårdsskolen, 0-0 (3-5 efter straffe)

18. november: Uglegårdsskolen - Greve Privatskole, 2-0

Holdets samlede målscore: 5-0

Se vejret for kampen her.

Kobberbakkeskolen: Store sejre og tætte opgør
Pigerne fra Kobberbakkeskolen går ind til kredsfinalen med en målscore på 14-0. De startede med solide sejre, men har mødt modstand i de seneste to opgør.

Annonce:

Defensiv mur
Forsvaret har virkelig præsteret stærkt. Emma Jensen i målet har leveret kampafgørende redninger i flere af holdets kampe. Hun er meget vigtig for holdets succes.

Louise Kyhn er et af omdrejningspunkterne i forsvaret. Hun forstår at binde holdet sammen og har et godt overblik. Pigerne har holdt buret rent i samtlige af holdets kampe. Det er særligt imponerende, fordi holdet i de seneste to opgør har været under pres i dele af kampen.

Holdet er sammensat af piger fra syvende, ottende og niende klasser. Foto: Bodil Zuschlag
Holdet er sammensat af piger fra syvende, ottende og niende klasser. Foto: Bodil Zuschlag

Det er vigtig for holdet, at de har prøvet at være presset i bund. For det vil de blive i kredsfinalen. Dog har ingen af de to mandskaber i kredsfinalen prøvet at være bagud. Det vil blive helt afgørende, hvordan holdene reagerer på modstand. 

Sprudlende offensiv
I de to første kampe strålede offensiven i stor stil. En dygtig angriber flankeret af lynhurtige kante førte til en par store sejre. Jasmin Andersen ligger helt på toppen. Hun er egentlig forssvarspiller, men i Ekstra Bladet Skolefodbold er hun angriber. Det har vist sig at være en fremragende idé. Jasmin er holdets topscorer med syv kasser.

Annonce:

I de seneste opgør er det dog gået lidt i stå for offensiven. Jasmin brændte et par chancer i sjette runde. Hun skal skyde med skarpt igen, hvis holdet skal have en chance overfor 'Uglernes' benhårde defensiv. Det første mål i denne kredsfinale kan meget vel blive det sidste, fordi de to forsvar står så godt. Derfor gælder om at få et mål i kassen.

De største profiler
Kobberbakkeskolen har nogle imponerende profiler, der skiller sig ud på holdet.

Kobberbakkes vej til kredsfinalen

14. september (vundet uden kamp): Kobberbakkeskolen - Holsted Skole, 3-0

23. september: Kobberbakkeskolen - Store Heddinge Skole, 7-0

7. oktober: Midtskolen - Kobberbakkeskolen, 0-5

27. oktober: Lille Næstved Skole - Kobberbakkeskolen, 0-1

10. november: Kobberbakkeskolen - Gåsetårnskolen, 1-0

Holdets samlede målscore: 14-0

Du kan følge kampen i live-updates på vores Facebook-side fra første fløjt.

Sådan gik finalerne i Odense

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: